..rammer det bare så dybt:( Søde lille-store Viggo har så mange kompetencer, og er sådan en god dreng-siger hans mor:) Men de sociale kompetencer er bare ikke en del af det, eller det vil sige, at hjemme, til spejder, med venners børn, så er/kan han være rigtig god, men i hele hans institutionsliv, og nu i skolen er den helt gal. Idag blev jeg mødt af nogle meget triste øjne, ude foran hans klasseværelse, og kunne med det samme mærke, at det havde været en rigtig øv dag-Drengen havde brugt hele det første frikvarter siddende alene på en trappe, og halvdelen af det andet også, og sådan ser hans dage ofte ud. Hvad er det så man stiller op som forældre? Vi har tæsket hele klasselisten igennem og sat legeaftaler op på kryds og tværs. Han har fået to veninder, som han leger godt med, men de leger jo også med deres øvrige veninder, og han længes også sådan efter at være en del af en drengegruppe/relation. At han ikke går på fritter hjælper nok ikke ligefrem, men når han alligevel ikke kan rumme det, og sad det meste af tiden og græd på lederens kontor, synes vi (os, pædagoger, lærere og psykolog) at det var bedre at fritage ham for den 'byrde'. Når vi har haft drenge legeaftaler med hjemme, er det gået godt. Jeg synes de har hygget sig, leget, sludret, ikke haft konflikter, men som regel, er det gået sådan, at når Viggo er mødt i skole, dagen efter legeaftalen, så har den pågældende dreng givet ham den kolde skulder?? Jeg er nu nået dertil, hvor jeg er lidt paf på hvad jeg skal stille op. Han er så stor at han ikke kan holdes i hånden gennem frikvarterne af læreren-det hjælper nok heller ikke ligefrem på legerelationerne, men når han ofte ikke selv kan finde ud af at være en del af det sociale i frikvartererne, hvad gør man så for at hjælpe ham, hjemmefra?? Altså udover at tale med ham, støtte og prøve at øge selvtilliden-Det skal selvfølgelig siges at han er særlig sårbar, Viggo går hos psykolog, vi arbejder med anerkendende og andre støttende psykologiske-redskaber herhjemme. Det er bare så hårdt at sende sit kæreste kære afsted om morgenen ud i en verden, man ved han har svært ved at klare og forstå, og som regel ikke har succesoplevelser i, øv øv øv.
Jeg fik helt ondt i maven og jeg kan bare helt fuldstændig følge dig, man ønsker bare mere end noget andet at ens børn trives, er glade og har en god hverdag. For pokker, hvor er det svært når det ikke fungere, det kan næsten mærke helt fysisk, bare ved tanken om det. Det er ikke lige nemt for alle, at indgå i de sociale relationer og det 'spil' der kan være - fedt at I hjælper ham på alle de måder I kan.
SvarSletJeg håber det løsner sig og bliver bedre. Har i overvejet skoleskift mon? At komme ud af vaner og roller og gamle mønstre, kan måske støttes op om i forbindelse med et skift.
Kh Ann-Christine
Tak for din kommentar-måtte skrive den, fylder så meget i hele sfæren..Vi tænker meget på skoleskift, men Viggo har en klasselærer, et lærerteam og en skoleleder, som synes han er fantastisk og gør rigtig meget for ham, og med et barn som ham, er det danske skolesystem lidt knald eller fald. Hvis han havde fået en lærer der synes han var belastende, og irriterende, ville netop hans kompetencer, måske også komme til at lide under dette, men den er så svær, for, for ham er venskab, helt sikkert vigtigere end gode lærere, men på den anden side, kan han også komme til en ny klasse, hvor han falder udenfor, og så bliver det nok endnu værre??-Det er ikke nemt at være anderledes!
SvarSletHej Vibeke
SvarSletPuha, det er hårdt og sårbart læsning, fordi det rammer noget dybt i mig i forhold til Gustav og hele problematikken i forbindelse med følsomme drenge.
Og det er rigtigt svært at vide, hvad der er godt eller mindre godt for ens barn, netop i forhold til skift af institution. Vi tog jo i sin tid en beslutning om at skifte børnehave og det var så svært og der var så mange ubekendte. Det endte dog med at blive en udpræget succes for Gustav.
