Søg i denne blog
onsdag den 16. maj 2012
Ratis østindiske karry opskrift.
Jeg lovede for længe siden at ligge opskriften på den karry, som er med i craft it forwarden (som jeg forøvrigt også først idag endelig har fået sendt afsted...Bare lidt ud af de mange ting, jeg ikke har fået nået på det seneste..) ud. Jeg bruger kun økologiske ingredienser, både fordi jeg er en økofis, men også fordi jeg synes smagen bliver kraftigere, men det kan man selv afgøre:) Desuden kan man vælge at lave lidt om i sammensætningen af krydderier, så det man bedst kan lide kommer mere frem i smagen..Spidskommen er frø som fås hele, knuste og stødte. Jeg bruger som regel hel eller knust spidskommen og rister den lidt på en tør pande. Ristningen gør at smagen træder mere frem.
Jeg laver den efterhånden lidt på slump men kryderierne er ca. som følgende: Gurkemeje 1 ssk., bukkehornsfrø 1/2 tsk., koriander 2 tsk., spidskommen 1 ssk., dildfrø 1 tsk., fennikel 1 ssk., cayennepeber 1/2 tsk., ingefær pulver 1 ssk., muskatnød 1/2 tsk., nelliker 1/2 tsk., hvidløgs pulver 1/2 tsk., og hvedeklid 1 tsk.
1. Kør alle ingredienserne i en kaffemølle, eller brug en morter, indtil alle krydderierne er blevet helt pulveriseret.
2. Rør godt i blandingen.
3. Hæld karryen på en lufttæt beholder og opbevar den på et køligt, tørt sted, og brug den inden for 3 måneder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Uhm lækkert! Min svigermor er Inder så det må vi afprøve når hun kommer til middag ;)
SvarSletDet lyder jo helt vidunderligt! OG hvad-for-noget-craft-it-forwarden???
SvarSletDen karryblend lyder god! Intersant med dildfrø.....
SvarSletHvad er grunden til at der er hvedeklid i? Er det for smagen eller....??
Rati som lærte mig opskriften, havde lidt svært ved at forklare hvorfor hun netop puttede hvedeklid i/eller også havde jeg svært ved at forstå det..og det kan jo næsten ikke være for fibrenes skyld, da det jo er så små mængder man bruger..Men jeg har prøvet en enkelt gang at undlade at bruge det, da jeg netop tænkte det måske 'bare' var et fyldstof, men smagen blev slet ikke så kraftig, så siden har jeg glad brugt det..:)
SvarSlet