Søg i denne blog

søndag den 9. februar 2014

Lidt tanker om inklusion.


I Viggos klasse arbejder de med Cooperativ Learning(læringsstrategi, hvor elevernes aktive samarbejde er kernen i læringen). Første gang jeg hørte om det, syntes jeg det lød enormt spændende og innovativt, men jeg tænkte også, at jeg overhovedet ikke kunne se hvordan Viggo skulle kunne navigere i det system. Det krævende samspil, med flexible samarbejdsstrategier, viste sig også hurtigt at være noget, Viggo slet ikke kunne håndtere. 
Under udredningen på Bispebjerg, kom vi til at tale om det, og psykologen, fortalte at det i gennemsnit er 25 % af børnene, der har svært ved at deltage og agere med de øvrige i klassen ved denne metode. Hvad gør det mon ved en klasse og læringsniveauet? 
Når man samtidigt ved at skolerne skal inkludere i langt højere grad, hvordan skal det så hænge sammen?
På Viggos skole bliver klasserne endvidere splittet op i udskolingen (fra 6. Klasse), og bliver delt op i niveauer, frem for alderstrin. Egentlig en god idé. De boglig stærke elever, kan booste hinanden, og de andre kan få en mere målrettet indsats, men går man egentlig ikke også lidt tilbage til de gammeldags specialklasser, og risikere man ikke at dele eleverne i A og B grupper? Jeg er i tvivl, og er meget spændt på at se folkeskolens udvikling, de kommende år!

2 kommentarer:

  1. Man må håbe, at de mange ekstra timer, hvor de skal være der, giver bedre overskud, så der er plads til at inkludere alligevel. Altså på den gode måde, hvor der netop er plads til ALLe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må man virkelig håbe, jeg er i al fald spændt på at se hvad der kommer til at ske:)

      Slet