Hele 3 ting i én!

Først og fremmest; min mor er i dag kørt hele vejen fra Haslev til Århus for endnu et par undersøgelser, inden de kloge..læger kan beslutte sig for behandlingsplanen. Jeg er så vred over hele den måde, hun er blevet mødt og behandlet på. Halvdelen af behandlingen skal foregå fra Roskilde, så jeg kan simpelthen ikke forstå, at en dødsyg kvinde skal slæbes hele vejen til Århus for 2-3 dages undersøgelser. Hvorfor man ikke bare kan tage undersøgelserne på Sjælland og så sende dem til vurdering i Århus, det er jo alligevel ikke den vurderende læge der skal foretage MR, CT og PET igen deroppe. Jeg forstår det simpelthen ikke.

Så har det jo været Sct Hans. Vi drønede det nye røde lyn til Fejø-på trods af slemme, slemme rygsmerter. Kan faktisk ikke sidde op mere end 5 min ad gangen længere uden at det gør pisse hamrende ondt-men ned kom vi. Vi fik fejret Sct Hans med bål, sang og mad på havnen. Viggo og jeg havde lavet en lille heks til det store bål på havnen, som også blev futtet af, og vi fik også fejret farmors fødselsdag i hendes Fejøhus.

Sidst men ikke mindst; Så havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse i går i Viggos institution, som vi ellers er så glade og trygge ved.
Da vi ankom lidt i halv ti, var der meget kaotisk(ved godt, at det er et bryde op tidspunkt), og personalemangel, hvilket resulterede i råben af børnene og en lille forskrækket dreng, der knugede min hånd (Viggo er ellers normalt typen, der bliver indadvendt og lidt afvisende, hvis vi ankommer til institutionerne, og han bliver utryg). Alle børn blev kostet ned i den lille garderobe. Nede i garderoben var der igen total kaos og råben og skrigen, og Viggos underlæbe begyndte at dirre og han trak mig med ind i rummet ved siden af, og græd og græd og sagde at han var bange for den pædagog der var i garderoben. Hvilket jeg fik det rigtig skidt med, da hun var en af 2, der kun var i institutionen på daværende tidspunkt i går. Jeg prøvede at tale med ham, og vi gik herefter ud i garderoben igen, og mens jeg fik Viggo i regntøjet, kom en far gående igennem garderoben for at gå ud. Så ser jeg at føromtalte pædagog, begynder at tale med denne far om et helt tredje barn og dennes forældres måde at køre barnet ind på, hvilket jeg bliver helt chokkeret over, altså at hun taler om et helt tredje barn, med en andens far og så i overhørelse af en fjerde forældre(mig). Nå men denne far haster ud af døren, og 2 minutter efter kan man høre trin op af trappen udefra, og så en banken på døren. Så er det nogle af de store piger, der simpelthen selv er kommet ud af døren og har været gået ud af institutionen, og ingen har lagt mærke til at der mangler nogle børn. Pædagogen reagere blot med at spørge undrende, hvor de har været. Jeg var helt i chok, for hvis det var Viggo der på en eller anden måde selv var kommet ud af den dør, tror jeg at han ville være gået hjem, og han er slet ikke stor nok til at færdes alene på vejene på Vesterbro. Viggo igen helt hysterisk ked af det og jeg er rystet indeni, hvorfor jeg besluttede igen at gå op og hente madpakken, og fortælle den anden pædagog, at vi tager en hjemmedag, da Viggo ikke er helt på toppen. For inden i mit hoved kører tankerne om 2 pædagoger alene med 27 børn i parken, og at der ikke er styr på hvor mange, eller hvilke børn der er tilstede, gisp.
Viggo og jeg gik helt upædagogisk hjem igen, men jeg fik forklaret Viggo, at vi gik hjem i dag, da der ikke var så mange voksne, og vi derfor tog en hjemmedag, og at de første timer skulle han lege selv, mens mor lavede praktiske og kedelig ting, som jeg plejede, når han var i børnehaven, hvilket han accepterede fuldt ud. Om aftenen besluttede jeg, at ringe til den far pædagogen havde diskuteret et andet barn med, da jeg på det tidspunkt også troede at han havde været i garderoben, da pigerne havde været væk, bare for at lufte om det var mig der var for meget, eller om det var noget jeg burde tage op derover. Denne far viste sig at være formand for forældrebestyrelsen. Han havde også oplevet morgenen som meget kaotisk, men ikke oplevet situationen i garderoben. Da jeg fortalte at jeg havde overhørt pædagogen og hans samtale i garderoben, sagde han blot at det kunne han ikke gå ind i. Han spurgte så om det var noget, han skulle tage op med lederen eller om jeg selv ville-men jeg synes det er noget jeg selv vil håndtere.

Da jeg kommer hen i institutionen næste morgen, sidder den pågældende pædagog klar lige efter garderoben, og spørger om jeg vil komme med hende på kontoret. Jeg bliver helt overrumplet. Det vil jeg gerne, men svarer at jeg lige skal have afleveret Viggo. Herefter fuldstændig uden situationsfornemmelse, når hun at sige, kommer du med på kontoret tre gange inden for 5 minutter, inden jeg ligesom har fået placeret Viggo.
Inde på kontoret viser det sig så, at faren fra samtalen alligevel ikke har kunne dy sig, og inden vi er ankommet har han talt med lederen, som har talt med pædagogen, som viser sig at være souschef, og at det rent faktisk kun er hende og lederen der er uddannede pædagoger i hele institutionen..
Jeg synes egentlig, at jeg får forklaret hende min frustration og utryghed godt, uden at tørre den fuldstændig af på hende, og samtidig være forstående over tidspunktet, personalemanglen osv. Men rigtig, rigtig ufedt, at jeg ikke kan komme til dem selv, men bliver trumlet over, af ham fra bestyrelsen.
Nu håber jeg bare inderligt, at det ikke vil gå ud over Viggo(har selv arbejdet i forskellige institutioner og ved, at når pædagogerne indimellem ser sig sure på forældrene, så kan det let ramme børnene. Dum situation, æv.