På Gustavs skole gør de meget ud af det sociale og kører bl.a. en "fri for mopning"-kampagne. Omd et har en effekt ved jeg dybest set ikke, for vi har ikke prøvet andet - men hvor om alting er, så synes jeg, at det fungerer rigtigt godt på skolen.
Gustav har 2 rigtige gode kammerater fra klassen og dem vil han helst lege med uden for skoletid og inden for skoletid. Sådan er det. Dog er det sådan at de er tilknyttet nogle legegrupper. Disse grupper bliver skabt på tværs af klassen og køn. Det er læreren, der sammensætter grupperne.
Det er så gruppernes ansvar (de er ca. 4 i en gruppe), at få lavet aftaler i frikvateret. Det skal være en aftale om, hvor de skal mødes (inde eller ude) og så skal de lege sammen.
Det er min fornemmelse, at det fungerer rimeligt godt. Nogen gange glemmer børnene det, men for det meste formår de at lave aftaler.
Derudover er børnene i madgrupper. Her er de 6 i en gruppe og skal på skifte hjem til hinanden (hver 2. måned) og lege og lave mad. Når vi har været alle 6 børn igennem så bliver grupperne rystet og sammensat på ny.
Så er der forventningerne til forældrene. Det forventes, at vi taler pænt om hinanden, voksne som børn og det forventes at vi en gang om året har en social sammenkomst uden børn (forældrefest).
Her ligger fritidsordningen på skolen, så overgangen mellem skole og fritidsordning er temmelig flydende. Jeg ved ikke hvordan det så hænger sammen når vi snakker fritidshjem. Er det fra 3. klasse?
Jeg skriver ovenstående fordi jeg tænker, at det måske kunne være noget, der kunne komme an på en prøve; at der opfordres til enten legegrupper eller madgrupper.
Nu ved jeg ikke hvor i landet I bor, men der er jo frit skolevalg - så måske I kunne undersøge hvad der ellers er af tilbud og evt. kikke på noget uden for skoledisktriktet? Ikke at I dermed også skal flytte ham, men for at undersøge mulighederne.
Der er så skrækkeligt, når ens barn ikke har det godt og det gør så ondt, så ondt. Jeg bliver simpelt hen så ked af at læse det og spejler mig sindssygt meget i det.
Åh det gør ondt at høre at din søde dreng ikke har det godt med de andre børn! Det skær dybt i ens moderhjerte. Min egen skønne og fantastiske store pige på 3 år har desværre også nogle forskelligheder fra andre jævnaldrene, hvorfor hun er kommet i en specielbørnehave med kun 6 børn! Der er de som en lille familie som holder af hinanden og er et lille team! Hvis hun var i en alm. børnehave ville hun ikke trives med de andre. Hun elsker andre børn og vil SÅ gerne lege, men fordi hun socialt og sprogligt er meget bagud, så er det svært for hende at lege med og ender tit for sig, hvilket hun indfinder sig med. Det gør dog drøn ondt på os forældre!
SvarSletVi er dog optimistiske at det hele nok skal løse sig inden skolestart, men er dog overbevist om at hun nok ikke skal på en 'almindelig' skole! Så vi tænker på rudolf Steiner eller en lilleskole. Har i tænkt på sådanne løsninger for ham? De er bare bedre til at tage sig af hinanden sådanne steder.
Puuh, hver enkelt beslutning er jo så svært...
Dejligt at han har god støtte fra sine lærer - det må være en rigtig god hjælp til jer.
Kh. Kira
Tak for jeres kommentarer og fine refleksioner, det er rart at få noget objektivitet på hele situationen. @Frederikke; Vi har ikke prøvet legegrupper der skal fungere i skolen, kun udenfor og de fungere fint, og også selve legesituationerne hjemme og ude hos andre, jeg tror mest filmen knækker når han står på egne ben på skolen og før på frit., men jeg vil fluks høre Viggos lærer om vi ikke kunne prøve de legegrupper i selve skolen. Det er en KKFO beliggende på skolen, og egentligt et rigtig fint sted, hvor pædagogerne også indgår på den ugentlige turdag med skolen og er med indover på mange andre punkter, så det er super godt. Jeg er med i en trivselsgruppe, hvor vi arrangerer forskellige fester og ture etc med klassen, og det har også været fint. Det svære i forhold til skoleflytning, ligger mest i, at vi er så super taknemmelige og glade for hans mere end kvalificerede lærer, der tager super meget hånd om alle 'problembørnene' i klassen, og ved fra andre med specielle børn, hvor galt det kan gå, hvis de kommer i en klasse med nogle lærer der ikke kan rumme/overskue den slags børn, men vi bor tæt på en rigtig god skole som vi har været ovre og kigge på og helt klart overvejer, men vi er nok også ret nervøse for om nissen flytter med?? Til gengæld talte jeg med klasselæreren her til morgen, som havde en meget overraskende, men måske god tilgang til dette problem. Hun havde tidligere med en anden elev i klassen, der har ADHD haft besøg af vedkommendes psykolog, så børnene kunne stille spørgsmål til og få en forståelse for drengen, og nu er hans udbrud afmystificeret og han har efterfølgende fået flere venner og når han flipper ud nu, synes de andre ikke det er mærkeligt..måske det kunne hjælpe?
