suppedas

2012-02-02T03:13:00.000-08:00

Det er længe, længe siden, at jeg har haft så meget tid. Vega sover, Vims er med far til modeuge halløj og Viggo er i skole og fortsætter videre til fdselsdag, så nu vil jeg lade vasketøj og støv være, ja, vasketøj og støv!! Istedet vil jeg smække fødderne op og læse lidt i min nyligt hjembragte Andrew Weil bog.

Fuck, hvor var det koldt..

2012-02-02T00:35:00.000-08:00

..hertil morgen. Vores bil er død og skal på værksted, så nu står den på Christianiacykel...også når termometeret som hertil morgen viser -10 grader. Så er den halve time fra bryggen til skolen på Vesterbro pæn lang. Ungerne tog det nu meget cool, men de to mindste skulle jo med hjem igen efter aflevering af Viggo, så de var fuldstændig forfrosne da vi kom hjem-Vincents kinder var helt hævet..så nu har det stået på sofahygge med friskpressede juicer;
Først den grønne med spinat, selleri, æble, broccoli, og kiwi.
Bagefter den orange med gulerødder, ingefær, æble og appelsin, og nu er vi endelig ved at være ovenpå igen!

Godnat.

2012-02-01T13:43:00.000-08:00

Kikærterne er sat i blød til morgendagens hummus,
(3 dl tørrede kikærter (eller 500 g opblødte kigærter = 2 dåser)
1 dl olivenolie
2 fed hvidløg
1 dl vand
3 spsk citronsaft
2 spsk tamari
2-3 tsk paprika
1 tsk stødt kommen
1 spsk tahin
salt), ungerne sover og nu vil jeg snuppe mig et dejligt afslappende karbad med det afgiftende og muskelafslappende Epsomsalt,der altidfår mig til at renser totalt ud og blive så afslappet at jeg dårligt kangå ind til sengen efterfølgende-sov godt

Det her er lige mig-Fantastisk skrevet og lige hvad jeg synes der manglede i debatten omkring kvinders/mødres karriere;

2012-02-01T13:38:00.000-08:00

http://www.b.dk/kommentarer/en-speltmors-bekendelser

Vi er flyttet..

2012-02-01T12:22:00.000-08:00

..og vi har flyttet grænser, flyttet os mentalt, og vi har flyttet rammerne for hvem vi er, siden jeg var her sidst!

Vi har fået en lille pige, Vega som netop er blevet 2 år, hun er en bevidst, selvstændig lille dame, som sætter spørgsmålstegn ved de beskeder hun får-Hun spørger 'for'(Hvorfor) til det meste.., og hun tisser allerede på toilettet flere gange dagligt. Hun er fuld af humor, og hysterisk som kun en pige kan blive. Vega blev døbt i søndags i vores nye kirke af en skøn præst, der virkelig gik i dialog med Viggo, og hans mange store tro-spørgsmål. I den efterfølgende gudstjeneste brugte hun da også deres samtale som reference om og om igen:-)
Vi har netop fået en ny psykolog til at kigge på Viggobassen,der i perioder kæmper med sit skrøbelige lille sind. Han har så svært ved at lukke ned, og spørgsmålene kører med hvad nu hvis, hvad nu hvis, hvad nu hvis konstant. Men når det er sagt, kunne vi ikke være mere heldige med forståelsen fra hans omgivelser, han har den mest fantastiske lærer, der virkelig gør sit ypperste for hans velbefindende.Vi har også en læge der synes Viggo er helt fantastisk og hjælper med alt hvad han kan og så har vi prioriteret, at jeg holder pause fra det store arbejdsmarked. Vincent vores lille blide mellemmand er hjemme i øjeblikket, mens han venter på ny institution, og sikke et privilegie for både ham og jeg. Han får lov til at fylde, være den store, flytte grænser og være vred, og jeg får lov til at lave små projekter med ham, og får ham helt ind under huden igen. Han kæmper med sproget, og gik i efteråret, og starten af vinteren på sprogskole (fonologigruppe), det var supergodt og han blev lidt mere tryg ved ord og lyde, men kæmper dog fortsat med især F og S.
F arbejder stadig meget, og nu er modeugen skudt igang, så resten af ugen ser vi kun hans trætte ansigt når vi vågner:) Men han elsker sit job og vi har fundet en rytme og jeg nyder mit store råderum, og øver mig så i at prøve at slippe kontrollen, når så F er her..

Tænk jeg startede med bloggen for at have et sted at lette trykket for mine tanker og bekymringer omkring mine ufrivillige aborter og komplicerede graviditeter, og jeg troede vitterlig aldrig, at drømmen om en storfamilie ville blive bragt til live, og idag sidder jeg her som mor til 3!!

Any way jeg er tilbage på bloggen efter 3 år med dødsfald, bryllup, sygdom, og fødsel. Jeg har sundet mig, og er atter klar til at blogge om stort og småt!)

2009-04-16T10:50:00.000-07:00

Min mor ville være blevet 60 idag-Det har været nogle lidt svære dage op til, og idag har jeg været helt rundtosset, og min krop har været stresset som skulle jeg til eksamen, selvom jeg egentlig kun har skulle lave lidt mad til vores lille komsammen idag.

Min søsters familie, jeg og drengene, samt min mors kæreste, mødtes i Rødvig, hvor min mors aske i efteråret blev sejlet ud efter hendes sidste ønske. Min mor havde et sommerhus der, som dog nu er blevet solgt, så vi mødtes på havnen, og kastede blomster i vandet. Pga massivt blæsevejr, blev ideen med at spise på havnen droppet, og vi rykkede lidt længere op i Rødvig og holdt en lille kold picnic, men det var rart at samles, med andre der var lige så rørt af min mors fødselsdag og fravær.

Tågen begynder så småt at lette.

2009-04-15T03:48:00.000-07:00

Jeg har haft brug for stille hjernetid ovenpå min mors død i august, men samtidigt med forårets komme, begynder sorgen så småt at lette.

Der er sket mange ting, som der jo sker,når tiden går.

Jeg er begyndt at arbejde igen, både som model og sygeplejerske, og begge dele har været godt for mig. Med modelleriet, er der blevet nusset om mig, og jeg er blevet stylet og kan se at jeg stadig har figuren.
-Men som noget helt nyt for mig, har jeg virkelig fundet teten i sygeplejeskoene. Det er super fedt, og jeg begynder at kunne trække lidt på min erfaring, og kan mærke en meget større ballast nu, end tidligere, og jeg får virkelig et kick ud af at gå på arbejde, så det er super fedt.
'*
Vincent har først fået vuggestueplads pr. 1. maj så jeg har passet ham hjemme, og 'kun' arbejdet 16 timer i træk hver mandag. Til gengæld er Vincent superklar til institution nu, i en alder af snart 21 måneder, men jeg tror det har været godt for os begge at kunne gå hjemme sammen, denne vinter, og sejt at givet ham den ro med i kufferten, inden mødet med den 'virkelige' verden.

Viggo er ved at blive en stor dreng, i næste måned bliver han 5, og der er knald på udviklingen-jeg er stadig overtaknemlig for mrsbalouis henvisning til psykolog Ole Kyed, for uden hans hjælp og redskaber tror jeg ikke Viggo ville være noget her til idag. Vi følger redskaberne stille og roligt, og han trives nu, og børnehaven synes ikke længere der er noget stort usædvanligt at mærke. Han har det stadig svært ved de andres drenges lidt 'barnlige' lege, og føler det som dril, men vi taler meget om det, og så er han begyndt at lege mere med 'de' store piger, og det ser ud til at virke bedre, så vi er meget glade på hans vegne.

F og jeg har det bedre end nogensinde. F arbejder stadig meget, men når han kommer hjem er der intet stress under overfladen, og det er en kæmpe lettelse. Her i det begyndende forår har vi været på Fejø og nusse om huset, og kombinationen af Fejøhus til weekender og sommertid, og lejlighed på Vesterbro til socialisering og vintertid, er noget der virker virkelig godt for vores lille familie.

Inden lillebjørnen vågner vil jeg lige en tur ud i bloglandet og læse lidt på de sikkert spirrende sider, kærligst fra V

Der er så mange ting, jeg gerne ville skrive om..

2008-09-18T15:12:00.002-07:00

..der sker så meget i mit liv lige nu. Vi havde en fantastisk ferie lige inden min mor døde, med hende på sidelinien. Viggo er begyndt i ny børnehave, som virkelig er god for ham, Vincent udvikler sig vildt, og pasning af Vincent og Fritz herhjemme går også rigtig godt, og jeg nyder det-men det altoverskyggende er de to dødsfald, og jeg for slet ikke bearbejdet det nok, dels har jeg igen været alene de sidste par uger, og F tager afsted igen imorgen, dels har jeg bare ikke ro omkring mig til at tænke og græde nok. Så jeg har en stor klump af sorg i mig der snart må briste.

Nu er jeg sidste led..

2008-09-04T10:50:00.000-07:00

Er lige kommet hjem fra fyn, hvor min farmor idag er blevet bisat. Siden min far blev begravet for 11 år siden, har der ikke været noden dødsfald i min familie, men nu er min mor og min farmor altså død, med 4 ugers mellemrum. Det er bare for meget. Kære farmor fik en fin bisættelse, hun var sådan et godt mennesker, altid glad og fin. Hun fik 7 børn og de havde ikke meget, men hun kun få en krumme til at række langt, og klagede aldrig. Hun var frisk til det sidste og ville være fyldt 90 på søndag. For et halvt år siden, fik hendes plejehjem i vollsmose besøg af kronprinsesse Mary, og min farmor blev valgt ud til at være den beboer Mary skulle besøge, de fik en god snak og Mary ville også have alene tid med Ester uden pressen, i løbet af ugen efter var hun i div aviser og blade, og et af de fine billeder putter jeg her. Kære farmor du vil blive mindet for dit fine væsen. Over kisten i kirken idag, fløj en smuk sort sommerfugl rundt under bisættelsen, farvel farmor.

Min mor er død

2008-08-23T22:59:00.000-07:00

Min mor døde 02.08.08. Den sidste måned gik det virkelig hurtigt. Vi var på ferie, da hun blev dårligere, så vi afsluttede den lidt hurtigere og tog hjem, så vi nåede at have 4 dage med hende, inden hun døde. Jeg har stadig svært ved at sætte ord på alle de mange tanker i mit hoved, og samtidigt er der også sket så mange andre ting i vores liv jeg gerne ville skrive om, men det må komme, når jeg bliver klar.

Mandler, Roskilde og en dum visdomstand.

2008-07-09T22:07:00.000-07:00

Det var en rigtig hård omgang, at få fjernet de mandler. Dvs. at selve operationsoplevelsen og turen på Hamlet gik rigtig godt. De var viuldt søde, og meget kompetente. Viggo havde fået tryllecreme på hjemmefra og var faktisk spændt og glædede sig til alle de is han måtte spise bagefter. Da vi ankom fik han lov at fodre deres store fisk, derefter kom vi op på afdeligen, og talte med anæstesi, tog tøjet af og så tegnefilm. Lidt efter blev vi hentet ned til operation, Vincent var faldet i søvn og farmor som havde mødt os i receptionen, blev og så efter ham. Nede på stuen, blev han modtaget så sødt, jeg havde ikke fortalt ha, særlig meget andet end at han ville få et stik i hånden, og måske blive lidt træt og så villle det sige dyt dyt og så var mandler og polypper væk..Så Viggo kiggede spændt på alt udstyret, og så lagde de stikket, de fik desværre stukket igennem åren, så det kom til at gøre lidt ondt, men et halvt sekundt senere sov han allerede, og jeg gik op til Anne. Puha det var ikke sjovt at forlade ham, men vi fik morgenmad, og 35 minutter senere stod lægen oppe hos os, og fortalte at alt var forløbet fint og planmæssigt. Så gik jeg ned på opvågning og et minut efter ankomst begyndte han at vågne, noget ude af den, men han blev hrtigog vi kunne køre op igen. I løbet af de næste 4 timer fik Viggo indtaget 9 is og læst og talt en masse, og så kunne vi tage hjem igen, da alt gik så fint.Farmor tog med og overnattede første nat. De næste 10 dage havde Viggo rigtig ondt, og levede kun af is, så jeg frøs alt muligt ned..Samtidigt, blev både Vincent og jeg også syge, med influnza, så det var mega hårdt at være alene med to dårlige børn og selv at være syg-Men fuldstændigt som foreskrevet fra Hamlet, gik der 10 dage, og så var han smertefri og fit for fight-faktisk lidt af en anden dreng-dobbelt glad, og dobbelt fræk! I weekenden tog vi på Roskilde, Viggo var stadig lidt skidt, så vi havde da vores tvivl, men som altid elskede han at være der og blev i totalt hopla. Vi hyggede alle med socilt samvær, musik og skøøøøøn mad. F blev og sov og var nærmest umættelig. Da jeg præsenterede ham for Roskilde for syv år siden, troede han slet ikke det var noget for ham, men han blev hurtigt afhængig, da han oplevede luksusen ved bagscenelivet..
Til gengæld havde jeg fra onsdagen før haft ondt ved min ene visdomstand, og det blev bare værre og værre-søndag måtte jeg kører til tandlægevagten, og mandag morgen røg tanden, fy da føj for en smerte. Her torsdag morgen har jeg stadig skide ondt, men nu er den da heldigvis væk.
Mandag efter tandudtrækning, kom kommunen forbi til sikkerhedstjek af hytten, da jeg skal passe vores venners lille Fritz, sammen med Vincent de næste par måneder, det bliver spændende,og mødet var interessant, på trods af tandpine. Viggo er skide skæg han siger de sjoveste ting i øjeblikket, det lille hoved køre på højtryk og han spiller spørgsmål til alt, og samler selv tråde og kommer med de sødeste konklusioner, åh fryd. Vincent den lille skøre, dejlige kugle, er hammer aktiv, i øjeblikket skubber han en miniature kurvestol med min mobil liggende i, rundt i hele stuen, når han kan slippe afsted med det, indimellem bliver der taget pauser hvor han kravler op og sætter sig ovenpå telefonen i stolen, for 2 minutter senere at ktravle ned igen og skubbe videre, det ser så sjovt ud.Desværre har han hostet uafbrudt i 4 måneder nu og vi er bange for om det lille myr har astma, arghh. Hvis det ikke er det ene barn, så er det, det andet.. Hvis nogen kender gode alternative råd mod astma, modtages de med kyshånd-vi er gulvtæppe og røgfri, lever økologisk, mælke, gluten og sukkerfrit, så er det sagt..
Igår og idag skal køre drengene og jeg min mor til eksperimentiel behandling på Herlev, selvom turen er lang, er det en rigtig hyggelig form for samvære, og igår da vi hentede min mor, havde hun 'feriepenge' med til os, det var skidesødt. Hun havde blandt andet fundet mit gamle spejderbælte frem og puttet en masse mønter i til Viggo, og så sagde hun at det var penge han sklulle bruge til hygge på ferien, han bleb så glad og stolt og rendte rundt med bæltet resten af dagen, det var så sødt.

