Søg i denne blog

torsdag den 31. maj 2012

Lidt om hr. Viggo.

Tirsdag aften stod på opsamling og forældre-samtale med vores fantastiske psykolog. Egentlig var der ikke så meget nyt, men det er rigtig dejligt at få nogle flere redskaber, og vide at vi har en ekspert, vi kan trække på, når vi føler os på tynd is.
Viggo har det godt i øjeblikket. Det er stadig svært, det der med drengerelationerne, og ihh hvor jeg ville ønske, at han kunne møde en anden lille fessor, han kunne klikke med, men han har det godt med en del af pigerne i klassen, og for nu er det godt.
For dem er jer, der følger mig på instagram, ved I at den lille, store dreng blev 8 år i går, og han havde en skøn dag-den bedste fødselsdag hidtil, tror jeg-Måske fordi vi efterhånden har accepteret hans behov for minus store armbevægelser og ro. Så istedet for at holde stor morgenfødselsdag med gæster, tage en tur i tivoli, holde eftermiddagstamtam og tage ud og spise, så fejrede vi ham stille og roligt, og i et tempo, hvor vi hele tiden kunne holde øje med om han kunne kapere det. Viggo blev vækket på sengen med gaver og sang, og så havde han bestilt chokoladeboller med creme i, til morgenbordet.
De er 3 i klassen der har fødselsdag d. 30/5, så der var stor fødselsdagshygge i klassen, og Viggo havde frugtspyd med til at dele ud af.
Om eftermiddagen fik han sunde vafler, som han havde set på Anne au Chocolats instagram, og gerne ville have-Det var et kæmpe hit og på trods af lidt nutella, tror jeg hans blodsukker blev stabiliseret lidt til fejringen senere.
Om aftenen havde vi inviteret de nærmeste venner og familie, og det blev til en skøn aften med lækker mad, gode samtaler, leg, skattejagt og børneramasjang.

10 kommentarer:

  1. Det er godt at høre, at der går den rigtige vej med Viggo. Det er fandeme vigtigt.
    Og så blev han lige 8 år i går. Og stort tillykke med ham. Store dreng.
    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvad skete der lige der, og hvor f..... blev tiden af?!

      Slet
  2. Tillykke med den store dreng. Sikke en hyggelig fødselsdag og hvor er det godt det går godt med ham. Tillykke tillykke

    SvarSlet
  3. Tillykke med den lille store dreng - det lyder som en dejlig dag i det rette tempo for Viggo.

    SvarSlet
  4. Tillykke! Det lyder til at have været en skøn dag for ham..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og nu står den på fødselsdagsfest for klassen..

      Slet
  5. Det lyder som en rigtig god fødselsdag!! Du skriver det var rart at få sat nogen psykolog-ord på ham. Hvad "fejler" han?

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er bare ekstremt sensitiv og meget, meget intelligent, men det kan være noget af en mundfuld når man er en lille dreng, og meget anderledes end sine jævnaldrende!

      Slet