Så kridter jeg skoene..

For pokker da, efteråret og vinteren har godt nok været en hårde at komme igennem!
Min mor er så forbandet syg af kræft. For pokker, hvor ville jeg gerne kunne hjælpe hende, men hun er stædig og ikke fan af fx. kostomlægning, og det på trods af at hun er gammel økonoma, men hakkedrenge og brun sovs, er nok ikke det bedste at kurere kræft med!!
Hendes tilstand er noget, der fylder utrolig meget, og jeg har skulle arbejde med en masse, her i min sorgproces, både hvad angår barndom, selvbillede og min egen måde at anskue verden på. Det har fyldt meget, gjort mig rundtosset, og det er først nu jeg er ved at komme op til overfladen, og kan begynde at sætte det på skrift.
Desuden er jeg konstant alene, og børnene har været syget, og dette levner ikke meget tid til tankebearbejdning. 

Lille Vincent er ikke specielt modtagelig, tror jeg, men Viggo elsker ham, og det betyder at hans lille snotnæse gang på gang bliver boret godt ind i Vincents både næse og mund, med influenza og forkølelser til følge..
Vi er startet forløb hos O. Kyed, tak tak tak, mrs.Baloui.-det er fantastisk. Det har ændret hele vores måde at se på Viggo på, samt givet os redskaber til Viggo og institutionen.
Vincent er skøn, en dejlig lille rolige trold, der elsker fis og ballade, og er en rigtig grinbider.
Udover sygdom på diverse planer og egen granskning, er de sidste par måneder gået med at stadig kostomlægge herhjemme og læse dansk og udenlandsk kostlitteratur-en for mig skøn verden at udforske, når det hele har været lidt for meget herhjemme.
Mange fertile tanker til alle jer blog-piger jeg ikke har fået besøgt de sidste par måneder. Nu går jeg en tur ud og ser hvordan livet går i blogland.