Viggo blomstrer.

Viggo er godt nok først lige stoppet med sin penicillin, men på opfordring af Oscar er han (og os andre) startet med levertran, og Viggo som snart bliver 4, har sovet dårligt siden han var halvandet pga snorken, hosten og vejrtrækningsproblemer-det har han ikke haft en uge nu, det er vildt og giver ham en helt anden energi og overskud om dagen, jubii.
Desuden kører vi efter nogle redskaber fra O.Kyed, som vi godt nok lige skulle vænne os til, bla at rose ham, især på alle de tidspunkter, hvor han normalt ville flippe, men ikke gjorde det. Vi må heller ikke skælde ham ud, når han laver ballade, når filmen knækker, eller han ikke høre efter. Vi skal komme med tydelige forklaringer, og have fysisk kontakt, men må ikke løfte stemmen det mindste. Jeg troede, at han så ville begynde at løbe om hjørner med os, men nej, han er blomstret helt op. Skrigeriet er nærmest stoppet helt, han er blevet helt vildt god til at forklare sig, han er endnu mere kærlig, sjov og omsorgsfuld. Han er ikke længere så bange som han plejede at være. Hans leg er blevet endnu dybere, og børnehaven fortalte lige F, at han er det barn der leger allerbedst i hele børnehaven. De fortalte, at man kunne sætte ham i et hjørne med 2 skuffer, og så ville han være igang med en god leg, mens de andre i børnehaven skulle have legetøj for at lege, til sidst, sagde de, at de var sikker på at der om 20 år ville være et sted, der hedder Viggos opfindelser, som ville være kendt i hele verden-Det er så dejligt, at de også kan se hans sande jeg, der!
Apropos-så starter der nyt pædagogisk personale i børnehaven på tirsdag og det er jeg meget spændt på, det er knald eller fald nu..

Skide sukker og farvestoffer

Vi spekulerer meget på hvorfor vores familie kører rundt i sygdom. Vi synes, vi lever sundt og gør meget for at drengene ikke skal blive syge, men vi er ikke gode til at være konsekvente, selvom vores intuition siger os noget, og så er vores elskede lejlighed bare så hamrende kold og gennemtrækkende, arghh.
Min mor og hendes kæreste kom ind til frokost igår, jeg prøver at se hende så meget som muligt, Viggo havde lavet gækkebrev til mormor, og jeg kunne høre at min mor havde gjort sig tanker omkring vores livsstil og påskeægget, så intet chokoldade (mælk), men et spil sorteper og nogle sukkeræg, men ikke en hel ladning. Desværre virker det bare som om at netop farvestoffer også har en indvirkning på Viggos helbred, det er bare gæt, men vi er ved at blive sindssyge her.

Sygt barn...igen

Kl er 22.49-Sidder i sofaen med Viggo på maven. Viggo var alt for træt og grænsesøgende idag, så ved man bare der er noget på færde..da jeg puttede ham, synes jeg, han var lidt varm, så en time senere var jeg inde at mærke igen, nu var han brændende-min intuition sagde streptokok-halsbetændelse og jeg orkede ikke en vågen nat, så op med Viggo igen og afsted til vagtlægen-den var go nok, så nu er der dømt 10 dages. Jeg er så træt af syge børn, sidste weekend havde han falsk strubehoste og så fik Vincent øjenbetændelse og har haft vild influenza hele ugn og nu Viggo igen..

Herunder følger lige lidt flere billeder af det bedste der er sket i mit liv, mine dejlige drenge.

Lille skattemand...

Sådan mødes Vincent hver morgen af Viggo, med et ordentligt knus til følge, og så smelter mit hjerte. Viggo elsker sin lillebror og deres allerede glæde af hinanden er noget F og jeg nyder hver dag. Samtidigt kæmper Viggo også med sin jalousi, når Vincent skal puttes eller får bryst. Jalousien viser sig i form af at enten Vincent eller jeg får nogen på hatten enten verbalt (jeg synes Vincent skal have en ny mor/ jeg synes vincent skal ind i en bobbel der kan flyve væk/mor er dum) eller fysisk ved en fod i hovedet, et lille bid eller andet. Men alt i alt er er det gået bedre vi havde forventet, får vores lille følsomme sjæl.

