For halvandet år siden blev jeg interviewet til 'Vi forældre', om det at være drengemor vs. pigemor, på baggrund af en undersøgelse som viste, at langt de fleste mødre ønskede sig pigebørn..Som ny pigemor, efter 6 år som ren drengemor, var det noget, der provokerede mig vildt, hvorfor jeg takkede ja til at deltage. Jeg påstod da også, at der nærmest ikke var forskel på, at få det ene eller det andet køn, og at Vega sikkert ville blive en lille drengepige, der hellere ville lege med biler og klodser, end dukker ud fra hendes referenceramme...nu var Vega jo altså også stadig helt lille, men der gik ikke meget mere end et par uger efter interviewet, før den lille dame rullede sine talenter ud, og begyndte at lave den klassiske kaste sig på gulvet og slå hårdt heri af hysteri(den har jeg aldrig prøvet med drengene), når hun ikke fik sin vilje. Begyndte at redde i drengenes hår efter bad, at efterligne stort set alt jeg lavede, osv. Ting drengene aldrig har gjort mage til...I dag er forskellen, på trods af en meget feminin midterdreng..meget stor, og der er ingen tvivl om hvem der er prinsessen på ærten herhjemme:) Men jeg har aldrig ønsket mig det ene køn, mere end det andet, og jeg synes stadig heller ikke, at det er bedre at være pige- end drengemor.
Jeg indrømmer gerne at jeg altid har ønsket mig piger! Tror det handler meget om mine egne interesser som lille...Jeg elskede at sidde og sysle med krea ting fra jeg var ganske lille, gik til dans i store tylkjoler og har aldrig været et rigtigt ude barn!! Jeg kunne nok ikke helt leve mig ind i vilde drenge lege og fodbold... Nu har jeg så fået en pige som ELSKER biler, toge og andet drengeleg og ikke kan sidde stille i 5 min. Hun er frygtløs og kunne være ude døgnets 24 timer i sne, regn og kulde hvis hun bare fik lov!! Det er SÅ fedt at hun er blevet en lille drengepige...nu bliver det bare spændene at se hvordan Palma udvikler sig! Vores nummer 3 barn må gerne blive en dreng, det ville være rigtig sjovt at prøve!
SvarSletJeg har også en del veninder, der klart har ønsket sig piger, og i dag virker det heller ikke så provokerende på mig, som da jeg var ren drengemor. Jeg har bare aldrig selv haft en præference, og måske pga mine meget besværlige og komplicerede graviditeter, tænkt mere på om fosteret overhovedet ville overleve.-Og som du påpeger ved man jo heller ikke hvad man får; feminin dreng, drengepige, girlypige, bulderbasse, men nyder jo netop ens børns forskelligheder.
SletJeg har ikke børn selv, men jeg synes det er ret interessant hvor biologisk og generiske børn er fra naturens side. Er moster til 2 x banditnevøer, der fra de var helt små har været totalt facineret af maskiner, jord osv. Det først ord hos den ene var også "traktor". ER dog selv vokset op som drengepige, men den del af udviklingen kommer nok først lidt senere når man får legekammerater, etc. Spændende indlæg!
SvarSletTak-når man bliver gravid gør man sig jo nogle tanker, og forestillinger omkring det her barn, og så er det bare så sjovt, at opleve at tingene kan være helt anderledes, og/eller også fuldstændig som man forestillede sig, uanset pige eller dreng:)
SletDengang jeg var gravid valgte vi ikke at ville vide kønnet. Det betød nemlig ingenting for os, men hold da op med reaktioner på det!? Nå, men jeg blev ret så provokeret af spørgsmålet, hvad vil du helst ha? Øh... et rask barn! Når vi engang skal have en nr. 2 tror jeg heller ikke vi vil vide det, da det stadig ikke har betydning for os- til nogens store forundring ;)
SvarSletDet der har provokeret mig mest, var da jeg blev gravid med Vega, og de fleste kommentarer vi fik, var i stil med ' Hvor var det heldigt I fik en pige nu...' til sidst blev jeg virkelig muggen over den slags udbrud.
SletMest af alt har jeg ønsket mig sunde og raske børn. Sådan er det stadig. Køn er helt uden betydning.
SvarSletDet ved jeg til gengæld godt, at sådan er det ikke alle der har det. For jeg tror helt naturligt, at der følger nogle forventninger med, hvis man får et køn frem for et andet.
Selvfølgelig er der forskel på at være hhv. drenge- eller pigemor. Klart. Det skal der være.
Ja, du ved jo om nogen at køn er helt irrelevant, et sundt barn er topmålet, og ikke noget man bare kan tage for givet. Og ja, der ER forskel, men det er der jo også mellem to drengesøskende eller pige-og det er forskellen mellem søskende uanset køn der er så fascinerende og interessant.
SletJeg er "pige-mor" til 2 piger - da jeg ventede den anden (vi ville ikke kende kønnet), var kommentarerne også: det ville være dejligt med en dreng va' osv osv. Jeg har sågar fået kommentaren, så må i jo bare få en tre'er så i også kan få en dreng. Hrmf!
SvarSletJeg har intet imod at være pigemor. Alt jeg har ønsket mig før, under og efter mine graviditeter var sunde og raske børn.
Vi har ikke kendt kønnet på nogle af vores børn. Udfaldet bestemmer vi jo ikke selv som sådan, og uanset hvad det ville blive vil jeg altid elske dem til månen og tilbage igen :)
Jeg fik som 18 årig at vide, at jeg ville få svært ved at blive gravid, og gennemføre en graviditet, og måske derfor har jeg været mere fokuseret på bare at få dem ud, end på kønnet, og ja man knuselsker dem jo uanset tap eller ej:)
SletDu har ret. Tror jeg. Jeg har jo kun prøvet at være pige-mor. Og så sent som i går, sad hun med prinsesse kjole på til aftensmad :) hun er en rigtig tøs, lige som mig. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad kønnet blir på vores næste. Især nu, hvor vi kæmper sådan med at få nr 2, er jeg mere end tilfreds med et rask barn. Det ville nærmest være mærkeligt at sku have en dreng med en lille tap. Hvad før man lige med sådan en :) Jeg ønsker sådan at give Ella en lillesøster eller lillebror og vi blir glade, lige meget hvad det blir :)
SvarSletJeg ved lige hvad du mener. Og jeg synes godt nok også det var underligt, da jeg ventede Viggo, at jeg havde lavet en dreng derinde, med en lille tap..men med Vincent kunne jeg slet ikke forestille mig andet, og heller ikke med Vega..for når man først har fået et bestemt køn, er det svært at forholde sig til, hvordan det ville være pludseligt at have et af det andet køn?!
SletTak for den gode debat i dag, og for alle jeres fine, modige og skønne kommentarer, det kommer altid bag på mig, at der rent faktisk er nogen der læser med derude.
SvarSlet