RUMMELIGHED.

I aftes var der forældremøde i Viggos klasse, og midt i snak om sukkerpolitik(ja, ja det er vigtigt, men efterhånden også lidt gab, gab-kom nu..) og hvordan vi bedst kunne sørge for at pakke ungernes tasker.. var der en mor der rakte fingeren i vejret, og tog pusten fra mig og flere andre, så tårerne trillede ned af kinderne på både hende, og en del af os andre. Hendes søn er ny i klassen og har åbenbart en stofskiftesygdom, så han er lidt større end de andre, og åbenbart allerede blevet drillet med det, men hun takkede flere forældre i klassen, som hun havde haft god dialog med efter drillerierne. Ungernes skønne klasselærer, ville tage rummelighed og forskellighed op i klassen, så børnene kunne blive mere bevidste herom. Jeg er nu helt sikker i mine tanker omkring at italesætte Viggos udfordringer i klassen. Flere andre forældre kom også hen og fortalte om deres børn og særlige behov, de også gerne ville have taget op. Jeg nærmest fløj hjem på cyklen, og har nu en god mavefornemmelse, i forhold til at lade Viggo fortsætte på skolen, og håber på at det kan blive en rigtig god og rummelig klasse. Det var også rart at se lidt ud over egen næse, og se at der også er andre børn der tumler med tunge sager, for Viggo kan fylde så meget, at det er svært at se andet!