Søg i denne blog

fredag den 6. juli 2007

Roskilde-update.

Så er festivalen for alvor skyllet i gang!
Har som sagt deltaget siden '94, og '96 var meget våd. Husker hvordan vi gik rundt med sorte sække i gummistøvlerne og sov i vand, men intet slår i år, og det set fra en luksus-festival-deltagers-vinkel..
På vej mod festivalen i går, så vi hvordan folk allerede strømmede derfra med deres telte på ryggen, før orange scene var indviet.
Vi fandt en plads til bilen, i et roligt villakvarter, uden for store mudderpøle, og travede derfra ind i mediebyen, hvor vi i silene regn startede med at 'gemme' os i tuborgs overdækkede bar, men så måtte vi jo ud i festivalen, og vi alle var virkelig pakket godt ind i regntøj, men efter en halv time på pladsen, måtte vi igen søge ly i tuborgteltet, drivene våde. Viggo var den der tog festivalen med mest oprejst pande. Han dansede, charmede pigerne, drak sodavand i stride strømme og hyggede sig stort, men kl 22 sad vi atter i den varme bil, med et sæt venner der skulle have overnattet på festivalen, men som nu hellere ville hjem og sove, med direkte kurs mod Kbh. Viggo var glad, overgearet og fuld af festival, da vi lå i sengen kl 23. I dag tager vi en fridag, for igen i morgen at tage fuld revanche..

2 kommentarer:

  1. Håber I er blevet tørre...

    SvarSlet
  2. Godt I har venner "in high places" ellers var er der vist ikke rigtig noget over festival(l)en i år...

    God Fridag - og God Mudderbad ;)

    SvarSlet