Søg i denne blog

torsdag den 29. marts 2012

RUMMELIGHED.

I aftes var der forældremøde i Viggos klasse, og midt i snak om sukkerpolitik(ja, ja det er vigtigt, men efterhånden også lidt gab, gab-kom nu..) og hvordan vi bedst kunne sørge for at pakke ungernes tasker.. var der en mor der rakte fingeren i vejret, og tog pusten fra mig og flere andre, så tårerne trillede ned af kinderne på både hende, og en del af os andre. Hendes søn er ny i klassen og har åbenbart en stofskiftesygdom, så han er lidt større end de andre, og åbenbart allerede blevet drillet med det, men hun takkede flere forældre i klassen, som hun havde haft god dialog med efter drillerierne. Ungernes skønne klasselærer, ville tage rummelighed og forskellighed op i klassen, så børnene kunne blive mere bevidste herom. Jeg er nu helt sikker i mine tanker omkring at italesætte Viggos udfordringer i klassen. Flere andre forældre kom også hen og fortalte om deres børn og særlige behov, de også gerne ville have taget op. Jeg nærmest fløj hjem på cyklen, og har nu en god mavefornemmelse, i forhold til at lade Viggo fortsætte på skolen, og håber på at det kan blive en rigtig god og rummelig klasse. Det var også rart at se lidt ud over egen næse, og se at der også er andre børn der tumler med tunge sager, for Viggo kan fylde så meget, at det er svært at se andet!

6 kommentarer:

  1. Som lærer kan jeg kun sige, at det lyder til at være en rigtig god forældregruppe! Hvis den holdning og opbakning virkelig er gennemående, er der bestemt håb forude.

    SvarSlet
  2. Tak for dine faglige ord, det værdsætter jeg, og håber også på at stemningen fortsætter..

    SvarSlet
  3. Det lyder fantastisk. Og hvor er det dog dejligt, at der helt uventet blev gjort plads til rummelighed. Det har der uden tvivl været hele tiden, for det kommer jo ikke på en aften, men der er jo nogen, der skal åbne ballet.
    Jeg klapper med her fra sofaen, for hold nu op, hvor trænger vi til flere af den slags forældregrupper.
    "Vi" lader Viggo blive i sine vante og gode rammer, og dropper lokalskolen. De ekstra kilometer på cyklen hver dag, lyder til at være givet SUPER GODT UD!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød-Jeg kan godt lide du siger 'vi':) Jeg krydser i al fald fingrene og er spændt på hvordan resten af skoleåret forløber, og glæder mig til at se hvordan resultatet af skolesnakken om forskelligheder bliver..Tak for din opbakning:)

      Slet
  4. Så tuder jeg, lige ned i morgenkaffen.
    Hold fast hvor jeg bare håber, håber, håber at det bliver startskuddet til et rigtig godt samarbejde forældrene i mellem og dermed en større rummelighed blandt eleverne. For ingen skal gå i skole med ondt i maven og være bange for at være anderledes.
    God oplevelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, ingen tårer i morgenkaffen. Jeg tør endnu ikke helt tro på det, men krydser alle fingrene:)

      Slet