2008-06-22T21:12:00.000-07:00

Der er egentlig så mange emner og tanker jeg gern eville skrive om i øjeblikket, menjeg har simpelthen ikke den fysiske tid eller det psykiske overskud! Så det bliver kune til en kort opsummering.
Jeg er alene med drengene F er drønet til modeuger i Milano og Paris, sidste uge var også slem og det var ikke meget tid vi havde med ham, så tiden gik med at hente en halv-klatmas Viggo hjem fra børnehaven, og have sygedage med ham, være hos min mor, der ikke har det godt, ordne praktiske sager med pladsanvisningen, drøne til lægen med Vincent, der nok har astma-på trods af kernesund livsstil, alskens kosttilskud mm, så er vi altså nogle slatne bananer- men det kunne jo være, at det ville være meget værre!Tiden blev også brugt med at pleje det tiltrængte forhold. Denne uge bliver ikke et hak bedre, for det første er jeg alene på skansen, Vincent er dårlig med 39 i feber. Vi skal til farmors fødselsdag imorgen, og så skal jeg have oprustet hjemmet, for Viggo skal have fjernet mandler og polypper på torsdag, og jeg er jo alene, så ud over at skulle værre stærk og ligge ham i narkose, så er jeg også alene i alle de dage efter vor han skal være helt roligt, og altså aktiveres godt liggende eller siddende..samtidigt med at Vincent er en være kravle mus, der også skal aktiveres og ikke vil sidde stille ret længe ad gangen, det skal nok blive energikrævende.-Og nævnte jeg at Vincent stadig natteammer heeellt vildt..Og så er der jo alt det almindelige i hjemmet der også skal ordnes. Jeg kan godt mærke, det er lige lidt for meget.

Fødselsdag.

2008-06-10T12:37:00.000-07:00

Jeg har haft en dejlig fødselsdag, med min fantastiske familie. F havde som altid arrangeret et vidunderligt morgenbord, i år efter den kernesunde livsstil, det var smukt og indbydende. Ydermere havde min skønne modemand købt lækkert nyt tøj fra ungerne og ham, og hvis der er noget min mand kan så er det da at købe tøj til sin pige, så det var fedt. Formiddagen gik med venindefrokost på min nye yndlingscafe, Cafe Sonja i Saxogade, som er et lidt specielt sted, med stemning a la morgenstedet på Christiania. Så hentede jeg Viggo og den stod på eftermiddagshyg med drengene, inden vi trillede til 2900 og så farmands nye kontor og mødte hans chefredaktør. Vi spiste dejligt og hyggeligt på Sticks,n sushi på strandvejen, og Viggo var i sit skønne plaprehumør lige fra han blev hentet i børnehaven, og når han er det´, er det som at blive lukket ind i en verden af helt andre dimensioner, hvis der er noget den lille mand kan, så er det at reflektere og spinde ting sammen. I øjeblikket er fokusområderne, særligt, moser, rummet, døden, relationer og krop og sundhed. Så blev først Vincent puttet, og herefter Viggo, mens vi legede omvendt rollespil, hvor jeg var ham og han var mor. Nu har F og jeg siddet og hygget sludret, og inden længe håber jeg det er tid til at ligge i ske.
PS. Viggo har fået tid til operation på Hamlet d. 26/6, nu krydser jeg for, og håber på, at det er, det rigtige vi gør..

2008-06-08T14:43:00.000-07:00

Vi har haft en hård weekend. Drengene og jeg var på Roskilde dyrskue i fredags, det var for fedt, og vi hyggede os stort,og som en stor overraskelse var de godt med på økologien. Da vi kom hjem havde drengene stadig knald i røven og vi endte med at køre i svend og ellen kl 22 og hente kyllingespyd..på vej hjem overværede vi distortion-fest på Enghave plads, som Viggo gerne ville crashe, men her måtte jeg slutte vores fest. Til gengæld gav trætheden, samt ondt i halsen bagslag lørdag for den lille mand-og stort set hele lørdagen forsvandt i skrig og skrål, og midt på dagen glemte vi vores redskaber o det fik bestemt ikke dagen til at blive lettere, så ordentlig reminder til mor, om at følge stien..
Idag har vi holdt familiefødselsdag for snart 29 årige mig, og det gik godt og var hyggeligt, og bortset fra lidt fnidder i starten storhyggede Viggo sig også, badede i springvandet, legede med fætrene og gårdens børn og var totalt i hopla. Vincent var som altid storsmilende. Vi havde arrangeret stenbiderrogn, men de måtte desværre ende deres dage i skraldespanden, da de af en eller anden grund var pilrådne..så Viggo og jeg hjulede til pizzamanden, og bragte herefter pizzaer ud..
F og jeg har igennem weekenden talt meget om vores egen og Viggos følsomhed, og sum a summarum må være at han simpelthen har fået begge vores mest følsomme sider, da vi begge er godt udstyret med sensitivitet på forskellige områder, den lille mand.
Imorgen er dagen hvor vi har vores forundersøgelse på Hamlet, jeg krydser for det ser ligetil og nemt ud med de mandler og at de kan tage ham hurtigt, hurtigt, hurtigt.

2008-06-07T00:41:00.000-07:00

Theo kom lige forbi med en cd med billeder fra Viggos fødselsdag, så her følger lige et par stykker.

følsom mor, følsom søn.

2008-06-06T22:30:00.000-07:00

Har det seneste tid tænkt meget over Viggos følsomhed, og er pludseligt kommet i tanke om episoder fra min egen barndom. I folkeskolen lavede jeg det vi skulle i timen, plus hjemmeopgaverne, så jeg som regel var færdig med det hele længe før timen sluttede, det samme skete i gymnasiet, hvor det faktisk lykkedes mig at komme igen uden at åbne en bog, for på det tidspunkt var jeg nok blevet doven og understimuleret. Socialt set var jeg en del af en populær pigegruppe, men kunne ikke helt overskue det, og ofte når nogen ville ses om eftermiddagen undskyldte jeg mig med at skulle hjem og gøre rent, fordi jeg havde brug for tid med mig selv. Jeg husker nogle fødselsdage, jeg holdt, hvor jeg endte med at gemme mig halvdelen af tiden-og jeg tror ikke der var nogen der opdagede det..Jeg kunne heller ikke tage roligt på koloni, indtil gymnasiet, og sådan er der så meget.
Jeg ved også tit fuldstændigt ordret hvad Viggo synes om det ene eller anden, og oplever tit at kunne gøre hans sætninger færdige..

2008-06-03T01:32:00.000-07:00

Viggo havde en god fødselsdag. Han blev vækket på sengen med sang, kys og gaver. Vi havde jo lavet hans værelse, med ny køjeseng, robotter på væggen, og købt tons af gamle spiderman, batman og lignende figur, der hang ned fra køjesengen. Han blev så glad og er bare helt vild med at sidde derinde og nyde det, det er så fint. Han rykkede også direkte ud af fars og mors seng og ind i køjen efter eget ønske, den store dreng.
Farmor var her og hjalp til, og Helene, Malthe og Milo. Viggo, fætter Malthe og farmand hentede børnehaven kl. 10. Det var meget overvældende og der Viggo var ikke vild med at de kom og rodede på værelset, så vi skyndte os i gården, hvor vi legede en sørøversangleg, lavede sørøverhatte, spiste mad og legede skattejagt.
Da alle var gået ved 13.30 tiden, tog vi en slapper til en fantasirejse-cd farmor var kommet med i gave. Den er rigtig fin og skulle stimulere, bygge selvtillid op og afslappe. Det fik Viggo til at slappe godt af, han har jo svært ved at rumme mange indtryk og det må man sige det var. Derefter tog vi i Tivoli, hvor han rigtig hyggede sig. Han havde kun lyst til at prøve 4 ting, og så på Wagamama, hvor han fik sin yndlingsmisosuppe. På vej hjem gik vi forbi paradis på Vesterbro torv og fik en lækker fødselsdagsis, og så ville han ellers bare hjem i seng. Han var så fin og rolig. Om lørdagen havde vi inviteret familie og venner til fødselsdag igen her var det lidt meget at rumme, og han nød det først rigtig da der blev tyndet ud i folk. Tilgengæld storhyggede han sig så, og legeonkel Theo, blev og legede og spiste med til aften og det synes Viggo var fedt-Det er skønt stadig at have venner der ikke har børn, da de har en helt anden tilgang til Viggo.
Igår var jeg og drengene en tur på Ishøj strand, det nød de begge 2, Viggo legede mest i vandet og Vincent studerede og smagte på sandet..
Vincents 3 tand kom på Viggos fødselsdag, det er en stor flot overtand. Han øver sig helt vildt på lyde i øjeblikket og prøver tydeligt at gentage det vi siger. -Men puh hvor er han svær at få i seng om natten, han har ellers i lang tid haft sådan en fin rytme med at sove 2 gode lange lure om dagen og fra 7 til 6.30 om natten, men nu er der altså sket et ryk, så jeg tror vi må ned på at sove en enkelt lur om dagen, for han holders os godt i gang hele aftenen nu..
Vores læge har konkluderet at Viggo nu får fjernet de mandler og polypper, for så lukker man de indgange til bakteriedannelse, og så mente han at selv hvis han har en immundefekt, så kunne det være det var nok, så vi venter med evt børnelæge til efter mandler er taget.

Kort opsummering

2008-05-28T10:39:00.001-07:00

..midt i en stresset tid, med istandsættelse af Viggos værelse til hans fødselsdag på fredag, men det bliver rigtig fint.
Vi er blevet kastet lidt frem og tilbage mht de mandler der. Vejen vil ikke tage os, da han er for lille, det er åbenbart en ret risikabel operation, når de er så små. Ørelægen i København ville heller ikke tage os, men mente vi skulle presse Riget lidt, så vi kunne blive sendt på Hamlet, så det er blevet gjort, selvom det har taget en god portion tid og overskud-frem og tilbage-Nu har vi tid til forundersøgelse på Hamlet d. 9/6. Viggo sluttede sin penicllinkur igår eftermiddags, og allerede her til morgen havde han ondt i halsen igen, så jeg bestilte akut tid hos ørelægerne i kbh, og testen var lysende rød, nu mener de at det kan være han har en immundefekt og skal tilses af en børnelæge, så udover at få det værelse færdigt og gøre klar til sørøverfødselsdag for børnehaven fredag, så ved jeg da vist godt hvad min dag imorgen skal gå med; at få en hurtig tid hos en børnelæge..Men hvis det er tilfældet at han har den defekt, så kan jeg da bedre forstå at alt det tilskud alligevel ikke har hjulpet..Så må vi bare finde ud af hvordan vi så bedst muligt kan hjælpe ham, det lille myr.

2008-05-22T10:39:00.000-07:00

Nu bliver Viggo så alligevel opereret i Kbh, takket være min søster, som fandt ud af at hendes ørelæge også opererede mandler. Jeg ringede derop og fik en akut tid , vi skal til forundersøgelse imorgen allerede.
Er dog ikke så tryg ved det, og havde selvfølgelig foretrukket ingen operation. Klinikken i Vejen ville alligevel ikke opererer ham da han var så lille, og der tilsyneladende er en temmelig stor blødningsrisiko, så de mente vi skulle være tættere på et stort hospital..
Mht smittebærere, så har vi alle været på penicillinkur af to omgange, da både Viggo og Vincent og jeg blev testet positive, men siden hend, er vi andre gået fri ved testningerne. Gid det bare havde været fordi vi gik rundt og smittede hinanden.

Så skal mandlerne fjernes.

2008-05-20T09:54:00.000-07:00

Jeg har brugt hele dagen foran computeren, men nu har Viggo fået tid til operation i Vejen, simpelthen. Vi skal til forundersøgelse d. 4. juni og ugen efter kan han forhåbentlig få fjernet mandler og polypper, så nu skal jeg bare have fundet et hotel og en medpasser, da farmand skal arbejde..Nu kan jeg næsten ikke vente med at få det overstået.
Viggo leger bare så godt i øjeblikket både selv, med os, lillebror, yndlingsvennen i gården, de andre børn i gården og i børnehaven, og han er igen blevet spurgt om at komme hjem at lege hos kammerat i børnehaven, det gør mig bare så glad. Redskaberne fra Ole Kyed, har virkelig hjulpet os meget-Jeg er så taknemlig over at have fået den kontakt af Mrs Balouis-tak.

2008-05-18T13:34:00.000-07:00

Endte bare hos lægevagten lørdag morgen, men diagnosen var klar, endnu en omgang streptokokker..for hulen da. Med den ventetid der er på operation overvejer jeg nu, at gå i det private, for jeg har så ondt af den lille mand, der nu konstant slås med de dumme polypper og mandler. Jeg undersøger det nærmere imorgen.
Min mor har det rigtig skidt i øjeblikket. Hun har ondt, kan dårlig nok gå, og jeg kan mærke, at hun er ked. Jeg sendte hende blomster i fredags, men det er også det eneste jeg kan gøre ligenu. Jeg savner hende allerede, og er så bange for jeg ikke når at få stillet alle de spørgsmål jeg kan. Jeg suger virkelig i øjeblikket.

Det ene og det andet.

2008-05-16T10:30:00.000-07:00

Vi havde en dejlig tur til Fejø. F knoklede igennem og vi andre dasede lidt, tog på visitter, fiskede i dammen, gik ture og så på øens karnevals-optog, som er ret skægt. Om aftenen spiste vi på øens virkelig fantastiske gastronomiske oplevelse Clara Frijs-Det var lækkert som altid. Vi nåede også et smut forbi Knuthenborg, hvor ungerne morede sig over og med alle dyrene, men det største hit var dog den kæmpe-gigantiske naturlegeplads de har fået lavet.Vi kunne have tilbragt hele dagen der.
Men altså det som fylder lige nu er stadig Viggos velbefindende-for pokker da, og ihhh og arghhhhh.
Han sluttede penicillin i går og nu ligger han igen derinde og snorker og har søvn-apnøe. Jeg har længe håbet at ændringer i kosten, og div kosttilskud kunne gøre det, men nu giver jeg op, og venter bare på den indkaldelse med længsel. Jeg mixer ellers stort i al hans kost med div kosttilskud, vitaminer og mineral. Han lever helt sukker, gluten og mælkefrit. Jeg kan ikke gøre mere. For pokker. I skrivende stund overvejer jeg sågar at troppe op på et af de sjællandske skadestuer, der har et dertilhørende øre, næse, hals-speciale med ham imorgen, og nægte at gå før drengen er opereret. Han kan sgu da for helvede ikke leve af antibiotika, det lille myr..

Den var go nok..

2008-05-09T22:49:00.000-07:00

Viggos streptokok-test var skrigende rød, og Vincent har fået børneorm, og ja sikkert også alle os andre-Det giver mig virkelig et knæk på min mor-identitet. Specielt fordi, at jeg synes, jeg gør så meget og vi lever så mega sundt. Ud fra et sygeplejerske perspektiv kan jeg slet ikke forstå at Vincent har det stads, da vi egentlig er ret gode til det med håndvask, men jeg prøver at overbevise mig selv om at det er noget vi har fået med, fra alle de beskidte sandkasser han har siddet i og spist af de sidste par uger..Vincent raller og hoster også en del, men foreløbigt blev han testet negativ på streptokokken!
Jeg har kontaktet Oscar fra sundhedsrevolutionen igen, og han har givet nogle flere gode råd mht Viggo, så vi kæmper videre, og tager desuden til Fejø, de næste par dage, jeg er sikker på den Fejøske luft også kan hjælpe lidt! God weekend i blog-land.