Viggo

I skrivende stund er hele lejligheden fuldstændig kaotisk, i alle kroge, vindueskarme og borde har Viggo lavet huler, eksperimenter og opfindelser, som ham selv kalder det.=Et stort fyldigt miks maks af legetøj, tøj, og ting og sager fundet i div skuffer og skabe. Jeg er ved at blive lidt vanvittig og jeg er ellers large, men når opstillinger af den ene eller anden art nu er det drengen brænder for, så er det godt nok svært at sige nej, og så lever jeg med det lidt endnu.
Vi har været til 2 psykologsamtaler vedr Viggo. Den første var test af Viggo og næste forældresamtale, og det er meget spændende, virksomt og lærerigt. Det har virkelig givet os selvtilliden tilbage som forældre, og vi har på mange punkter gjort præcis som Kyed anbefaler, på trods af, at vores omverden til tider har syntes, at vi har været for pylrede og overbeskyttende forældre, og det er rart at blive bekræftet i at vores intuition har været god nok, selv om andre har ment andet.

Så kridter jeg skoene..

For pokker da, efteråret og vinteren har godt nok været en hård nyser at komme igennem!
Min mor er så forbasket syg af kræft, for pokker, hvor ville jeg gerne kunne hjælpe hende, men hun er stædig og ikke fan af fx. kostomlægning, og det på trods af at hun er gammel økonoma, men hakkedrenge og brun sovs, er nok ikke det bedste at kurere kræft med!!
-Men hendes tilstand er noget, der fylder utrolig meget i min sfære, og jeg har skulle arbejde med en masse, her i min sorgproces, både hvad angår barndom, selvbillede og min egen måde at anskue verden på, og det har fyldt meget, og gjort mig rundtosset og det er først nu jeg er ved at komme op til overfladen, og kan begynde at sætte det på skrift.
Desuden har F, været en arbejdshest-vi har stort set ikke set ham fra nytår til nu. Der har været modeuger, Europa over, og så har han været i Argentina og lave modeserier til sommerens bladudgivelser, det sammenlagt med nogle korte deadlines har gjort at hans tilstedeværelse har været alt for lille. Samtidigt har vi haft syge børn på syge på syge børn. Viggos for tidlige og hårde start på livet har gjort ham let modtagelig overfor alt, det har vi i al fald altid fået at vide. At jeg skulle arbejde med hans kost, har jeg måske godt vidst, men med Viggo er alt lidt ekstremt og det har ikke været det første sted jeg kunne overskue, men nu hvor han går så dejligt hos O. Kyed og vi begynder at få styr på hans lille person, så er overskuddet også kommet til at arbejde på hans kost og jeg tror på, at vi nok skal få ham op at stå igen. Lille Vincent er ikke specielt modtagelig, tror jeg, men Viggo elsker ham, og det betyder at hans lille snotnæse diverse gange, er blevet boret godt ind i Vincents både næse og mund, med influenza og forkølelser til følge..
Vi er startet forløb hos O. Kyed, tak tak tak, mrs.Baloui.-og det er fantastisk. Det har ændret hele vores måde at se på Viggo på, samt givet os redskaber til Viggo og institutionen, og Viggo synes han er fantastisk og ser ham som en stor legekammerat!-Mere om det en anden gang.
Vincent er skøn, en dejlig lille rolige trold, der elsker fis og ballade, og er en rigtig grinbider.
Udover sygdom på diverse planer og egen granskning er de sidste par måneder gået med at stadig kostomlægge herhjemme og læse dansk og udenlandsk kostlitteratur-en for mig skøn verden at udforske, når det hele har været lidt for meget herhjemme.
Mange fertile tanker til alle jer blog-piger jeg ikke har fået besøgt de sidste par måneder. Nu går jeg en tur ud og ser hvordan livet går i blogland.