Min mor ville være blevet 60 idag-Det har været nogle lidt svære dage op til, og idag har jeg været helt rundtosset, og min krop har været stresset som skulle jeg til eksamen, selvom jeg egentlig kun har skulle lave lidt mad til vores lille komsammen idag.

Min søsters familie, jeg og drengene, samt min mors kæreste, mødtes i Rødvig, hvor min mors aske i efteråret blev sejlet ud efter hendes sidste ønske. Min mor havde et sommerhus der, som dog nu er blevet solgt, så vi mødtes på havnen, og kastede blomster i vandet. Pga massivt blæsevejr, blev ideen med at spise på havnen droppet, og vi rykkede lidt længere op i Rødvig og holdt en lille kold picnic, men det var rart at samles, med andre der var lige så rørt af min mors fødselsdag og fravær.

Tågen begynder så småt at lette.

Jeg har haft brug for stille hjernetid ovenpå min mors død i august, men samtidigt med forårets komme, begynder sorgen så småt at lette.

Der er sket mange ting, som der jo sker,når tiden går.

Jeg er begyndt at arbejde igen, både som model og sygeplejerske, og begge dele har været godt for mig. Med modelleriet, er der blevet nusset om mig, og jeg er blevet stylet og kan se at jeg stadig har figuren.
-Men som noget helt nyt for mig, har jeg virkelig fundet teten i sygeplejeskoene. Det er super fedt, og jeg begynder at kunne trække lidt på min erfaring, og kan mærke en meget større ballast nu, end tidligere, og jeg får virkelig et kick ud af at gå på arbejde, så det er super fedt.
'*
Vincent har først fået vuggestueplads pr. 1. maj så jeg har passet ham hjemme, og 'kun' arbejdet 16 timer i træk hver mandag. Til gengæld er Vincent superklar til institution nu, i en alder af snart 21 måneder, men jeg tror det har været godt for os begge at kunne gå hjemme sammen, denne vinter, og sejt at givet ham den ro med i kufferten, inden mødet med den 'virkelige' verden.

Viggo er ved at blive en stor dreng, i næste måned bliver han 5, og der er knald på udviklingen-jeg er stadig overtaknemlig for mrsbalouis henvisning til psykolog Ole Kyed, for uden hans hjælp og redskaber tror jeg ikke Viggo ville være noget her til idag. Vi følger redskaberne stille og roligt, og han trives nu, og børnehaven synes ikke længere der er noget stort usædvanligt at mærke. Han har det stadig svært ved de andres drenges lidt 'barnlige' lege, og føler det som dril, men vi taler meget om det, og så er han begyndt at lege mere med 'de' store piger, og det ser ud til at virke bedre, så vi er meget glade på hans vegne.

F og jeg har det bedre end nogensinde. F arbejder stadig meget, men når han kommer hjem er der intet stress under overfladen, og det er en kæmpe lettelse. Her i det begyndende forår har vi været på Fejø og nusse om huset, og kombinationen af Fejøhus til weekender og sommertid, og lejlighed på Vesterbro til socialisering og vintertid, er noget der virker virkelig godt for vores lille familie.

Inden lillebjørnen vågner vil jeg lige en tur ud i bloglandet og læse lidt på de sikkert spirrende sider, kærligst fra V