Lidt skår i glæden

2008-05-07T12:59:00.000-07:00

Viggos bedste ven legede med en anden dreng fra gården her sidst på eftermiddagen efter vi kom hjem fra en ellers hyggelig tur til Gadstrup, min fødeby. Viggo blev holdt helt udenfor og jeg kunne se det pinte ham. Øv og av i maven, vi talte lidt om det og så fik han efter maden lov til at spille lidt computer. Da vi skulle sove kom det så virkelig op, for den lille følsomme mand..Han lå og vendte og drejede sig, og kunne slet ikke finde ro. Efter 1,5 time spurgte jeg om vi ikke skulle stå op og drikke en kop the, en helt uvant situation, da vi normalt holder hårdt på at blive i sengen uanset hvad. Vi stod op og tændte stearinlys, og drak the og spillede fisk og byggede robot i køkkenet, og han var så glad, taknemmelig og sød. Han takkede mig mange gange og fortalte at han havde ligget og været så ked af det ovenpå det med Josef, og at han også var blevet helt jaloux på Vincent. Efter hygge og pludren lagde vi os ind igen, og så sov han i løbet af fem minutter. Jeg var så glad for at jeg fulgte min intuition og tog ham op, istedet for at blive irriteret, som førhend-der er jo som regel en psykisk forklaring på at man ikke kan sove, med mindre man da lige har spist et halvt kilo matadormix inden sengetid!
-Men åh, han nævnte osse lige at han havde ondt i halsen igen...åhhhh-jeg må se hvad morgendagen bringer!!
Vi var som sagt i Gadstrup idag, efter ønske fra Viggo, han ville gerne ned og se min børnehave, legeplads og naboens køer..Vi fik set det hele og fik skiftet blomster på min fars grav. Jeg er der ikke tit, sidste gang var lige før Vincent blev født, hvor Viggo og jeg var på rensning anlægs ekskursion (han havde en periode hvor han var vildt optaget af rensninganlæg og kloakker!), men når jeg kommer dertil vælter minderne op, fra barndommens gade på godt og ondt.

Vincent det lille pus, er efter 9 mdrs let levet tilværelse begyndte at kæmpe lidt-dels med besvær med soveriet lige pludseligt, dels med sin kravlen/tumlen/rullen..Så det er sikkert noget udviklingsmæssigt der kører i den lille hjerne og giver uro i kroppen. Han er også bare lidt mere pylret end normalt.

Fejø, klovn casting, biopat og underlige fornemmelser..

2008-05-05T23:41:00.000-07:00

Vi har haft en dejlig miniferie. F sagde op på Arena i tirsdags, og efter lidt forhandlinger frem og tilbage blev det endeligt onsdag, så nu er det en realitet at han skifter til konkurrenten. For os kommer det forhåbentlig bare til at betyde mere far-tid, da han nu får en fast lønnet assistent, og friere tøjler, også til at bestemme sin arbejdstid.
Jeg har haft det lidt mærkeligt den senest tid, været mere træt, hovedpine, herpes og svampe udbrud, og indre uro, samtidig fandt jeg en hævet lymfe i min armhule, og efter lidt overvejelser, tog jeg til lægen i onsdags. Han kunne heldigvis berolige mig, og mente at det bare var en virus, da lymfen ellers ville føles anderledes. Puha, jeg kan godt mærke min mors tilstand giver mig skræk i livet..
Inden vi kørte til Fejø skulle vi forbi den biopat, vi havde fået anbefalet af spirre. Hele familien blev testet i dejlige omgivelser, og så ned i Helsemin og købe kosttilskud for 2000 kr., så nu håber vi bare, at det var det der skulle til.
F var lidt rusten, for han havde været dommer i noget mode-prisuddelings-halløj, dagen før til langt ud på natten, så han måtte lige hjem og ha en morfar..Imens fik jeg pakket og Viggo legede med yndlingsvennen-Når jeg ser de to og deres interaktion, så smelter jeg indeni. Havde aldrig drømt om at det var sådan noget, der ville få mit moderhjerte til at bristet, inden jeg fik børn, men det er helt fantastisk, når ens barn trives socialt. De byttede legetøj, så Viggo fik Josefs Buss lightyear med til Fejø, og Viggo passede på den med største omsorg..Vi ankom sent torsdag aften, og fredag morgen kl 7.30 kom min mor og hendes kæreste, og så knoklede F og Dan igennem. Køkkenet, taget, låsen og toilettet blev fixet, det er blevet så fint, jubii. Efter en tur til havnen, tog vi alle hjem igen.
Lørdag morgen drønede vi så til Lumsås, hvor Fs veninde og kæreste var i sommerhus. Det var som at træde ind i Bo Bedre, med fine detaljer overalt. Her kunne vi slappe helt af, da der ikke var ting der hele tiden skulle ordnes.
Igår var jeg til casting på klovn. Havde forestillet mig et rum fuld af piger man skulle konkurrere med, sådan er det som regel, og som kommer man ind og skal spille en rolle ud i luften og får nogle faste replikker, men sådan var det ikke igår.Jeg var den eneste, og skulle spille overfor Frank, casterne var meget afslappede, og jeg havde Vincent med, der sad og charmede på gulvet. Frank freestylede og jeg skulle bare følge med og finde egne replikker, det var drønskægt. Det eneste minus var, at hver gang Frank åbnede munden var jeg ved at dø af grin. De ville ringe til Unique sidst på ugen, men jeg forventer nu ikke at få rollen, er ikke specielt god på film. Har i hele min karriere kun lavet en 7-8 film ting, ud af alt det jeg har arbejdet, men så fik jeg da den oplevelse med.
Jeg tror det bliver en rolig uge, og i weekenden køre vi igen til Fejø.

Et bump på vejen.

2008-04-24T23:32:00.000-07:00

Viggo blev syg igen, ja og lillebror fik også en omgang-De lorte streptokokker..
Vi skulle til den omtalte konfirmation. Jeg tog Viggo med i kirken, brugte halvdelen af frokosten på at bringe ham jer til pasning igen. Pasningen gik fint, Viggo og Sandra havde bygget hule, læst, leget med klodser, spist og set byggemand bob. Men da vi kom hjem havde han smidt strømperne og havde iskolde tæer, og det lyder ikke af meget, men det er så lidt der skal til for at han bliver syg-han nægtede også pure at indtage biostrathen, levertranen og vitaminerne..Nå, men vi puttede ham, nåede lige at høre den velkendte snorken(er som regel altid tegn på at der er noget på vej), så tog vi afsted til aftenfesten, klokken 22 ringede Sandra at Viggo var vågen og ked, så vi drønede hjem til varm og syg Viggo. Næste dag nåede vi to gange til vagtlæge, først til positiv streptokoktest, og 3 timer senere til tjek fordi han havde udviklet skarlagenfeber-agtige symptomer, men det har han allerede haft, måske var det alligevel det, måske penicillin-allergi..så han fik ny antibiotika, for katten, jeg var ved at gå ned på det. Samtidigt skulle vi til min mors fødselsdag, og det kunne ikke aflyses død og pine. De næste dage hostede Vincent voldsomt og kastede op hver nat-afsted med am og et styks pos strepA-tast, for pokker da..
Nu er vi ovenpå igen, efter et par dage med dejligt vejr, gode vitaminer og sund mad. Viggo er indstillet til fjernelse af mandler, og jeg er noget ambivalent med det, men det er også svært at se ham syg hele tiden. Der er et par måneders ventetid, så vi har da lidt tid og løbe på, og har endelig fået tid hos biopaten, som spirre henviste til-så vi håber stadig på at det kan vende.
Vincent er stadig skøøøøøøøn og rolig, selv sygdom tackler han med godt humør, det er virkelig en velsignelse. Han har vatarme og falder pladask sammen, når han prøver at komme på alle fire, men til gengæld, bliver der pludret, og efterlignet og tumlet en masse.
Der er kommet lidt ro på børnehaven og Viggo har faktisk været glad der, hele denne uge, men næste uge er der 8 børn der forlader institutionen, og alle 8 er viggos eneste jævnaldrende..så jeg forventer lidt støj på linien igen, desværre.
Til gengæld så har Viggo en super ven i vores gård. Joseph og Viggo har leget godt fra de var helt små, men mest forår, sommer og efterår. Da den anden familie ikke rigtig bruger gården om vinteren, så efter en lang vinter, står dørene nu åben imellem os igen, og det er skønt, de har det bare så dejligt sammen. Jeg talte lidt med Josephs mor forleden, og hun fortalte at deres børnehave synes, at der var en psykolog der skulle kigge på Joseph, da de mener han er særlig følsom og intelligent-Det var da utroligt..

Elskede Fejø

2008-04-14T23:48:00.000-07:00

Vi har været på Fejø, vi skulle bare derned for at lave de sidste opmålinger, så F og min mors kæreste, kan få lavet resten af taget og køkkenet, og så er huset klar til sommeren. Jeg havde gruet lidt for det, da huset var meget medtaget efter sidste vinter, med muselort over det hele og vandskader-Men det stod skønt, og nymalet, og uden det mindste spor af mus. Vi havde den bedste tur ned, Viggo var så sød og sad og læste det meste af turen, og vi sang og fjollede-Der er en verden til forskel fra dengang han blev fodret med kiks, fast food og slik på turen..Undskyld min søde dreng. F og jeg fik også sludret, han havde været ude dagen før og havde en masse røverhistorier at fortælle-mange forstår slet ikke den lange snor 'jeg giver' ham, men jeg tror ikke på at jeg ville have en lykkelig mand, hvis jeg skulle dikterer hans grænser-og så giver det en masse liv og en glad mand, at få oplevelser udenfor familien-og jeg har brug for ligenu at være MOR-jeg har også tidligere givet den pænt meget gas..Nå tilbage til weekenden. Færgeturen var dejlig og Viggo og jeg kiggede på bølger og nød det gode vejr. Mens F ordnede i huset på Fejø, hyggede jeg og drengene rundt, var en tur på havnen og så et sunket skib, fodrede fisk med riskiks..og kiggede på dyr i haven. Det var ren idyl, og nu kan jeg slet ikke vente til huset er færdigt og jeg kan pakke bilen med mine drenge og komme afsted.
Noget andet der fyldte meget i weekenden var Fs nieces konfirmation på fredag. Da vi modtog invitationen, stod der kun kære F og V, så vi spurgte om det var uden børn(Viggo og Vincent er de eneste fætre/kusiner), og Fs søster sagde ja, men at vi godt måtte tage Viggo med til frokosten,(der er også en aften-fest), men på Fejø modtager jeg en besked fra hende, om vi har fundet en pasning til frokosten til Viggo og jeg skrev at vi havde forstået han godt måtte komme med til frokosten-Men nu var det altså et problem, så nu må han ikke komme med, og vi har gået og talt om det og Viggo er jo ikke lige en der glemmer, åhh. Jeg blev simpelthen så ked, især fordi jeg føler at det drejer sig om noget helt andet-og jeg ved at Viggo vil blive ked og jaloux, når vi drager afsted med lillebror, også selvom vi prøver at bilde ham ind at vi skal noget andet, kedeligt-så ved jeg han vil spørge, hvorfor han ikke må komme med.. Jeg havde mest lyst til selv at melde afbud, men F mener at det ville være for egoistisk, men jeg ved ikke..

falsk alarm..

2008-04-11T00:35:00.000-07:00

Viggo blev syg, med host, nys og lidt snot, kun lidt snot-men jeg drønede straks til lægen, som til min store overraskelse, kunne fortælle at det bare var en almindelig forkølelse-tænk hvor følte jeg mig heldig..Viggo har ikke kunne få en 'almindelig' forkølelse de sidste 2 år uden at trække det ene eller andet med af bakterier, jubii-og nu er han ved at være ude af den med større mængder c-vitamin og næsedråber-Tak til Oscar U. Cadogan.
Ellers går det stille her, tænk at kunne sige det, det har jeg ikke kunne det sidste 1,5 år..
Min mor kæmper stadig, men det går stille og roligt og hun har det OK i øjeblikket. Viggo har lige har haft lidt bøvl i BH, de lånte hænder stoppede og det nye personale startede, det var lige lovlig voldsomt for den lille mand, og han græd det meste af tiden der..Men jeg gav ham ultra korte dage og vi talte det hele igennem når han kom hjem, og har i det hele taget brugt redskaberne fra O.Kyed og det har betydet at han ikke har haft brug for flere timers ro omkring sig inden dagen kunne fortsætte, men bare lige 20 min ved køkkenbord, sikke en lettelse både for ham og os-Tak til O.Kyed.
Vincent den lille trold, han er bare sådan en lille smile-hygge-fis. Han har den sjoveste mimik og griner 80% af hans vågne tid, det er helt vidunderligt. Han kravler snart og elsker samspil og efterligningslege. Viggo og Vincent har det også fantastisk sammen, og leger allerede rigtig meget, jeg bliver helt hjertevarm af at se på de to.
F er også mere hjemme nu, og vi har det rigtig godt efter vi ikke hænger (ham) dels i arbejde og sygdom. Vi har overskud og griner, taler og hygger, når aftenroen sænker sig.

-Og så glæder jeg mig til, at det bliver et par grader varmere, så har jeg nemlig bestemt mig for at pakke bilen, og drøne til Fejø med drengene, ned til vores lille elskede hus.

Viggo blomstrer.

2008-03-27T11:05:00.000-07:00

Viggo er godt nok først lige stoppet med sin penicillin, men på opfordring af Oscar er han (og os andre) startet med levertran, og Viggo som snart bliver 4, har sovet dårligt siden han var halvandet pga snorken, hosten og vejrtrækningsproblemer-det har han ikke haft en uge nu, det er vildt og giver ham en helt anden energi og overskud om dagen, jubii.
Desuden kører vi efter nogle redskaber fra O.Kyed, som vi godt nok lige skulle vænne os til, bla at rose ham, især på alle de tidspunkter, hvor han normalt ville flippe, men ikke gjorde det. Vi må heller ikke skælde ham ud, når han laver ballade, når filmen knækker, eller han ikke høre efter. Vi skal komme med tydelige forklaringer, og have fysisk kontakt, men må ikke løfte stemmen det mindste. Jeg troede, at han så ville begynde at løbe om hjørner med os, men nej, han er blomstret helt op. Skrigeriet er nærmest stoppet helt, han er blevet helt vildt god til at forklare sig, han er endnu mere kærlig, sjov og omsorgsfuld. Han er ikke længere så bange som han plejede at være. Hans leg er blevet endnu dybere, og børnehaven fortalte lige F, at han er det barn der leger allerbedst i hele børnehaven. De fortalte, at man kunne sætte ham i et hjørne med 2 skuffer, og så ville han være igang med en god leg, mens de andre i børnehaven skulle have legetøj for at lege, til sidst, sagde de, at de var sikker på at der om 20 år ville være et sted, der hedder Viggos opfindelser, som ville være kendt i hele verden-Det er så dejligt, at de også kan se hans sande jeg, der!
Apropos-så starter der nyt pædagogisk personale i børnehaven på tirsdag og det er jeg meget spændt på, det er knald eller fald nu..

