Søg i denne blog
torsdag den 4. oktober 2012
Børnevenlig græskarsuppe med kokosmælk.
Det her er en meget populær børnesuppe herhjemme. Den er krydret uden at være stærk og så mætter den godt. Hvis man vil have den tykkere i konsistensen, kan man bruge mindre kokosmælk, og igen, ønsker man den tyndere, så hælder man bare lidt ekstra kokosmælk eller vand i:) Mens suppen bliver produceret kan ungerne sidde og hygge med græskaret og få lavet et fint græskarhoved. INGREDIENSER: 1 STOR SPSK. KOKOSOLIE, 3 SMÅ ELLER 2 STORE FED HVIDLØG, 2 CM FRISK, REVET INGEFÆR, 1 TSK. GURKEMEJE, 1 KNIVSPIDS CAYENNE, 300 G. HOKAIDO GRÆSKARKØD (INDMADEN), VAND, 1 SPSK HERBAMARA URTESALT, 1 SPSK ÆBLECIDEREDIDIKE, 3 KARTOFLER, 1 GULEROD,1/2 DS. KOKOSMÆLK, SALT & PEBER.
Sauter hvidløg, ingefær og cayenne i kokosolien under omrøring i 3-4 minutter. Bland græskarkødet, kartofler og gulerod i tern ved. Tilsæt vand så det dækker grøntsagerne rigeligt. Herefter kommes urtesalt og æbleciddereddike i. Kog i 20-30 min. indtil græskarkødet er mørt. Blend med en stavblender, og tilsæt så kokosmælk. Giv suppen et opkog, og slut af med at smage til med salt og groftkværnet peber.
Jeg serverede suppen med grovboller og relish af hakkede mandler, der havde ligget i tamari(glutenfri soya), i den tid suppen havde kogt, men den er også god med; creme fraiche, chorizo, koriander, og naan-brød til.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Uhmn den lyder godt. Også til os, der naesten er voksne ;)
SvarSletlækkert :)
SvarSletden lyder god - har aldrig prøvet græskarsuppe med kokosmælk før. det må prøves!
SvarSletHåber du har det godt, og alle i familien er glade.
SvarSletKram C