Søg i denne blog

tirsdag den 31. juli 2007

Vel hjemme

-og her skulle have stået om alt det dejlige og fantastiske som er sket, men ligenu overskygger min mors situation næsten alt.
Kort resume af den sidste uge; Jeg var hamrende nervøs for indgrebet, men da vi først kom ned på operationsgangen, hos gamle kollegaer og velkendte lyde og omgivelser, aftog nervøsiteten noget. Det hele gik fint, bortset fra at spinal-anæstesien ikke virkede som den skulle, så jeg blev dopet godt med morfin, og efterfølgende bræk-ture. Lægen tog sig god tid og gav masser af livmodersammentrækkende medicin, og vi var heldige at få den fantastiske faste kejsersnit-jordemoder på. Alle var virkelig søde og støttende. Vincent kom ud og var stor, fin og dejlig, og efter de værste brækture og rystelser, kunne jeg rigtig nyde ham-Desværre fik jeg også denne gang den frygtelige spinalhovedpine og har haft den værste migræne den sidste uge, men nu er den ved at klinge af. Vi nyder alle den nye familieforøgelse og udover at køre lidt hurtigt op, være lidt kulret og sove dårligt om natten, har Viggo faktisk modtaget Vincent med kys, kram og kærlighed. 

Men altså, min mor skulle så opereres i går i Århus. Men ved 4'tiden ringede min mors kæreste med den rigtige dårlige besked, at de bare havde åbnet hende, lavet en aflastende stomi, men intet fjernet og lukket igen. 
Knuden var for stor, og større end først anskuet(mon den også var det hvis behandlingsgarantien havde været overholdt??) Ved slet ikke hvad jeg skal stille op, har mest lyst til at pakke bilen og køre til Århus, men Frederik er tilbage på arbejdet, og det vil kræve, at han tager med, og tager ungerne mens jeg er på besøg. Samtidig ønsker min mor hverken blomster eller besøg, men det er meget hårdt, ikke at kunne være der hos hende og tanken om at når hendes kæreste i dag kører hjem, er hun der oppe helt alene, med alle de tanker og følelser det her må medhøre, er ubærligt. I aften får vi nærmere besked om en evt overflytning til Roskilde, hvor vi ville kunne være hos hende dagligt.

tirsdag den 10. juli 2007

Vi druknede ikke..

..på Roskilde.-Og man kan godt mærke Viggo har været der siden han var spæd, et ægte rock-barn!
Jeg har heller ikke født endnu, og satser mere og mere på den 23, det er sgu vildt at jeg har holdt, jubii.
I går brugte jeg hele dagen, med øret mod min rødglødende tlf. Min mor er sat til operation, men i midt aug., så nu har jeg endelig fået lov at gå ind i sagen. Det er fandme for dårligt, når behandl. garantien hedder 2-3 uger..Så jeg brugte det meste af dagen på at blive stillet videre, videre, og videre. Indtil jeg kl 15.30 overraskende blev ringet op af min mors kirurg-og han kunne godt se at situationen ikke var helt heldig, og roste mig endda for min vedholdendhed i forhold til at handle- Han ville så lige se på sagen, og om hun evt kunne få behandling andet steds. Her til morgen ringede han så igen, og nu vil han få fremskyndet min mors operation, ud fra den begrundelse, at hun ikke må tabe sig mere inden operationen, så operationen bliver nu mandagen efter mit kejsersnit!

fredag den 6. juli 2007

Roskilde-update.

Så er festivalen for alvor skyllet i gang!
Har som sagt deltaget siden '94, og '96 var meget våd. Husker hvordan vi gik rundt med sorte sække i gummistøvlerne og sov i vand, men intet slår i år, og det set fra en luksus-festival-deltagers-vinkel..
På vej mod festivalen i går, så vi hvordan folk allerede strømmede derfra med deres telte på ryggen, før orange scene var indviet.
Vi fandt en plads til bilen, i et roligt villakvarter, uden for store mudderpøle, og travede derfra ind i mediebyen, hvor vi i silene regn startede med at 'gemme' os i tuborgs overdækkede bar, men så måtte vi jo ud i festivalen, og vi alle var virkelig pakket godt ind i regntøj, men efter en halv time på pladsen, måtte vi igen søge ly i tuborgteltet, drivene våde. Viggo var den der tog festivalen med mest oprejst pande. Han dansede, charmede pigerne, drak sodavand i stride strømme og hyggede sig stort, men kl 22 sad vi atter i den varme bil, med et sæt venner der skulle have overnattet på festivalen, men som nu hellere ville hjem og sove, med direkte kurs mod Kbh. Viggo var glad, overgearet og fuld af festival, da vi lå i sengen kl 23. I dag tager vi en fridag, for igen i morgen at tage fuld revanche..

onsdag den 4. juli 2007

Så gør vi det sgu..

..tar på Roskilde festival i mudder til knæhaserne!
Altså hvis jeg ikke har født inden..
Vi hentede armbåndene i går og inspicerede stedet. Viggo var jublende, og synes det mindede lidt om at komme i Tivoli.
Roskilde er en fast tradition for mig, jeg har været der hvert år siden '94 (mit 14 år)!-Og jeg elsker det, hele stemningen, musikken, maden, menneskemylderet, ja selv regnvejret- I alle de år jeg er kommet der, tror jeg det har været solskin 4 gange..
Vi kører jo altså også luksus-udgaven, og er meget i mediebyen, hvor der er læ og tørvejr, men alligevel. Glæder mig som et lille barn, og det gode ved det hele, man står op hele tiden, så ryggen, har det fint!
Nu er vi så alle 3 udstyret med armbånd og klar til det går løs. Viggo strålede som en lille sol, da han skulle fortælle om det i børnehaven i dag.-Der har ellers lige været lidt knas- Det gik jo lige så fint, og indkøringen, gik helt fantastisk-og normalt er der jo flere end to voksne tilstede, det var kun pga af sygdom og ferie..Men de sidste to dage har været dumme. Hans faste kontakter, har ikke været der, og jeg tror det kombineret med far der har været væk, og en del fokus på den kommende fødsel, havde gjort ham lidt rundtosset. Mandag havde han helt umotiveret slået to børn i hovedet, og tirsdag havde han flintret rundt og lavet ballade og ikke kunne finde ro. Det samme oplevede vi når han kom hjem. Mandag var han vildt grænsesøgende herhjemme, og i går, kunne han slet ikke få ro i det lille hoved, og spurgte ind til alt, uden at ville vente/ha et svar, før han endnu spurgte ind til noget andet, og sidst på dagen, sagde han selv, Viggo kan ikke finde ud af alle tankerne oppe i mit hoved. Det lille pus. Netop derfor tænkte vi, at så skulle vi hygge og skabe ro med ham. Vi spiste derfor ude, efter vi havde været i Roskilde. På vores yndlingsrestaurant Wagamamas, og Viggo hyggede sig i ro. Bagefter kørte vi til Paradis-is og hentede dejlige is med hjem, og klokken alt for sent, spurgte han om vi begge ville putte ham. Så lå vi der i sengen. Viggo med mor i den ene hånd og far i den anden, og lillemanden, faldt i søvn i løbet af et split-Jeg hader når han har de der dårlige dage i institutionen, men denne dag endte godt alligevel.