Skide sukker og farvestoffer

2008-03-17T00:27:00.000-07:00

Vi spekulerer meget på hvorfor vores familie kører rundt i sygdom. Vi synes, vi lever sundt og gør meget for at drengene ikke skal blive syge, men vi er ikke gode til at være konsekvente, selvom vores intuition siger os noget, og så er vores elskede lejlighed bare så hamrende kold og gennemtrækkende, arghh.
Min mor og hendes kæreste kom ind til frokost igår, jeg prøver at se hende så meget som muligt, Viggo havde lavet gækkebrev til mormor, og jeg kunne høre at min mor havde gjort sig tanker omkring vores livsstil og påskeægget, så intet chokoldade (mælk), men et spil sorteper og nogle sukkeræg, men ikke en hel ladning. Desværre virker det bare som om at netop farvestoffer også har en indvirkning på Viggos helbred, det er bare gæt, men vi er ved at blive sindssyge her.

Sygt barn...igen

2008-03-16T14:51:00.000-07:00

Kl er 22.49-Sidder i sofaen med Viggo på maven. Viggo var alt for træt og grænsesøgende idag, så ved man bare der er noget på færde..da jeg puttede ham, synes jeg, han var lidt varm, så en time senere var jeg inde at mærke igen, nu var han brændende-min intuition sagde streptokok-halsbetændelse og jeg orkede ikke en vågen nat, så op med Viggo igen og afsted til vagtlægen-den var go nok, så nu er der dømt 10 dages. Jeg er så træt af syge børn, sidste weekend havde han falsk strubehoste og så fik Vincent øjenbetændelse og har haft vild influenza hele ugn og nu Viggo igen..

2008-03-16T02:31:00.000-07:00

Herunder følger lige lidt flere billeder af det bedste der er sket i mit liv, mine dejlige drenge.

2008-03-16T02:27:00.000-07:00

2008-03-16T02:23:00.000-07:00

2008-03-16T02:19:00.000-07:00

2008-03-16T02:09:00.000-07:00

Lille skattemand...

2008-03-16T02:01:00.000-07:00

Sådan mødes Vincent hver morgen af Viggo, med et ordentligt knus til følge, og så smelter mit hjerte. Viggo elsker sin lillebror og deres allerede glæde af hinanden er noget F og jeg nyder hver dag. Samtidigt kæmper Viggo også med sin jalousi, når Vincent skal puttes eller får bryst. Jalousien viser sig i form af at enten Vincent eller jeg får nogen på hatten enten verbalt (jeg synes Vincent skal have en ny mor/ jeg synes vincent skal ind i en bobbel der kan flyve væk/mor er dum) eller fysisk ved en fod i hovedet, et lille bid eller andet. Men alt i alt er er det gået bedre vi havde forventet, får vores lille følsomme sjæl.

Viggo

2008-03-14T11:39:00.000-07:00

I skrivende stund er hele lejligheden fuldstændig kaotisk, i alle kroge, vindueskarme og borde har Viggo lavet huler, eksperimenter og opfindelser, som ham selv kalder det.=Et stort fyldigt miks maks af legetøj, tøj, og ting og sager fundet i div skuffer og skabe. Jeg er ved at blive lidt vanvittig og jeg er ellers large, men når opstillinger af den ene eller anden art nu er det drengen brænder for, så er det godt nok svært at sige nej, og så lever jeg med det lidt endnu.
Vi har været til 2 psykologsamtaler vedr Viggo. Den første var test af Viggo og næste forældresamtale, og det er meget spændende, virksomt og lærerigt. Det har virkelig givet os selvtilliden tilbage som forældre, og vi har på mange punkter gjort præcis som Kyed anbefaler, på trods af, at vores omverden til tider har syntes, at vi har været for pylrede og overbeskyttende forældre, og det er rart at blive bekræftet i at vores intuition har været god nok, selv om andre har ment andet.

2008-03-14T00:26:00.000-07:00

Så kridter jeg skoene..

2008-03-13T02:09:00.000-07:00

For pokker da, efteråret og vinteren har godt nok været en hård nyser at komme igennem!
Min mor er så forbasket syg af kræft, for pokker, hvor ville jeg gerne kunne hjælpe hende, men hun er stædig og ikke fan af fx. kostomlægning, og det på trods af at hun er gammel økonoma, men hakkedrenge og brun sovs, er nok ikke det bedste at kurere kræft med!!
-Men hendes tilstand er noget, der fylder utrolig meget i min sfære, og jeg har skulle arbejde med en masse, her i min sorgproces, både hvad angår barndom, selvbillede og min egen måde at anskue verden på, og det har fyldt meget, og gjort mig rundtosset og det er først nu jeg er ved at komme op til overfladen, og kan begynde at sætte det på skrift.
Desuden har F, været en arbejdshest-vi har stort set ikke set ham fra nytår til nu. Der har været modeuger, Europa over, og så har han været i Argentina og lave modeserier til sommerens bladudgivelser, det sammenlagt med nogle korte deadlines har gjort at hans tilstedeværelse har været alt for lille. Samtidigt har vi haft syge børn på syge på syge børn. Viggos for tidlige og hårde start på livet har gjort ham let modtagelig overfor alt, det har vi i al fald altid fået at vide. At jeg skulle arbejde med hans kost, har jeg måske godt vidst, men med Viggo er alt lidt ekstremt og det har ikke været det første sted jeg kunne overskue, men nu hvor han går så dejligt hos O. Kyed og vi begynder at få styr på hans lille person, så er overskuddet også kommet til at arbejde på hans kost og jeg tror på, at vi nok skal få ham op at stå igen. Lille Vincent er ikke specielt modtagelig, tror jeg, men Viggo elsker ham, og det betyder at hans lille snotnæse diverse gange, er blevet boret godt ind i Vincents både næse og mund, med influenza og forkølelser til følge..
Vi er startet forløb hos O. Kyed, tak tak tak, mrs.Baloui.-og det er fantastisk. Det har ændret hele vores måde at se på Viggo på, samt givet os redskaber til Viggo og institutionen, og Viggo synes han er fantastisk og ser ham som en stor legekammerat!-Mere om det en anden gang.
Vincent er skøn, en dejlig lille rolige trold, der elsker fis og ballade, og er en rigtig grinbider.
Udover sygdom på diverse planer og egen granskning er de sidste par måneder gået med at stadig kostomlægge herhjemme og læse dansk og udenlandsk kostlitteratur-en for mig skøn verden at udforske, når det hele har været lidt for meget herhjemme.
Mange fertile tanker til alle jer blog-piger jeg ikke har fået besøgt de sidste par måneder. Nu går jeg en tur ud og ser hvordan livet går i blogland.

Prøver lige igen..

2007-12-11T13:10:00.002-08:00

Der er lige lidt meget..
Vi har herhjemme nu i 6 uger haft den forfærdelige streptokok-familie på besøg, Viggo har ikke på et tidspunkt været erklæret rask, men haft den i den ene eller anden form konstant, jeg selv er på min 3 10 ugers penincillin-kur og F og Vincent er også med. Jeg har samtidigt tilbragt det meste af weekenden frem og tilbage på børneafdelingen, da Vincent fik penicillin allergi, den lille stakkel og blev rød og køende over det hele, og kastede op i stride strømme. Natten mellem fre og lør fik jeg ikke en eneste times søvn..Desuden har min mor lige haft en opblusning af sin sygdom med hospital indlæggelse og så skal Vincent døbes på søndag-Vi har edder og så videre hænderne fulde..
Vincent er ellers en dejlig grinbidder, og der skal rigtig meget til for at fjerne hans humør. Han er stærk og sidder allerede flot, han kan også rulle, dog kun til siden. Maden er vi gået i stå med, først havde han ondt i halsen, så fik han kvalme af medicinen, og nu er skeen der bliver proppet i hans mund 3 gange dagligt fuld af grimtsmagende antibiotika, så han vil slet ikke åbne op for mad-det er helt cool vi tager en pause, han er heldigvis så lille.
I en alder af 4 måneder er han til gengæld begyndt at bruge sut, og jeg troede vi også var kommet udenom den, men her i sygdomsperioden har han haft et enormt suttebehov, og det har været en kæmpe trøster, og nu er han aldeles hooked..

Der er lidt ro på Viggo, i øjeblikket trives han i børnehaven, de har fået en rigtig god, desværre kun midlertidig leder, som har vendt op og ned på det hele og er super-inspirerende. Viggo er tryg og udvikler sig og græder efterhånden minimalt, og har ikke brug for de samme slags pauser, når han kommer hjem. Desuden havde jeg i efteråret, måske dumt, lovet ham, at hvis han stadig var ked af institutionen til jul, så ville han blive flyttet, men jeg følte jeg måtte vise ham at han blev støtte og vi gjorde vores for at hjælpe. Efter ikke at have talt om det halvanden måned, kom han i sidste uge og sagde, at han ikke længere ville flytte børnehave. Så måske har det alligevel været en tryghed for ham.
Han fortsætter også med at imponerer os og kan aflæse ting , folk og situationer. Han er så fantastisk et lille menneske.
Glæder mig til lidt ro og overskud, og til at komme en tur ud i blogland og læse om alle jer andres liv og situationer.

Der er lige lidt meget..

2007-12-11T13:10:00.001-08:00

Vincent har fået sit første måltid!

2007-11-21T11:33:00.000-08:00

Lille mand, snart stor mand, har spist to portioner af en deciliters størrelse risgrød med æblemos, på hans første prøvesmagningsdag. Han har altså også virket sulten de sidste par uger, og set med længsel på vores mad, og hængt på brystet hver halvanden time, så her 4 dage før hans 4 mdrs dag, opstartede vi grød, umiddelbart til stor glæde for Vimse.

2007-11-20T00:05:00.000-08:00

Biopsierne var skide-svære at få lavet, dels fordi jeg stadig havde en form for infektion, ingen slimhinde havde, samt at min livmoderhals havde trukket sig helt sammen pga amningen. Så hun napsede og napsede og napsede og det gjorde sgu ondt. Hun havde ikke rigtig nogen oversigt fordi det hele var så sammentrukket, så om tre uger foreligger svaret. Men bagefter er det ikke holdt op med at gøre ondt, og bløde tværtimod tager det til, synes jeg, så i lørdags måtte jeg en tur forbi akutklinikken. De kunne ikke svare på hvorfor, men jeg har fået noget antibiotika, og så må jeg bare vente og se og håbe det går i sig selv igen. Jeg be'r bare til at det intet har med celle-forandringen som sådan at gøre.
Men i vores familie at det jo ikke nok at stå med håret i postkassen med det. Nej! Vincent havde jo haft noget feber, diarre og opkast tidligere på ugen, og kom sig ikke rigtigt, om fredagen virkede han rigtig forkølet, og om aftenen kastede han stort op med slim i. Vi gik i seng og håbede på det bedste, men kl 23 var han glo'hed, og jeg ringede til vagtlægen, som stod her 20 min senere, og sendte os direkte på børneafd., med obs lungebetændelse. Vi blev indlagt, og Vincent fik masker, det viste sig heldigvis 'bare' at være rs-virus og falsk strubehoste, men det er ret voldsomt for babyer under 6 mdr at få. Så lørdag farede vi mellem børneafd nedenunder og gyn ovenpå.., så man kan ikke sige det var en rolig weekend-Jeg har seriøst brug for en pause.

Så oprandt dagen.

2007-11-13T23:32:00.000-08:00

Jeg er ret nervøs for den biopsi, jeg ved godt at resultatet ikke foreligger i dag, men hvis det er et svært stadie kan de se det allerede ved undersøgelsen-og jeg synes jeg har symptomer på at det kunne være svært, egentlig er celleforandring symptomfrit, men jeg ved at der er nogle der har haft det på udviklede stadier, der har haft smerter strålende fra lysken ned i benene, og det har jeg, men om det er det eller noget andet ved jeg ikke.
Vi bliver nød til at tage afsted til undersøgelsen, alle 4..F skal med for at passe Vincent, og Viggo bliver hentet 11.30 i børnehaven nu, fordi hele situationen omkring ham og børnehaven er så tilspidset.
O. Kyed har først tid i slut januar og vi har ikke ville flytte ham før vi har fået nogle råd til, hvad der vil være bedst for Viggo.-Men jeg har haft ringet til den pædagogiske konsulent i området, også for at klage over institutionen, som kører rundt uden ledelse og pædagogisk personale, men der er ansættelsesstop i kbh pga sammenlægningerne, så før efter årsskiftet sker der ikke en fis-til gengæld henviste hun mig til den superviserende psykolog i området og nu har jeg fået en tid hos hende i næste uge, for der er lang tid til jul, for en lille ked dreng..
Tilbage til hvorfor drengene så overhovedet tager med-så er det fordi lille altid glade Vincent, er blevet syg for første gang i sit knap 4 mdr gl. liv. Han har slugt en baktusse eller virus og har næsten 40 i feber og kastet op og haft diarre hele natten, det lille pus-og jeg synes, at når man er syg, så har man brug for at have mor indenfor rækkevidde, i den alder.-så det skal nok blive festligt..

Når først stenene ruller..

2007-11-09T22:01:00.000-08:00

Sidste weekend blev Viggo bare dårligere og dårligere, og rød på kroppen, med små bumselignende sår i, og over 40 i feber. Frem og tilbage til vagtlægen, som bare vurderede det var endnu en halsbetændelse, mandag morgen hos egen læge, som synes vi skulle se det an, men tirsdag blev vi stående indlagt på børneafdelingen- Viggo havde skarlagensfeber, med begynde børnesår i, og det er ret alvorligt hvis det udvikler sig-så nu er vi igen igang med penicillinen-for pokker da.

Vincent pludrer på livet løs, og elsker bare fis og ballade, det er så befriende og fantastisk.

Til gengæld var jeg igen i denne uge alene på skansen og det var virkelig en hård nyser med de to kanaljer, og Viggo der er begyndt at blive noget jaloux på lillebror.

Venter stadig på svar fra O. Kyed, men har fået tid til egen udredning på onsdag. Har bange anelser, men håber det bedste-og er bare så træt af at blive rodet i det underliv, troede det ville være overstået, nu hvor jeg ikke skulle have flere børn-arghh.

øv øv øv

2007-11-02T10:44:00.000-07:00

smearsvaret kom idag, og jeg har selvfølgelig celleforandringer, så nu ryger jeg på Hvidovre til udredning og behandling-dum start på weekenden.

Har talt med Ole Kyed vedr viggo. Han bad os sende ham en beskrivelse af viggo, og de primære problemstillinger-det er gjort, nu venter vi bare på han melder tilbage med en tid.

Vincent er ssuper dejlig, det lille smile-hoved. Han er så nem at jeg næsten ikke kan tro det. Han øver sig konstant med sine hænder for tiden, og vi har så god kontakt med ham-og så 'taler' vi sammen-dvs han prøver at gentage de lyder og ansigter vi laver til ham, det er fantastisk.

2007-10-31T00:58:00.000-07:00

Helene fik en stor dejlig dreng i mandags. >Hurra, vi har også brug for lidt gode hændelser i familien. Ellers havde weekenden stået på frem og tilbage til skadestue og vagtlæge, fordi Viggo igen havde halsbetændelse, men på den der væmmelge, nærmest ukontaktbare facon- og han blev undersøgt kort og ugrundigt på hvidovre skadestue af en ung, snothvalp af en reservelæge, der ikke ville pode os, men kl 5.30 om morgenen, sagde at det måtte vi køre til vagtlægen for...what! Men han var urokkelig. Så til vagtlægen, som konstaterede at halsen var fuld af streptokokker, så på apo, hjem igen, vente, vente ingen effekt af penicillinen, tale med vagtlæge igen, skift af præp og sådan gik hele weekenden..
Nu går dagene med at vente på den fucking smear, jeg er ret nervøs for udfaldet, æv.