SvarSlet@Kira: Det er virkelig en stor og vanskelig udfordring at få et anderledes barn, men på mange andre punkter også utrolig udviklende og jeg tror næsten man bliver et bedre og mere rummeligt menneske?? Viggo skulle nok også have været i en special børnehave, det ville have været godt, det er fedt med alle de ressourcer, de har der. Vi overvejede også netop en Rudolf Steiner eller lilleskole på et tidspunkt, og det ville på mange måder sikkert også have været godt, men børnene kan vist ikke få støttetimer på privatskolerne, og netop det får Viggo nok brug for-han er meget langt fremme bogligt og laver fx 4. klasses matematik opgaver her i 1. klasse, men han har til gengæld svært ved at behovsudskyde, hvilket kan være ret svært midt i en time, hvor det forventes at man kan vente med forskellige behov til senere..Men den er fandeme svær, for måske har de slet ikke behov for støttetimer på de mindre skoler, da de nok har nogle andre ressourcer??
Kære Vibeke,
SvarSletJeg blev også dybt berørt af dit indlæg.
Desværre kan jeg på ingen måde give så kvalificerede råd, som de andre har gjort, men hvor er det godt at høre, at du og F er så opmærksomme og kærlige!!! Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at I gør det allerbedste for jeres elskede Viggo.....
Det var da en meget sød og kvalificeret kommentar, det der Mette:) Tak!
SvarSletDer er jo altid en risiko for at nissen flytter med, - og det skal man selvfølgelig gøre op med sig selv.
SvarSletDet med at hans psykolog skulle komme og fortælle om, hvordan han har det... det synes jeg er svært. For vil han føle sig mere udstillet? Det synes jeg i hvert fald er noget du skal tage med hans psykolog, for at høre om evt. erfaringer.
Men øv for noget lort. For hvordan beskytter vi vores børn, - også når vi ikke lige er der.
Kærlighed og kram herfra.
Tak-Ja, nu vil jeg lige tage den med psykologen, og Viggo tror jeg! Det er virkelig øv øv øv-og tak for kærlighed og tanker, det varmer:)
SvarSletKære Vibeke
SvarSletav,av, mit moderhjerte bløder med dig. Det gør så ondt, at se, når relationerne bare ikke vil lykkes for ens børn. Selvom det kun er nok til at komme et godt stykke, men ikke hele vejen, så er det da virkelig godt, at både I og skole er så opmærksomme på det.
Jeg kan sagtens forstå I kvier jer ved at skulle skifte skole, men jeg tænker også (uden i øvrigt at have en pind forstand på det, men jeg synes bare selv, at det er så rart med alle inputs uanset kvaliteten, når man tumler med noget tungt), at muligheden for at viske tavlen helt ren et nyt sted OG have Viggos psykolog med indover til at forklare noget mere om, hvorfor Viggo ikke fungerer helt som de andre børn lyder som en god idé. Jeg kender jer jo ikke og ved derfor ikke, om det er et virkelig crappy råd, men var det mig selv, ville jeg sandsynligvis overveje dén kombination af løsningsmuligheder. Sammen med alle de 117 andre I selvfølgelig har vendt hvert et hjørne af. Jeg kender godt den søvnløshed, der rammer og den måde man kan tænke selv de mest ubetydelige detaljer helt ihjel, når det bare i.k.k.e. v.i.r.k.er., det der børneliv.
Jeg håber I finder en god løsning og jeg sender i hvert fald alle mine allervarmeste ønsker og tanker.
Du virker som sådan et dejligt, favnende menneske og jeg synes Viggo er heldig at have jer.
