Søg i denne blog

søndag den 27. maj 2012

Nemme rabarbermuffins.

Vi høstede som sagt 30 kg. rabarber i sidste weekend, så lige siden har jeg eksperimenteret med de grøn-røde stilke, og nu vil jeg dele de bedste af opskrifterne med jer. Ingredienser: 2 rabarber, 1 håndfuld mandler, 100 g blødt smør, 200 g rørsukker, 3 æg, 110 g hvedemel, 75 g kokosmel Fremgangsmåde: Skær top og bund af rabarberne. Skær rabarberne ud i små stykker på ca. ½ cm. Hak mandlerne groft. Rør blødt smør og rørsukker grundigt sammen, og tilsæt herefter 1 æg ad gangen. Endeligt tilsættes mel og kokosmel. Rør nu dejen grundigt sammen, så den bliver fuldstændig glat. Herefter tilsættes mandlerne og rababerstykkerne til dejen, og blandes godt rundt. Dejen fyldes nu i muffinsforme og bages herefter ved 180 grader i ca. 20 min., til de er gyldne og sprøde ovenpå. Velbekommen:)

2 kommentarer:

  1. Uhm - de lyder som en god opskrift. Den vil jeg prøve! Nu skal jeg bare liiiige ud at finde 30 kg rabarber...... Eller noget :-)

    SvarSlet