2007-10-24T02:05:00.000-07:00

Igen i denne uge, er jeg mest alene på basen, denne situation trækker efterhånden tænder, for katten da. Til gengæld havde vi en super weekend, med Halloween i Tivoli, og hjemmehyggedag søndag, hvor min mor og Dan kom forbi, og hentede vuggen, som nu skal gøres klar til Helenes, lille Milos ankomst på mandag.
Idag har Vincent og jeg så været til stor lægedag. Vincent fik 3 mdrs sprøjten, puhaa nu håber jeg ikke, han bliver alt for sløj. Jeg selv fik tjekket min fod, som jeg vred om på, for 6 uger siden, men som stadig gør nas-den var forstuvet. Mit underliv fik også en omgang, det har gjort noget ondt siden et par uger efter kejsersnittet, og jeg skulle desuden have lavet min 7 smeartest inden for de sidste 3 år..-sum a summarum= hamrende infektion i underdelen og smeartest taget, krydser fingrene hårdt indtil dommedag, næste torsdag-fredag, nu er der så bare lige den hale ved det, at den sagtens kan vise falsk positiv, pga infektionen, men min læge syntes alligevel den skulle tages, vente, vente.

2007-10-18T10:07:00.000-07:00

Vi har været med på bølgen, og holdt efterårshygge med store bagedag i dag, kombineret med halloween-uhygge-hygge. Vi bagte to forskellige slags muffins, og Viggo synes det var en fest, bagefter pyntede vi op med spindelvæv, 100vis af edderkopper, flagermus og rotter til farmands hjemkomst først på aftenen. Det var en succes, og vi hyggede os højst upædagogisk med muffins kl 6, lige før aftensmaden!

Hvad Viggo angår har vi besluttet at besøge psykologen Ole Kyed først, og herefter tale med den pædagogiske konsulent for vesterbro, for den videre fremtid.

Vincent pludrer og smiler lystigt, til alle der er opmærksomme. Til gengæld er han kommet ud af trit med soveriet og sover ad pommeren til om dagen, med lure på max 3 kvarters varighed. Han vokser som ukrudt, og er 7 centimeter fra at være 77 cm, det var Viggo på sin 1 års fødselsdag!

Efter endnu en uge alene på skansen, mens F har været i London, kan jeg mærke, at jeg er ved at køre lidt sur i at være 'enlig mor', så det må weekenden og den næste uge forhåbentlig rette op på.
Glædelig halloween til alle i blogland.

Rod på hjernen!

2007-10-08T00:32:00.000-07:00

Først stort undskyld for mit fravær, og end ikke et lille kuk, dernæst tak for alle beskederne. Min søster har punket mig for at gå ind og skrive, og det var hende der gjorde mig opmærksom på, at jeg lige burde skrive en sætning eller to, til alle jer støtter i blogland. Hvis jeg skal være ærlig, har jeg slet ikke været inde siden mit sidste indlæg, jeg har haft rod på hjernen. Manglende søvn, min mors situation, Viggos situation, at være nybagt mor, og en gammel venindes forladen af Danmark og mig, har fyldt, rumsteret og gjort at jeg ikke har kunne finde hoved og hale på mig selv og mine tanker, og tilmed at føre dem ned på skrift, har været ulade-sig-gøreligt!

Men nu prøver jeg alligevel.
Jeg starter med Vincent, for han er da et lille lyspunkt i det hele. Han er bare sådan en glad og rolig dreng. Siden han var to uger har han smilet lystigt til os. Her to måneder gammel er han et rigtigt fjollehoved, der bare ligger og griner til os. Han tager 400 gr på om ugen, imod de normale 200, så han er blevet en ordentlig basse på 6500 gr. Han kører på fuld modermælk, og nogle nætter er han kun vågen 2 gange, andre spiser han nærmest løs hver anden time. Han er skøn, lækker og rigtig, rigtig sød. F og jeg sidder helt betaget i sofaen om aften og lader os tryllebinde af hans humør. For det er godt nok en helt anden oplevelse, end et barn med kolik. Med Viggo havde vi ikke nogen god, smilende øjenkontakt før han var omkring et halvt år.

Min mors situation har været rigtig dum siden hun ikke blev opereret. Så skulle hun have kemo, så kunne hun ikke tåle kemoen, så blev hun genindlagt, da hendes operationssår sprang op, og sådan kørte det bare, og det har været virkelig svært at rumme, samtidigt med at være nybagt mor. Nu ser det heldigvis ud til at gå lidt bedre. Hun er alligevel opstartet på kemo, og har ikke så mange bivirkninger nu, samtidigt virker hun også mere frisk rent psykisk.

Det går rigtig skidt, med Viggo i børnehaven. Kort ridset op, så udtrykker Viggo selv at han ikke kan lide at gå der, han føler sig tromlet af de andre, og føler at de ikke vil lege med ham. Vi oplever at han er dårlig til at søge kontakt, og meget lukker sig inde i sig selv, og egne lege. Vi har selvfølgelig talt meget med institutionen om det, men de negligere det, og udskyder aftalte samtaler, med argument om at der er personaleproblemer, og netop personalemangel, og skiftende vikarer kommer også til udtryk, som usikkerhed hos Viggo. Vi overvejer meget hvad pokker vi skal stille op, og det er et fast samtaleemne i sofaen om aften.

Det var sådan kort beskrevet hvad vi dealer med, og tænker på i øjeblikket.
Oh yes, også er familien også gået på gluten, mælke og sukkerfri diæt, ud fra bogen, Kernesund familie-sej bog, sej livsstil, men hold kæft en gyser..
Jeg vender snart tilbage, og så skal jeg lige ud i blogland og se hvad der er sket siden sidst. V

2007-08-10T02:26:00.000-07:00

Nå, men billederne bliver fixet, lige så snart F får en fristund fra det moderæs der hersker i denne uge-eneste positive ting jeg kan se ved det, er at jeg kan gå i seng samtidigt med drengene-når man nu er vågen en gang i timen hele natten igennem-og så er der jo den sidegevinst at F kommer hjem med alle de der goodiebags. Forleden fik Viggo en ny legehund i form af en ny Woofy-figur fra Normann, egentlig til at samle ledninger mv i, men fin til Viggo. Så læste jeg igår morges på den tilhørende seddel at den kostede den nette sum af 160 Euro..perfekt legetøj!

Jeg kan mærke jeg isolerer mig-jeg kan også huske det samme skete med Viggo-ikke som i fødselsdepri-isolering. Jeg har bare svært ved at overskue at komme ud af døren-kommer da ud og får handlet, og hentet Viggo og hver eftermiddag på legepladsen, men så kan jeg absolut heller ikke overskue mere. Jeg tror også det hænger sammen med min umådelige træthed. Jeg er bare rigtig, rigtig dårlig til at sove om dagen. Når jeg ligger der i sengen, kører alle tankerne rundt i hovedet på mig-også selvom jeg prøver alle mine yogakneb til afslapning-og så kl præcis 3, så kan jeg næsten ikke holde mine øjnene åbne og det er altså der Viggo kræver mig mest, og Vincent, de sidste par dage også har bestemt sig for at tage sig sådan en lang vågen periode..
Nåmen jeg kan jo også bare sove om et par år, når de er lidt mere selvkørende;-)

Viggo er dejlig, men utrolig morkrævende pt. Moar råber han gennem hele lejligheden ligeså snart, jeg ser mit snit til at liste mig ind og sætte mig 2 sek i sofaen. Så vil han have jeg skal komme ud i køkkenet, på hans selvopfundne sørøverskib og være sørøvermor-eller sørøverfar, når han leger med rollerne, og det er skideskægt og hyggeligt, hvis man da ikke lige var så træt-glæder mig, glæder mig, glæder mig til Fs ferie/barsel på mandag, så kan jeg forhåbentlig tage den lur kl 3, når behovet er der.

2007-08-08T01:15:00.001-07:00

Billederne gik ikke helt som forventet og det med kejsersnittet skulle ikke lige have været med, men jeg kan ikke finde ud af at ændre dem..Blir ændret ligeså snart jeg ser F igen, sorry!

At finde hverdagen igen.

2007-08-08T00:12:00.000-07:00

Først og fremmest, så er Vincent bare så fin og dejlig, og de 2 første uger er forløbet rigtig godt. Han har været helt utrolig rolig INDTIL videre, sammenlignet med sin storebror.
Storebror har været lidt kulret, sovet lidt dårligt, men også været utrolig kærlig og omsorgsfuld, og INDTIL videre, ingen liggen på gulvet-skrig-ture.
Men hold op lige pludselig er han ikke lille Viggo længere, at se ham i forhold til Vincent, sætter godt nok tingene i perspektiv, og lige pludselig er han vores store dreng, der kan alt muligt og egentlig helst vil tingene selv. På nogen punkter tror jeg ligefrem at han nyder at noget af det ekstrem meget fokus der altid har været på ham, er droslet noget ned.
F har været helt, helt fantastisk. Først da han var alene på skansen med Viggo og samtidigt klarede alt det praktiske. Efter han startede på arbejde, har han også været god til at komme hjem, efter en lang arbejdsdag og være på med enten Viggo eller Vincent. Og da min mors situation, tog den uventede drejning, var han yderligere en kæmpe støtte. Idag skydes modeugen igang, og til og med søndag, skal jeg for første gang være alene med drengene fra morgen til aften, de næste fem dage. Det er jeg godt nok lidt spændt ved. Må nok gå i seng samtidigt med Viggo for at klare resten af ugen alene. Til gengæld begynder Fs 14 dages barsel på mandag og ih hvor jeg glæder mig-så skal der hygges i et forhåbentligt solbeskinnet dansk sommerland.
Hvad angår min mor, synes jeg hun tackler det hele utroligt flot, i hvert fald udadtil, men jeg kan jo selvfølgelig ikke se hvad, der foregår inde i hovedet på hende. Hun har meddelt at hun ikke gider blomster, eller ynk, men vil har glade miner og hyggeligt samvær. Vi har været en del på visit, men har stadig svært ved at sluge det hele, og kan slet ikke holde ud at tænke på, at det er på begrænset tid vi har hende tilbage.

Jeg smider lige et par billeder(hvis jeg kan finde ud af det), af det nye vidunder og hans dejlige storebror.
Og tak for alle jeres fine kommentarer og ord på vejen.

Vel hjemme igen

2007-07-31T05:43:00.000-07:00

-og her skulle have stået om alt det dejlige og fantastiske som er sket, men ligenu overskygger min mors situation næsten alt.
Kort resume af den sidste uge; Jeg var hamrende nervøs for indgrebet, men da vi først kom ned på operationsgangen, hos gamle kollegaer og velkendte lyde og omgivelser, aftog nervøsiteten noget. Det hele gik fint, bortset fra at spinal-anæstesien ikke virkede som den skulle og jeg blev dopet godt med morfin, og efterfølgende bræk-ture. Lægen tog sig god tid og gav masser af livmodersammentrækkende medicin, og vi var heldige at få den fantastiske faste kejsersnit-jordemoder på. Alle var virkelig søde og støttende. Vincent kom ud og var stor og fin og dejlig, og efter de værste brækture og rystelser, kunne jeg rigtig nyde ham-Desværre fik jeg også denne gang den frygtelige spinalhovedpine og har haft den værste migræne den sidste uge, men nu er den ved at klinge af. Vi nyder alle den nye familieforøgelse og udover at køre lidt hurtigt op og være lidt kulret og sove dårligt om natten, har Viggo faktisk modtaget Vincent med kys og kram og kærlighed.
Men altså, min mor skulle så opereres i går i Århus. Men ved 4'tiden ringede min mors kæreste med den rigtige dårlige besked at de bare havde åbnet hende, lavet en aflastende stomi, men intet fjernet og lukket igen.-Da knuden var for stor og større end først anskuet(mon den også var det hvis behandlingsgarantien havde været overholdt??) Ved slet ikke hvad jeg skal stille op, har mest lyst til at pakke bilen og køre til Århus, men Frederik er tilbage på arbejdet, og det vil kræve at han tager med, og tager ungerne mens jeg er på besøg. Samtidig ønsker min mor hverken blomster eller besøg, men det er meget hårdt, ikke at kunne være der hos hende og tanken om at når hendes kæreste i dag kører hjem, er hun der oppe helt alene, med alle de tanker og følelser det her må medhøre, er ubærligt, at hun skal gå det igennem alene. Men i aften får vi vist nærmere besked om en evt overflytning til Roskilde, hvor vi ville kunne være hos hende dagligt.

Countdown kejsersnit. 23/7 kl 8.00

2007-07-20T22:04:00.000-07:00

Var til kejsersnit-infomøde med 4 andre par igår. Egentlig helt ligegyldigt, da jeg jo alt for godt ved hvad der skal ske. De blev ved med at sige 'og en time efter I er kørt ind på operationsstuen, kører I ud igen med jeres små sunde børn'.-Mine tanker blev ved med at sige noget andet-er faktisk ved at gå helt i panik, både over selve indgrebet, om der overhovedet kommer et sundt og rask barn ud og om jeg overlever-ved godt, det lyder noget voldsomt, men har jo en erfaring, og ved at den livmoder ikke helt arter sig som ønsket. Håber det bedste, men tør slet ikke tænke på lykkelig udgang endnu.

Update på livet lige før..

2007-07-15T06:44:00.000-07:00

Har stadig ikke født-og vil også responderer på 8 om 8-synes nemlig selv, at det er sjovt at hoppe rundt og få forskellige nye vinkler på folk, men jeg tror, jeg må tage den op noget forsinket, efter jeg er vel hjemme fra hospitalet igen.
Grunden til at jeg så ikke laver den nu, er;
Jeg har så ondt ondt ondt i min ryg at computerier max må tage 5 min-kan kun holde ud at ligge eller stå!
Min angst for selve indgrebet fylder mere og mere, og jeg glæder mig meget til at få det overstået.
Min mors operation har fyldt en del, men er nu endelig blevet fremskyndet, hun bliver opereret mandagen efter mig.
Sidst men ikke mindst, så holder vi alle 3 ferie nu, så tiden går med gå-ture og lege i sengen, hvor vi alle kan være med.

Vi druknede ikke..

2007-07-10T01:50:00.000-07:00

..på Roskilde.-Og man kan godt mærke Viggo har været der siden han var spæd, et ægte rock-barn!
Jeg har heller ikke født endnu, og satser mere og mere på den 23, det er sgu vildt at jeg har holdt, jubii.
I går brugte jeg hele dagen, med øret mod min rødglødende tlf. For min mor er sat til operation,men i midt aug., så nu har jeg endelig fået lov at gå ind i sagen. Det er fandme for dårligt når behandl. garantien hedder 2-3 uger..Så i går brugte jeg det meste af dagen på at blive stillet videre, og videre, og videre. Indtil jeg kl 15.30 overraskende blev ringet op af min mors kirurg-og han kunne godt se at situationen ikke var helt heldig, og roste mig endda for min vedholdendhed i forhold til at handle- Han ville så lige se på sagen, og om hun evt kunne få behandling andet steds. Her til morgen ringede han så igen, og nu vil han prøve at få fremskyndet min mors operation, ud fra den begrundelse, at hun ikke må tabe sig mere inden operationen. Nu håber jeg bare der så sker noget..
Her skinner solen, jeg håber det betyder at sommeren er på vej!