KRAM!
PS. Hvis du vælger den kommentarformular, der hedder indlejring under indlæg, så er det muligt for os, der skriver, at følge med i, hvis der skulle komme evt. besvarelser på de indlæg man selv skriver på. Bare et tip:)
SvarSletTak Lis, for dine meget omsorgsfulde ord-Det er virkelig en svær én, og mest af alt, er vi nok bange for at 'tilstanden' bliver endnu værre, ud fra det valg, som vi må tage-Jeg tror i første omgang at vi tager hele situationen op med psykologen igen, og jeg hælder også meget til at læreren taler med eleverne om Viggo, han er selv med på den. Den med skoleskiftet er måske uundgåeligt, men vi er SÅÅÅ glade for klasselæreren, teamet og skolelederen-ja hele skolen, så den er helt vild svær, suk!
SvarSletav... det er jo virkelig det jeg som mor går og frygter for Aya, når hun bliver lidt ældre. At tænk, hvis hun ikke kan trives socialt. Tænker allerede på, om hun kan trives når hun skal i børnehave om 1 år.
SvarSletEr ked af at det er svært for Viggo rent socialt i skolen. Det må ikke være sjovt for ham :( Kan se I har overvejet andre skoler heriblandt Rudolf Steiner. I forbindelse med mit studium besøgte vi en Rudolf Steiner skole, og tror virkelig netop sådanne typer skoler kan rumme mange slags børn. Hvad med at tage en snak med dem i første omgang?
Uanset hvad, så håber jeg at I finder ud af den bedste løsning. Tanker herfra!
Tak fordi du vil del en så personlig ting med os andre i blogland! Jeg er slet ikke i tvivl om at Viggo er den skønneste dreng, der bobler af kompetencer og ønsker for livet. Måske skal han bare hjælpes lidt til at få lidt styr på sin verden, så den bliver lettere at overskue.
SvarSletFor nogle børn er frikvarterer noget af det mest angstprovokerende. Forestil dig at du har vanskeligt ved sociale relationer og dumper ned i en skolegård fuld af larm, uro, og børn der drøner frem og tilbage. KAOS siger jeg bare..
Jeg tro desværre at Nissen flytter med hvis i overvejer at flytte skole. Mit råd er at tage fat på de ting der fungerer for ham, og prøve at se om i kan bruge det i andre situationer.
Det virker til at han har det bedst med få børn. Jeg tager måske fuldstændig fejl, men det lyder også som om han er glad for ting der har en fast struktur. En plan. At han ved hvad han skal lave, hvornår han skal gøre det, hvor meget han skal lave og hvornår aktiviteten slutter.
Det kan f. eks være at han er tryg ved sit skoleskema, at han ved hvad han skal. Eller er glad for at følge en opskrift, brætspil eller matematik. (1+1=2 -og ikke et eller andet gråzone utydeligt noget, hvis du forstår!)
Ja, det kan godt være jeg er helt gal på den, men det er det jeg læser mellem linierne og sådan er der mange børn der har det. Hvis I hjælper ham med at tydelig gøre de ting, og han ikke har for meget han skal forholde sig til, så tror jeg han bedre kan bruge sit krudt på den sociale relation, som han jo har svært ved.
Jeg vil foreslå at i får læreren med på at lave nogle struktureredes legeforløb med ham og enkelte andre børn og helst lidt afsides.
Eks på struktureret leg:
Bowling
Dart
Ringspil
Stafet
Hvem kommer hurtigst fra en mur til en anden
Bold i basketkurv efter tur hvem får flest i kurven på 5 min
Osv osv osv.!
Mange hilsner Sidsel
Først og fremmest; tusind tak for alle jeres søde refleksioner og ord-jeg er meget overvældet, og tager hver en idé med mig videre <3.
SvarSlet@Sebrina: Det er lige præcis det man frygter som forælder, når man tænker på ens lille myrs liv ud i den store sociale verden. Mht Rudolf S, så er det vist sådan at man ikke kan få støttetimer på privat skolerne, og da Viggo måske kan få brug for det-til blandt andet at behovsudskyde er vi lidt lumre ved at rykke ud i den private zone, men på den anden side, kan det selvfølgelig være de slet ikke har brug for støttetimer sådanne steder, da strukturen er helt anderledes, jeg er meget i tvivl?
