Søg i denne blog

onsdag den 4. juli 2007

Så gør vi det sgu..

..tar på Roskilde festival i mudder til knæhaserne!
Altså hvis jeg ikke har født inden..
Vi hentede armbåndene i går og inspicerede stedet. Viggo var jublende, og synes det mindede lidt om at komme i Tivoli.
Roskilde er en fast tradition for mig, jeg har været der hvert år siden '94 (mit 14 år)!-Og jeg elsker det, hele stemningen, musikken, maden, menneskemylderet, ja selv regnvejret- I alle de år jeg er kommet der, tror jeg det har været solskin 4 gange..
Vi kører jo altså også luksus-udgaven, og er meget i mediebyen, hvor der er læ og tørvejr, men alligevel. Glæder mig som et lille barn, og det gode ved det hele, man står op hele tiden, så ryggen, har det fint!
Nu er vi så alle 3 udstyret med armbånd og klar til det går løs. Viggo strålede som en lille sol, da han skulle fortælle om det i børnehaven i dag.-Der har ellers lige været lidt knas- Det gik jo lige så fint, og indkøringen, gik helt fantastisk-og normalt er der jo flere end to voksne tilstede, det var kun pga af sygdom og ferie..Men de sidste to dage har været dumme. Hans faste kontakter, har ikke været der, og jeg tror det kombineret med far der har været væk, og en del fokus på den kommende fødsel, havde gjort ham lidt rundtosset. Mandag havde han helt umotiveret slået to børn i hovedet, og tirsdag havde han flintret rundt og lavet ballade og ikke kunne finde ro. Det samme oplevede vi når han kom hjem. Mandag var han vildt grænsesøgende herhjemme, og i går, kunne han slet ikke få ro i det lille hoved, og spurgte ind til alt, uden at ville vente/ha et svar, før han endnu spurgte ind til noget andet, og sidst på dagen, sagde han selv, Viggo kan ikke finde ud af alle tankerne oppe i mit hoved. Det lille pus. Netop derfor tænkte vi, at så skulle vi hygge og skabe ro med ham. Vi spiste derfor ude, efter vi havde været i Roskilde. På vores yndlingsrestaurant Wagamamas, og Viggo hyggede sig i ro. Bagefter kørte vi til Paradis-is og hentede dejlige is med hjem, og klokken alt for sent, spurgte han om vi begge ville putte ham. Så lå vi der i sengen. Viggo med mor i den ene hånd og far i den anden, og lillemanden, faldt i søvn i løbet af et split-Jeg hader når han har de der dårlige dage i institutionen, men denne dag endte godt alligevel.

1 kommentar:

  1. God festival og pas på både den unge og den ufødte ;o)

    SvarSlet