Roskilde-update.

2007-07-06T10:55:00.000-07:00

Så er festivalen for alvor skyllet i gang!
Har som sagt deltaget siden '94, og '96 var meget våd. Husker hvordan vi gik rundt med sorte sække i gummistøvlerne og sov i vand, men intet slår i år, og det set fra en luksus-festival-deltagers-vinkel..
På vej mod festivalen i går, så vi hvordan folk allerede strømmede derfra med deres telte på ryggen, før orange scene var indviet.
Vi fandt en plads til bilen, i et roligt villakvarter, uden for store mudderpøle, og travede derfra ind i mediebyen, hvor vi i silene regn startede med at 'gemme' os i tuborgs overdækkede bar, men så måtte vi jo ud i festivalen, og vi alle var virkelig pakket godt ind i regntøj, men efter en halv time på pladsen, måtte vi igen søge ly i tuborgteltet, drivene våde. Viggo var den der tog festivalen med mest oprejst pande. Han dansede, charmede pigerne, drak sodavand i stride strømme og hyggede sig stort, men kl 22 sad vi atter i den varme bil, med et sæt venner der skulle have overnattet på festivalen, men som nu hellere ville hjem og sove, med direkte kurs mod Kbh. Viggo var glad, overgearet og fuld af festival, da vi lå i sengen kl 23. I dag tager vi en fridag, for igen i morgen at tage fuld revanche..

Så gør vi det sgu..

2007-07-04T01:17:00.000-07:00

..tar på Roskilde festival i mudder til knæhaserne!
Altså hvis jeg ikke har født inden..
Vi hentede armbåndene i går og inspicerede stedet. Viggo var jublende, og synes det mindede lidt om at komme i Tivoli.
Roskilde er en fast tradition for mig, jeg har været der hvert år siden '94 (mit 14 år)!-Og jeg elsker det, hele stemningen, musikken, maden, menneskemylderet, ja selv regnvejret- I alle de år jeg er kommet der, tror jeg det har været solskin 4 gange..
Vi kører jo altså også luksus-udgaven, og er meget i mediebyen, hvor der er læ og tørvejr, men alligevel. Glæder mig som et lille barn, og det gode ved det hele, man står op hele tiden, så ryggen, har det fint!
Nu er vi så alle 3 udstyret med armbånd og klar til det går løs. Viggo strålede som en lille sol, da han skulle fortælle om det i børnehaven i dag.-Der har ellers lige været lidt knas- Det gik jo lige så fint, og indkøringen, gik helt fantastisk-og normalt er der jo flere end to voksne tilstede, det var kun pga af sygdom og ferie..Men de sidste to dage har været dumme. Hans faste kontakter, har ikke været der, og jeg tror det kombineret med far der har været væk, og en del fokus på den kommende fødsel, havde gjort ham lidt rundtosset. Mandag havde han helt umotiveret slået to børn i hovedet, og tirsdag havde han flintret rundt og lavet ballade og ikke kunne finde ro. Det samme oplevede vi når han kom hjem. Mandag var han vildt grænsesøgende herhjemme, og i går, kunne han slet ikke få ro i det lille hoved, og spurgte ind til alt, uden at ville vente/ha et svar, før han endnu spurgte ind til noget andet, og sidst på dagen, sagde han selv, Viggo kan ikke finde ud af alle tankerne oppe i mit hoved. Det lille pus. Netop derfor tænkte vi, at så skulle vi hygge og skabe ro med ham. Vi spiste derfor ude, efter vi havde været i Roskilde. På vores alle 3's yndlingsrestaurant Wagamamas, og Viggo hyggede sig i ro, bagefter kørte vi til Paradis-is og hentede dejlige is med hjem, og klokken alt for sent, spurgte han om vi begge ville putte ham. Så lå vi der i sengen, han med mor i den ene hånd og far i den anden, og lillemanden, faldt i søvn i løbet af et split-Jeg hader når han har de der dårlige dage i institutionen, men denne dag endte godt alligevel.
Jeg er rigtig dårlig til at ligge billeder på nettet, men nu tar jeg lidt billeder, af gør-det -selv projekterne, og så tar vi nogle billeder på roskilde, og så får jeg F til at poste dem for mig, i starten af næste uge.

Lille update

2007-07-02T08:39:00.000-07:00

Har endnu ikke født. Har brugt alle græsenke-dagene på 2 gange fødselsdage, ondt i ryggen, div projekter, for ikke at sidde for meget ned med den lorteryg, i form af samling, og maling af nyt skab, samt puslebord til bebsen, begge købt meget billigt i IKEA, men er nu løbet op i pris, da de har fået en fin lilla lak, porcelænsknopper, grønt decoupage på toppen osv. Og så er meget af tiden jo også blevet brugt med Viggo, en tid som synes særlig kostbar pt. Har derfor stor set ikke siddet foran computeren, noget helt nyt for mig, i forhold til det sidste halve år.

Mht maven forløber det således, at jeg jo er spået til at føde snarligt, hvilket min egen læge idag ved sidste konsultation også spåede. Rent fysisk oplever jeg simpelthen også så meget uro, og går rundt med en konstant fornemmelse af at skulle have min menstruation NU, plus en masse plukveer, men det er jo ikke nyt for mig. Når det så er sagt, så har min krop det jo med at spille både mig og de kloge hoveder et pus, så lad os nu se hvad det ender med?

Hele 3 ting i én!

2007-06-26T00:37:00.000-07:00

Først og fremmest; min mor er i dag kørt hele vejen fra Haslev til Århus for endnu et par undersøgelser, inden de kloge..læger kan beslutte sig for behandlingsplanen. Jeg er helt oppe i det røde felt over det, da halvdelen af behandlingen alligevel skal foregå fra Roskilde kan jeg simpelthen ikke fatte, at en syg kvinde skal slæbes hele vejen til Århus for 2-3 dages undersøgelser, hvorfor man ikke bare kan tage undersøgelserne på Sjælland og så sende dem til vurdering i Århus, det er jo alligevel ikke den vurderende læge der skal foretage MR, CT og PET igen deroppe, jeg forstår det simpelthen ikke.

2: Så var det jo Sct Hans. Vi drønede det nye røde lyn til Fejø-på trods af slemme, slemme rygsmerter. Kan faktisk ikke sidde op mere end 5 min ad gangen længere uden at det gør pisse hamrende ondt-men ned kom vi. Dels skulle malerarbejdet, lige tjekkes ud og det er blevet sååååååå søøøøødt,(dog er der lidt vandskader, da vi jo går og venter på tækkemand, og de plamager skal lige males igen,når taget er fixet, men alt i alt, lækkert. Dels var det jo Sct Hans, og kan det fejres finere end ved bål, ved hav? Dels fyldte Fs mor 63 om søndagen, og ville fejre dette fra hendes Fejøhus.
Vi kunne ikke sove i vores hus, da malerdampende stadig hang tungt i rummene, så vi overnattede hos svigermor, og det er da også meget hyggeligt, men min elskede svigerfamilie, som jo er søde og dejlige, er også frygtelig dominerende, så det er noget med at smyge udenom de store diskussioner og argumentationer, for at bibeholde den rare stemningen.
Viggo og jeg havde lavet en lille heks til det store bål på havnen, og efter at have spist middag, med den nystartede musikforening, og hygget os der, gik vi til bålet, og kl 22.30 lå vi trætte og mætte i sengen. Næsten morgen holdt vi hyggelig morgenfødselsdag for Anne, sammen med Fs søster og hendes mand og deres fem børn, og så skulle der stilles op og ordnes til fødselsdagsfrokosten. Kort før de øvrige gæster skulle komme, gik min slimprop. Shit, blev helt nervøs for at fødslen så lå lige over hovedet på mig. Heldigvis havde Anne inviteret Steen og Birgitte, som også har hus på Fejø. Steen er læge på Østerbro, men tidligere obstetriker og børnelæge, så jeg tænkte jeg lige ville rådføre mig med ham, men han mente at så var fødslen forestående, og at vi skulle køre i kortege til København om eftermiddagen,i tilfælde af at det skulle gå i gang, da F ikke har kørekort. Men resten af dagen og turen hjem forløb fint, og i skrivende stund er der endnu intet sket. Har været på nettet og kan forstå at der kan gå alt fra 5 min til 6 uger, efter slimproppen er gået..

Sidst men ikke mindst; Så havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse i går i Viggos institution, som vi ellers er så glade og trygge ved.
Da vi ankom lidt i halv ti, var der meget kaotisk(ved godt, at det er et bryde op tidspunkt), og personalemangel, hvilket resulterede i råben af børnene og en lille forskrækket dreng, der knugede min hånd (Viggo er ellers normalt typen, der bliver indadvendt og lidt afvisende, hvis vi ankommer til institutionerne, og han bliver utryg). Alle børn-og mig blev så kostet ned i den lille garderobe. Nede i garderoben var der igen total kaos og råben og skrigen, og Viggos underlæbe begyndte at dirre og han trak mig med ind i rummet ved siden af, og græd og græd og sagde at han var bange for den pædagog der var i garderoben. Hvilket jeg fik det rigtig skidt med, da hun var en af 2 der kun var i institutionen på daværende tidspunkt i går. Jeg prøvede at tale med ham, og vi gik herefter ud i garderoben igen, og mens jeg fik Viggo i regntøjet, kom en far gående igennem garderoben for at gå ud. Så ser jeg at føromtalte pædagog, begynder at tale med denne far om et helt tredje barn og dennes forældres måde at køre barnet ind på, hvilket jeg bliver helt chokkeret over, altså at hun taler om et helt tredje barn, med en andens far og så i overhørelse af en fjerde forældre(mig). Nå men denne far haster ud af døren, og 2 minutter efter kan man høre trin op af trappen udefra, og så en banken på døren. Så er det nogle af de store piger, der simpelthen selv er kommet ud af døren og har været gået ud af institutionen, og ingen har lagt mærke til at der mangler nogle børn. Pædagogen reagere blot med at spørge undrende, hvor de har været. Jeg var helt i chok, for hvis det var Viggo der på en eller anden måde selv var kommet ud af den dør, tror jeg at han ville være gået hjem, og han er slet ikke stor nok til at færdes alene på vejene på Vesterbro. Alligevel begynder vi med det første hold og denne pædagog at gå ned mod gården, hvorfra de ville gå i parken bagefter. Men her er Viggo igen helt hysterisk ked af det og jeg er rystet indeni, hvorfor jeg besluttede igen at gå op og hente madpakken og fortælle den anden pædagog at vi tager en hjemmedag, da Viggo ikke er helt på toppen. For inden i mit hoved kører tankerne om 2 pædagoger alene med 27 børn i parken, og der er ikke umiddelbart styr på hvor mange eller hvilke børn der er tilstede, gisp.
Viggo og jeg gik helt upædagogisk hjem igen, men jeg fik forklaret Viggo, at vi gik hjem i dag, da der ikke var så mange voksne, og vi derfor tog en hjemmedag, og at de første timer skulle han lege selv, mens mor lavede praktiske og kedelig ting, som jeg plejede, når han var i børnehaven, hvilket han accepterede fuldt ud. Jeg talte med F om det og han var også chokkeret, og heldigvis enig i min beslutning, ligesom hans chokkerede kollegaer. Om aftenen besluttede jeg, at ringe til den far pædagogen havde diskuteret et andet barn med, da jeg på det tidspunkt også troede at han havde været i garderoben, da pigerne havde været væk, bare for at lufte om det var mig der var for meget, eller om det ikke var noget jeg burde tage op derover. Denne far viste sig at være formand for forældrebestyrelsen. Han havde også oplevet morgenen som meget kaotisk, men ikke oplevet situationen i garderoben. Da jeg fortalte at jeg havde overhørt pædagogen og hans samtale i garderoben sagde han blot at det kunne han ikke gå ind i. Han spurgte så om det var noget, han skulle tage op med lederen eller om jeg selv ville- men jeg synes det var noget jeg selv skulle klare, og det var fint. Bagefter var jeg glad for samtalen og tænkte, det var godt lige at vende det, med en anden og endda en fra forældrebestyrelsen, og at jeg nu ville tage den op med pædagogen eller lederen, næste morgen (idag).
Da jeg så kommer hen i institutionen, sidder den pågældende pædagog klar lige efter garderoben, og spørger om jeg vil komme med hende på kontoret. Jeg bliver helt overrumplet. Det vil jeg gerne, men svare at jeg lige skal have afleveret Viggo. Herefter fuldstændig uden situationsfornemmelse, når hun at sige, kommer du med på kontoret tre gange inden for 5 minutter, inden jeg ligesom har fået placeret Viggo.
Inde på kontoret viser det sig så, at faren fra samtalen alligevel ikke har kunne dy sig, og inden vi er ankommet har han talt med lederen, som har talt med pædagogen, som viser sig at være souschef, og at det rent faktisk kun er hende og lederen der er uddannede pædagoger i hele institutionen..
Jeg synes egentlig, at jeg får forklaret hende min frustration og utryghed godt, uden at tørre den fuldstændig af på hende, og samtidig være forstående over tidspunktet, personalemanglen osv. Men rigtig, rigtig ufedt, at jeg ikke kan komme til dem selv, men bliver trumlet over, af ham fra bestyrelsen.
Nu håber jeg bare inderligt, at det ikke vil gå ud over Viggo(har selv arbejdet i forskellige institutioner og ved, at når pæd'erne indimellem ser sig sure på forældrene, så kan det let ramme børnene. Dum situation, æv.

Update på livet som sur mand!

2007-06-21T02:38:00.000-07:00

Der var ingen ventetid på Hvidovre i dag. Kom til scanning, hos en virkelig sød og grundig sygeplejerske.-Nu ser det endelig ud til at Vincent har taget et væksttilløb, og vægten sagde flot; 2,2 kg-jubii. Tilgengæld er livmoderhalsen virkelig på retur, som det også føles, og sygeplejerskens bud, var, at det jeg nok ville gå i fødsel, om 1-2 uger. Bagefter var jeg til lægesamtale, hos selveste Peter Hornnes. Han styrer hele gyn-obs området på Hvidovre, og virkelig mærkeligt at sidde der hos éns forhenværende øverste chef, men nu som patient..
Men han smilede bare over hele hovedet, og konkluderede også, at det her blev sidste faste kontroltjek-så stenet, at nu sker det sgu snart, det jeg aldrig havde turdet håbe på! Hans bud var at fødslen ville gå i gang fra nu til 3 uger frem, men at jeg bare skulle klemme benene sammen, til og med søndag, da jeg runder fulde 34 uger, og man ikke længere ville stoppe en fødsel eller skulle give lungemodnende.
Da jeg gik sagde han bare, at hvis det forløb, som de havde skønnet i dag, skulle jeg troppe op på Hvidovre ved vandafgang eller veer, nærmest som en almindelig fødende, og så ville de lave et akut kejsersnit. Ellers skulle jeg komme d 23 juli som planlagt!
Desuden mødte jeg en af de læger der fulgte graviditeten med Viggo på Gentofte, og som ved sidste graviditet, var den der satte en stopper ved graviditeten, da den ikke forløb godt, og som jeg har gået til udredning for aborterne hos, og som fulgte mig i starten- og man kunne ligefrem ser en rigtig reaktion.. og så hos en læge..Han smilede over hele hovedet, og ønskede mig stort tillykke, og så talte vi kort om de sidste par måneder-det var skægt!