@Sidsel: Jeg tror du har fuldstændig ret, og ja han har vildt meget brug for struktur-så kører hans liv super glat! Der er ingen tvivl om at frikvarters kaoset er svært at rumme for ham og jeg tror også at strukturerede lege vil være et godt bud på en god løsning for ham-den tager jeg med videre til hans lærer, tak:)
Hej Vibeke!
SvarSletSom alle andre, får jeg max ondt i maven, når jeg læser dette.
Jeg får ondt i mor-maven, fordi det er vores største frygt, når vi ligger der i hospitalssengen med sved på panden, og vores lille skønne nyfødte i armene. Vi vil vores børn det bedste, og da vi som udgangspunkt er mere eller mindre socialevæsner, ønsker vi det samme for vores børn.
Jeg får også ondt i min faglige mave, fordi jeg for alt i verdenen ville ønske, jeg kunne hjælpe din Viggo. Alle børn (og voksne) fortjener i den grad det bedste, og at Viggo virker trist, er jo et tegn på, at det sociale også har betydning for ham.
Og hvorfor skriver jeg det? Fordi jeg jo arbejder med de børn, der ikke er født med det socialegen, der ikke har det samme behov for socialtsamspil, som de fleste af os har.
Hvis I på nogen måde; til trods for, det ikke umiddelbart er det jeg læser mig til; overvejer skoleskift, ved jeg, skolen på Bryggen har et godt ry. Ved ikke om I bor "i den ende", der hører til Bryggeskolen, eller om I hører til Amager Fælledskole?
Vi sender nogen elever til Amager Fælled skole til enkelte fag, så på en eller anden måde, kan jeg ud fra det vurdere, at de også er gearet til at tage udgangspunkt i den enkelte.
Men nå, det jeg ville frem til er, at det er vigtigt, at I besøger skolen, aftaler et møde, hvor I får fremlagt Viggo's sag, hører hvorvidt de føler sig gearet eller ikke gearet til at støtte ham, og så handler det jo også om mavefornemmelse.
I behøver jo ikke beslutte jer nu, selvom I begynder at undersøge, hvilke muligheder, der ligger i nærmiljøet. Giv jer tid, lad tanker og følelser følge med...er jeg faktisk ikke i tvivl om I gør!
Jeg ønsker for jer, at I finder frem til en løsning, som I alle kan leve med...ikke bare overleve.
God energi og varme tænksomme kram
Carina
Gode ord, tak for dit syn på sagen, og faglige viden. Vi hører til bryggeskolen, og jeg tror det er en god måde at gribe det an på, som du siger, tak.
SvarSletHar ikke prøvet at skrive på en blok før, men fandt herind fordi jeg søgte på noget med 'børn ikke sociale'. Jeg har to sønner som begge har det svært socialt i klassen. Det er svært at forstå hvad der er galt, og svært at hjælpe. Min ene søn er rigtig god tik matematik og den anden læste 17 sider i sin læsebog, da han kom hjem efter første dag i første klasse, men desværre laver han af og til balade og dumme ting i skolen, fordi han føler sig udenfor tror jeg. Det er som om mine sønner bare ikke rigtig kan finde nogen at svinge med...
SvarSletHar ikke prøvet at skrive på en blok før, men fandt herind fordi jeg søgte på noget med 'børn ikke sociale'. Jeg har to sønner som begge har det svært socialt i klassen. Det er svært at forstå hvad der er galt, og svært at hjælpe. Min ene søn er rigtig god tik matematik og den anden læste 17 sider i sin læsebog, da han kom hjem efter første dag i første klasse, men desværre laver han af og til balade og dumme ting i skolen, fordi han føler sig udenfor tror jeg. Det er som om mine sønner bare ikke rigtig kan finde nogen at svinge med...
SvarSletHar ikke prøvet at skrive på en blok før, men fandt herind fordi jeg søgte på noget med 'børn ikke sociale'. Jeg har to sønner som begge har det svært socialt i klassen. Det er svært at forstå hvad der er galt, og svært at hjælpe. Min ene søn er rigtig god tik matematik og den anden læste 17 sider i sin læsebog, da han kom hjem efter første dag i første klasse, men desværre laver han af og til balade og dumme ting i skolen, fordi han føler sig udenfor tror jeg. Det er som om mine sønner bare ikke rigtig kan finde nogen at svinge med...
SvarSlet