Men det er godt nok lidt uvirkeligt for mig, at jeg er nået så langt. Får nok ikke helt ro på nerverne, før end hvis jeg sidder med en levende, rask dreng i favnen, men sådan må det være, når man har den bagage man har.

Update på livet som sur mand!

2007-06-21T02:37:00.000-07:00

Jeg er blevet til en sur gammel mand..

2007-06-20T10:28:00.000-07:00

nu er det slet ikke sjovt at være gravid længere. Tror faktisk jeg er bedre til at deale med aborter end, de her slut-graviditeter.
I småtingsafdelingen;
Jeg sveder som en bjørn og lugter som en gammel mand!
Det gør ondt i hele min mave når lille Vincent rumstere rundt.
Trætheden fra 1. trimester er vendt tilbage og jeg kæmper mig igennem dagen.
Jeg er oppe 6 gange om natten, pga tissetrang og smerter.
Det murre i hele mit underliv, og føles mest af alt som om min menstruation, stod lige for døren!

I afdelingen for lidt større gener;
Som i min graviditet med Viggo, har jeg pisse ondt i ryggen og foran på brystet i højre side. Det bliver især slemt hvis jeg sidder ned i mere end 10 minutter, med Viggo prøvede jeg al muligt, og intet hjalp før i det øjeblik, de hev ham ud, så jeg har besluttet at leve med det, selvom det gør så ondt, at jeg bliver en sur gammel mand, og når F så kommer hjem, og er udkørt ovenpå en lang, hård dag, ja så er vi 2 gamle sure mænd!
Mine plukveer varer nu et sted mellem 2 og 5 minutter, hver gang og gør virkelig nas og tar pusten fra mig.
Desuden er jeg begyndt at pletbløde igen, og var hos jordemoder i går, som konkluderede at kejsersnittet, kunne blive når som helst, sådan som jeg har det og som hun mærkede det-skal til scanning imorgen, så må jeg se hvad de siger..

Så holdt den sunde livsstil ikke længere..

2007-06-18T00:46:00.000-07:00

Efter en måned at have levet på brød og vand-og frugt, fik fødselsdagene mig til at synde lidt, og da jeg så alligevel havde syndet lidt, kunne sidste uges ferie med F heller ikke være helt chokoladefri..Langsomt er min afhængighed af de søde sager krøbet ind under huden på mig igen, og det kulminerede igår aftes, med et orgie af chips, chokolade, vingummier, lakridser og kage en masse..Hvilket resulterede i, at jeg vågnede klokken 2 med mavekramper, og så stod det ud af mig fra begge ender!!!Og idag slår maven knuder..tilbage på vandvognen med mig!!

Det har været skønt at holde ferie med drengene. Mandag var Viggo i børnehave, da vi ikke synes han var klar til at holde en hel uge fri endnu, mht indkøring. Så der holdt vi kærestedag, hvor vi som sagt var i spa. Når vi endelig har holdt kærestedage, har vi altid været glade for spature, og vi har efterhånden prøvet en del steder. I mandags var vi på Comwell spa i Snekkersten, og vi har endnu ikke prøvet noget så lækkert som der. Alt fra omgivelser, mad, behandlingerne og stemningen var helt fantastisk, og så er priserne rigtig gode. Det er en fantastisk måde at slappe af uden børn på, og komme tættere på hinanden. Tirsdag fik Viggo også en kort børnehave dag, mens vi tømte loftrum, da vores forening skal bygge ovenpå. Vi stod i 30 graders varme oppe under taget, og F løb samtidigt op og ned, mens jeg sorterede. Det var et slid..
Onsdag tog vi en rigtig stener dag herhjemme alle tre, og torsdag hentede vi en af Fs venner, som skulle hjælpe med at male, og kørte til Fejø. Nu skulle huset laves færdigt, så vi rigtig kunne bruge det resten af sommeren, troede vi..Da vi kom derned var der ingen strøm i huset..Og elektrikeren kunne først komme næste morgen, men drengene gik alligevel i gang. Strømmen blev fixet og huset er også blevet malet og ser fint ud indvendigt, nu mangler vi kun at få sat det nye køkken ind, men så er strømmen også gået igen, og så regner det ind gennem stråtaget!! Heldigvis havde vi mødt tækkemanden, på vej over med færgen, men han kan ikke sige hvornår præcis han kan komme, alt fra i næste uge til om 4 måneder, argh, og så er der alle de andre småjusteringer, der skal laves. Til gengæld æææææællsker Viggo at være på Fejø, spise jordbær fra haven, få mudder og jord op til begge ører, finde alskens dyr i haven, og så kender han alle der, og nyder at komme rundt til kaffeslaberas, og være midtpunkt! Så når jeg allermest har lyst til at opgive stedet, pga alle besværlighederne, så skal jeg bare kigge på Viggo, så glemmer jeg alt om det igen, og så selvfølgelig når solen skinner!

Fødslen rykker også tættere og tættere på, på tirsdag er der jordemoderkons og torsdag er der ultralyd og lægekons. Jeg begynder selvfølgelig at blive mere og mere nervøs for selve indgrebet, og om det går bare nogenlunde som planlagt, ved jo efterhånden at min krop reagere stik modsat af alle normale statistikker og forløb, så det fylder en del. Samtidigt er jeg ved at blive sindsyg over at spekulere og prøve at planlægge mig ud af, at Viggo får den bedst mulig opstart som storebror. F og jeg har derfor besluttet, at hvis det går nogenlunde som planlagt, kommer Viggo i børnehave på dagen, og F henter ham om eftermiddagen, og så kører de sammen ud på hospitalet, og selvom F kunne sove der, har vi besluttet, at hvis det kan undgås, så er det ikke i de dage, at Viggo skal passes. Selvfølgelig har vi farmor på standby, da vi jo kan risikere, at det går galt.
Ud over bekymringerne omkring selve fødselsdagene, tænker jeg meget på, hvor meget, jeg vil savne mine alenedage med Viggo, hvor vi hygger max.-Men samtidigt ved jeg også, at det nok er meget sundt for Viggo, at vi bryder symbiosen lidt, da vi er meget tætte, men gud hvor jeg elsker ham og vores hverdag sammen.

2 meget forskellige indlæg, i ét!

2007-06-12T12:47:00.000-07:00

Jeg bliver nødt til at starte med det om min mor, selvom jeg helst ville begynde med det andet - Men min mor fylder 98 procent af min hjerne lige nu.
Jeg er fuldstændig rasende og indlægget bliver sikkert noget usammenhængende.
Da min mor lige var blevet diagnosticeret, ringede jeg til hende dagligt, for at sludre smalltalk, og høre hvordan hun havde det. Det fornemmede jeg var for meget, og besluttede at ringe hver 2-3 dag, og kun tale sygdom, hvis hun bragte det på banen og selv havde lyst til at tale om situationen - Men i takt med at tiden gik, og der intet skete, blev jeg nødt til at spørge ind. I sidste uge begyndte jeg rigtig, at blive frustreret. Ikke nok med at hun d. 30 maj, efter utallige måneder med div undersøgelser og endelig en diagnosticering for halvanden måned siden, skulle have været til bahandlingssamtale, en uge efter sidste undersøgelse. Hun kom da også derind-til Roskilde-hvor hun skulle have været opereret, men kun for at få at vide, at hun nu enten skulle flyttes til Århus eller Herlev for stråler og/eller kemo og en operation, men at hun ville modtage et brev om nærmere, inden for kort tid. Da hun fortalte mig dette blev jeg nød til at fortælle hende om min frustration, og om at hun havde en behandlingsgaranti, på alt andet end stråler der hed 2 uger, og at de ikke havde behøvet at kalde hende ind, for at fortælle at hun ville modtage et brev, med en ny behandlingsplan, og at hun blev nød til at slå i bordet. For selvom vi har noget der kaldes et offentligt system, så er det de stærke patienter, der får den behandling de har krav på, og ikke de andre. Jeg havde selv undersøgt forskellige muligheder, og sagde at jeg syntes hun skulle gå på sundhed.dk og kigge på behandlingsgarantierne, og desuden ringe til visitationskontoret på herlev, ligeså meget bare for at lade dem vide, at hun vidste hvad hun havde krav på, i håb om at speede dem lidt op. Desuden sagde jeg, at hvis det var mig, og jeg kunne kun gå ud fra mig, ville jeg, hvis jeg ikke inden for et par dage havde modtaget et brev med behndlingsplan, ringe til min egen læge, og sige at nu havde jeg det så skidt-min mor spiser ikke længere rigtig kost, og har tabt sig helt vildt-at jeg ikke længere kunne tage ansvar for mit eget liv, og at hun blev nødt til at få mig indlagt. Af erfaring ved jeg jo, at det så går stærkere. Min mor lød som om hun rent faktisk lyttede lidt. Herefter følte jeg, at jeg havde fået sagt hvad jeg skulle sige, og sagde at jeg ikke ville blande mig mere, med mindre hun ville have min hjælp. Jeg bliver bare nødt til at gøre noget. Har altid været en pæn pige, der ikke ville træde min mor over tæerne, eller bebyrde hende, men samtidigt har jeg også mistet min far, og de sidste par år tænkt, at hvis jeg havde været lidt mere modne, dengang, ville jeg kunne have hjulpet ham, og jeg vil bare ikke kunne se tilbage om et år og tænke, bare jeg alligevel havde gjort noget. Det er nu hun kan hjælpes.
Men så lod jeg hende være, og endelig ringede hun så i torsdags eller fredags og spurgte til sundhed.dk og visitationskontoret, og hvad jeg ellers synes hun kunne gøre, for nu havde hun stadig ikke hørt noget, og jeg nævnte al det samme igen. Efter at have ringet lidt rundt og patientvejlederen havde fri, kræftens bekæmpelse kun en linie, der var en telefonsvare, og visitationen havde talt grimt til hende og bare sagt, at de ikke kunne sige noget, andet end at hun ville modtage et brev i starten af denne uge, med nærmere detaljer, gik hun desværre kold. Jeg holdt fødselsdag i søndags og hun kom og vi talte om løst og fast, men ikke situationenen som sådan. Jeg besluttede så, at give hende nogle dage og ringede så her til aften. Først talte jeg om løst og fast, men da hun så nævnte, at idag havde en læge fra Roskilde ringet, for at fortælle at nu cirkulerede hendes journal mellem Herlev og Århus, da de ikke kunne blive enige om behandlingen, men at hun ville modtage et brev en af de nærmeste par dage med behandlingsplan, og at hun kunne forvente at blive kaldt til Århus for en operationssamtale. Jeg bliver helt rasende ved at skrive det igen- Med små bogstaver fortalte jeg hende, at jeg blev rasende over det her, at de har overskredet deres garanti, og bliver ved med at rode rundt, fremfor at tage en beslutning, den bliver ikke nemmere at tage om et par dage eller en uge, desuden kunne de for længst have opstartet kemo, så kunne de jo stoppe den igen, hvis de besluttede at opererer alligevel. Desuden tager man fucking ikke en syg cancer patient til Århus for en samtale. Vi henter sgu da heller ikke dårlige knæ og hoftepatienter til Hvidovre fra Rønne, sønderborg og Odense for at fortælle dem om operationen, så får de da samtalen over telefonen. Jeg synes de pisser hende op og ned af nakken, på denne her måde, fuck, fuck, fuck. Jeg fortalte hende alt dette, og så ville hun ikke tale mere og afsluttede. Rystende, rasende gik jeg trampende rundt herhjemme, stortudende. Men min kære F, lyttede, trøstede og spurgte om vi skulle kridte skoene. Vi har flere venner og bekendte, som er journalister på de store aviser, vi kender tv og nyhedsværter med videre, desuden har F en veninde, hvis far er overlæge hos Kræftens bekæmpelse, og har sagt han gerne vil hjælpe.-Det krævede jo altså bare lige en smatale med min mor igen, både om tilladelse, men også om at kunne gå ind i sagen. Hun har ellers lukket os helt ude, og vil ikke give navne på læger, og vi må ikke kontakte nogen og jeg tror også at hun har skrevet, at vi ikke må få besked om nået i journalen. Jeg ringede min mor op igen og fortalte hende, at jeg nu var så rasende, at jeg ikke længere bare kunne se på, og at det var nu hun kunne passe på hendes liv og måtte gøre noget, om ikke andet så droppe de navne vi havde, eller at vi kunne kontakte dem, og slå fast at hun ikke tog til Århus, for en samtale. Nu ville hun ikke længere tale med mig, og jeg sagde det var cool og at hun selv måtte bestemme, men at jeg blev nød til at gøre noget, for ikke at ærgre mig bagefter, og så lovede jeg at trække mig igen nu, indtil hvis hun spurgte om hjælp-det frustrere mig, men jeg respektere det, bare jeg kan få sagt tingene og gøre lidt indimellem, og nu krydser jeg fingrene og håber der snart sker noget.
Ikke mere om det.

Så spoler jeg tilbage, til søndag, hvor jeg syngende blev vækket på sengen. F havde købt morgenbrød, lavet fantastisk lagkage, stillet legetøj op til hyldest og serpentiner i hele køkkenet, derudover var hele køkkenbordet spækket med gaver, som var det en ren børnefødseldagsfest-jeg blev forkælet over evne. Bagefter kørte vi på stranden og dyppede, og hyggede, hjemme igen lavede F al frokosten klar, stenbiderrogn, med salat, og brød, mens Viggo og jeg badede og dækkede op i gården. Så kom familien og vi hyggede i det dejlige vejr, og ungerne badede i badebassinet. Om aftenen købte vi bagels og kørte igen på stranden og hyggede. F og jeg sluttede dagen med en god dvd på sofaen, en fantastisk fødselsdag blev det. Igår var vi i spa, en forsinket fødselsdagsgave til F, og det var altså helt fantastisk spa, og F og jeg har ellers været omkring, men det føltes næsten som en fødselsdagsgave til mig selv også.-Kan virkelig anbefales.

2007-06-04T00:41:00.000-07:00

Jeg var til scanning i fredags, og lilleprutten, har sørme vendt sig. Jeg havde godt nok følt det sådan, da vi var i svømmehallen, forleden uge, men i sidste uge sagde jordemoderen, at det stadig var hans hoved der lå oppe, selvom jeg syntes det var lidt lille, men scanningen bekræftede altså min følelse.-Og jeg blev endnu engang bekræftet i, at jeg er mere til scanninger end jordemødre..
Hans vækst følger til gengæld ikke helt hans kurve, og der bliver mindre og mindre fostervand, så selvom jeg nu har fået en kejsersnit dato, der hedder 23 juli, sagde lægen at jeg ikke skulle regne for meget med den dato, og at vi måtte se hvad scanningen sagde om 14 dage.
Jeg er heller ikke helt tosset med d 23 juli, da stort set alle speciallægerne holder sommerferie der, og ingen af dem jeg gerne ville have haft, var på hospitalet i den periode, så jeg ved ikke hvad jeg hælder mest til.

Lørdag var vi til fødselsdag hos en af Fs venner på nørrebro. Det var superhyggeligt, og 5 ud af 7 piger, var med mave-men sådan nogle tøser der har prøvet lidt af hvert, og ikke er totalt hellige og hvor graviditeten, har løbet på en snor, så det var dejlig befriende. Viggo storhyggede, og vi forblev i gården på trods af tre ret massive byger, så vi var vejrbidte og trætte, da vi kørte hjem kl 18! Senere på aftenen, var vi inviteret til 30 års fødselsdag hos en af vores kære bøssevenner, men det var stort ståhej og inde på en bar i byen, og selvom Viggo, som altid var inviteret med, endte Viggo og jeg med at slappe af i sengen, mens farmand drønede afsted.

Igår rundede vi så ugen af med det store børnefødselsdagsgilde for Viggo, med 32 styks familie og venner i stort og småt. Både F og jeg var lidt nervøse for hvordan Viggo ville tackle det og synes om det, men det forløb faktisk godt. Familien var punktlig, men vennerne kom heldigvis dryssende lidt efter lidt, så alle ikke kom samtidigt. Vi havde bagt boller og lavet lagkager og frugt i massevis, så sad vi nede i vores skønne gård, og solen skinnede så dejligt. Viggo blev lidt rundtosset af alle de gaver der skulle pakkes op, men nød udfaldet. Der blev badet i springvandet og vi havde lavet skattejagt, som ungerne var rigtig gode til. Men efter et par timer i centrum, ville Viggo meget gerne op i lejligheden og lege med det nye legetøj, og især en sej Thomas togbane, som moster Helene, Mikael og Malthe var kommet med-Her kunne det godt have gået galt, da de voksne sad og hyggede i gården, men Theo, som er en af Fs gamle modelvenner (som stadig rejser rundt og ingen børn har), havde lige det tilpasse overskud, og tog lillemanden med op, og så byggede de togbane i over en time. Senere rykkede alle op, og der blev leget igennem-Trætte lukkede vi farmor ud af døren som sidste gæst kl 21.00 og Theo og F gik efter pizzaer, mens jeg fik ryddet op.

2007-06-01T00:51:00.000-07:00

Puuhhha, sikke nogle dage.
Viggo blev vækket på sengen med gaver, og vi havde en rigtig hygge morgen. F havde stillet alle Viggos playmobilfigurer op i vindueskarmen i køkkenet, med hænderne i vejret, så de var med til fejringen.-Men så ville det lille myr jo ikke i børnehave, hvilket jo var helt forståeligt. Tænk at skulle forlade alt det skønne legetøj! Jeg har en aftale med børnehaven om, at jeg henter ham kl 12.30-13.00,normalt, så han kan komme hjem og fordøje, men deres fødselsdagsregel er at det holdes til frugt kl 14.00. Så jeg kom lidt i et, for at gøre det sidste klar og der havde Viggo, gået rundt og spurgt efter mig og sagt han ville hjem siden frokost, så da jeg kom var han klar til at gå, han orkede ikke at holde fødselsdag der, og ville bare hjem. Det endte med, at han fik et meget hurtigt stykke lagkage og så lod vi resten af børnehaven, nyde frugten, kagerne og ballonerne. Herhjemme havde han så en time til at sidde i fred og ro, og lege med sit nye legetøj og hjælpe med de nye lagkager og det var rart for ham, kunne jeg fornemme. Så kom 4 af børnene fra gården og deres forældre, og det var faktisk rigtig hyggeligt. Kl 17.30 gik vi så ind ad porten til Tivoli, og jeg ville bare ønske at vi aldrig havde lovet ham det til at starte med, det gik såmænd fint og var rigtig dejligt, bare at være os tre, men da vi var hjemme igen og han lå i sin seng kl 21.15, kunne han bare slet ikke finde ro, vi havde simpelthen slæbt ham igennem for meget. Det stakkels barn, sov først i mors arme da kl var 23.30.
Så igår blev en hjemmedag, da vi kom alt for sent op, men det var til gengæld godt. Vi storhyggede på gulvet med legetøjet, og Viggo fik en masse fred omkring sig og havde det skønt. Sidst på eftermiddagen kom endnu dreng fra gården forbi, med en gave fordi han ikke kunne komme dagen før, da han var hos sin far. Men det var hyggeligt og så legede de lidt. Det var sådan, hans fødselsdag skulle have forløbet og en glad og harmonisk dreng gik roligt i seng.

Jeg har også brugt de sidste par dage på at være rundt på nettet og læse om de her highly sensitive children, og det er bare fuldstændig som at læse om Viggo. Det har virkelig betydet meget, at få noget at spejle sig i, og at vi nu kan se at vi ikke griber tingene forkert an, eller at han er spoleret, og at det med at vi måske overbeskytter, har været en naturlig reaktion, på hans adfærd og umiddelbart også er det bedste for de børn i de første år, for at blive rigtig trygge. Så jeg må igang med de tykke bøger om emnet.

Hvad angår min mor, så synes jeg bare at for hver gang jeg taler med hende, fortæller hun nye svære beskeder. Det er sådan nu, at hun går og venter på at kunne opstarte en kombinationsbehandling med stråler og kemo, og det skal måske sågar foregå i Århus i 6 uger-røv! Herefter skal hun holde pause i 6 uger, og så forhåbentlig opereres, men det er ikke så ligetil, da hele tyktarmen, livmoderen og hele blæren skal fjernes! Samtidigt får hun det nærmest værre og værre for hver dag der går, og jeg er lige ved at brække mig over al den ventetid, og ligegyldige samtaler. Der er jo altså også noget der hedder behandlingsgaranti. Så igår var jeg inde på sundhed.dk, og tilsyneladende så har hun krav på at være i gang med kemo nu, strålingen er der lidt længere garanti på, men nu har jeg tænkt mig at gå ind i det, hvis jeg kan, for hun skal ikke snydes, fordi hun ikke selv magter mere, det er bare lidt svært at gå ind i hendes sag, da hun helst ikke vil have vi blander os for meget, men ungerne skal sgu have en mormor, i mange år endnu! Jeg raser indvendigt over vores system. Man har alle mulige garantier, men for dem der er rigtig syge og ingen kræfter har, kan det være ligegyldigt, for de har ikke overskud til at kæmpe for deres rettigheder, og så lader man dem bare vente!

Godt så! Sidste punkt på dagsordnen, er min scanning idag. Jeg er lidt nervøs for udfaldet, for jeg synes jeg har haft en del murren, den sidste uge. Tak også for jeres omsorg, men udover at lave lagkagerne, og malet skabet, som tog et kvarter(og forresten er blevet dødflot!), så har jeg egentlig siddet eller ligget det meste af tiden, og sidst jeg var til scanning, sagde lægen jo faktisk, at jeg godt kunne begynde at lave lidt og cykle en tur indimellem, og det har jeg jo altså ikke engang.
Men nu må vi se hvad de siger og så tage den derfra.
Roger over and out!

2007-05-27T23:14:00.000-07:00

Vi burde have været på Fejø og fixe hus, her i den forlængede weekend. Vi mangler en hel del, og det ville være så dejligt, hvis det kunne have været færdigt, til bebsens komme, så vi kunne rykke derned de første par barselsuger, men uha det går langsomt..Istedet har vi hygget stort, med regnvejrskarneval i lørdags, det var super. Jeg får altid en mægtig lyst til at danse, når jeg høre de dejlige sambarytmer. Derudover kørte vi byen tynd; strøget, hamleys, fisketorvet og fields, for at finde de rigtige gaver til Viggos 3 års fødselsdag på onsdag. Det blev rigtig hyggeligt, vi legede i samtlige butikker, mens F og jeg på skift, prøvede at finde det rigtige legetøj. Nu laver vi en stor papkasse, fuld af gode sager, og håber det er sagen.
-Det bliver en travl uge, imorgen skal Viggo med far på arbejde, noget han gerne har ville længe, de skal ud og skyde en fotoserie, i et eller andet hi-tec fitnesscenter, håber ikke far ender med at stresse for meget. Imens håber jeg på at få købt ind, betale regninger og gøre klar til fødselsdagen.-Men der kommer også lige en veninde forbi til brunch, og jeg ville også gerne nå at male et skab-shit, jeg kan umuligt nå alt det!
Om onsdagen holder F og jeg morgenfødselsdag for vores store dreng, så skal han holde fødselsdag i børnehaven, hvor jeg kommer med over efter frokost,med lagkage og frugt. Om eftermiddagen, har vi inviteret et par børn fra gården, som vi plejer at lege med. Hvis vejret er godt står den på kage og leg i gården, ellers bliver det i lejligheden. Håber nu vejret er godt, det ville være hyggeligst, og nemmere at lege skattejagt. Klokken 5 går vi i Tivoli med farmand, og prøver et par sager og spiser-Jeg håber bare, at han kan kapere alle de oplevelser og indtryk, og ikke bliver kulret, men får en dejlig dag.
I weekenden, skal vi så holde stor kombi venne og familie fødselsdag, og weekenden efter er det min tur til at holde ramasjang!Puha, puha.

2007-05-24T00:08:00.000-07:00

Fik en total aha-oplevelse i går.
Udover min mor har Viggos ve og vel fyldt meget, det seneste stykke tid. Både på baggrund af kommentarer og oplevelser fra vuggestuen, som vi havde med i bagagen, og fordi, at han jo skulle indkøres i den nye børnehave.-Men igår da jeg hentede ham fra børnehaven, hev lederen fat i mig og fortalte at de havde observeret at vi havde et utroligt kvikt barn, der var noget foran sin aldersmæssige udvikling. De voksne havde talt sammen, og på baggrund af oplevelser med ham og ting han fortalte var de meget imponeret. Det havde jeg slet ikke ventet at høre, gik herhjemme og var meget nervøs, fordi, jeg synes at kunne se at han ikke helt faldt ind, i forhold til at han altid sad alene og legede, men til det sagde lederen, at med børn som Viggo der opfangede mange ting og havde meget rumsterende i hovedet, var det sådan at de tit var meget følsomme og i perioder havde brug for fred omkring sig. At det var helt naturligt, men at hun synes han, umiddelbart indgik fint i det sociale og at han bare skulle have lov til at have de rolige stunder, og at det var dejligt, som det var, at jeg kunne hente ham tidligt, så han kunne komme hjem og fordøje. Jeg var lige ved at tude da jeg gik derfra, det var som en sten der faldt fra mit hjerte. Det har virkelig været rædselsfuldt i vuggestuen, hvor de ikke kunne rumme ham, og jeg tænkte hele tiden på hvad vi gjorde galt, og her i børnehaven, virker det, som at de tager ham som han er, uden at gøre det til et problem, men fremhæver det gode-Det var fantastisk. Tidligere på dagen havde jeg desuden købt Vi forældre-bladet, fordi de havde en overskrift der hed, Har I et følsomt barn. At læse den artikel var fuldstændigt, som at læse om Viggo. I går aftes læste F den igennem og var også helt chokkeret, over at kunne se Viggo i alle linierne. Der var desuden, en side hvor man kunne gå ind og teste sig selv og sit barn, i forhold til at være Higly sensitiv, hvilket vi gjorde, selve resultatet og testen var vag, men både Viggo og jeg scorede på samtlige spørgsmål. Det var utrolig rart at læse, at sådan er der nogle børn der er, og se at det vi gør er rigtigt, og godt nok, fordi vi konstant har tvivlet på os selv. Jeg kunne samtidigt mærke på F, at han også blev meget lettet. Nu har vi noget at kunne forholde os til, og en psykolog, vi evt kan kontakte, som arbejde med følsomme børn.

2007-05-23T02:35:00.000-07:00

Har været ude og sige hej på mit arbejde idag, det var godt nok mærkeligt-Lige nu ligger det meget langt væk og det er egentlig skønt, ikke at skulle deale med et arbejdsliv i øjeblikket! Tror egentlig også, at jeg er typen der i en årrække sagtens kunne gå hjemme og hygge mig med det, men jeg har osse altid gang i 117 ting uanset arbejde eller ej.

Mht lilleprutten, så vokser både livmoder og han flot ifølge jordemoderen, som jeg bliver tjekket af hver 14 dag. Jeg går dog nok og lækker lidt fostervand, hvilket jeg også gjorde med Viggo, og det virker også som om at livmoderen slutter sig mere og mere fast om ham. Jordemoderen sagde igår at hvis man kunne ligge et planlagt kejsersnit 4 uger før tid, var det nok det man ville have gjort med mig. Det kan man jo bare ikke, men jeg tror hun mente, at det var det jeg kunne forholde mig til, både i forhold til denne faldende mængde fostervand og min livmoderhals. Derfor ville hun også tjekke om der kunne være et team klar 4 uger før, til standby-det ville i al fald være dejligt.
Men alt i alt, kan jeg godt mærke at jeg har haft paraderne oppe længe i forhold til at miste Vincent, for igår da jeg stod i badet gik det først rigtig op for mig, at vi rent faktisk skal ha et barn mere og at det er snart, og der begyndte jeg at panikke lidt..Tør dog stadig overhovedet ikke at overveje, at kigge på babysager, eller hente ting ned fra loftet, der må gå en måned endnu!

Tilbage i venteboksen

2007-05-21T00:53:00.001-07:00

Min mor var til lægesamtale i onsdags-knuden i tyktarmen er tilsyneladende temmelig stor, og er måske endvidere vokset ind i både blære og livmoder. Så operationen imorgen er aflyst. Nu skal hun tjekkes i blære og livmoder og så skal hun måske have stråling, for at se om knuden kunne blive mindre. Så nu følger der igen en række undersøgelser og så samtale d. 30, på Viggos fødselsdag. Det er virkelig rædselsfuldt, det her.

Til gengæld kom F hjem fra en MEGET lang tur til Paris.., lørdag formiddag og det var skønt, både at have savnet ham og få ham helskindet hjem igen. For midt i børneræset, og hverdagen, kan man indimellem godt få taget hinanden lidt for meget, for givet.

-Men så har jeg altså desværre også totalt fået den kolde skulder af lillemanden. Nu hvor far er hjemme, er det kun ham der duer. Det er virkelig mærkeligt at opleve. Viggo og far skal lave drengeting, som mor ikke må være med til, sir han, og hertil morgen måtte jeg ikke følge ham i børnehave, og han strøg, som en fornærmet teenager ud af rummet, da far ikke kunne følge ham!!Så har man prøvet det med.

Halli hallo

2007-05-13T12:33:00.000-07:00

..så er vi de lykkelige ejere af en intet mindre en RØD TOYOTA COROLLA STATIONCAR fra 98. Lige sådan en bil, som vi aldrig i vores liv havde troet, vi skulle eje! Vi har i 4 år kørt rundt i en meget gammel Mazda, men den kostede zip og vi kom over tiden til at elske den. Den havde et år til næste syn/skrot, og så gik vi og forestillede os, at vi så skulle have en brand new frækkert, men så kom vores skønne mekaniker/bedemand/politimand fra Fejø med et tilbud på den corolla sidste weekend, som vi ikke kunne afslå. Så idag kørte vi mazdaen på en sidste Kbh-Fejø-tur, og hentede den røde røv, som F og Viggo har besluttet den skal hedde. Vi kørte herefter forbi min mor, med mors dags chokolade og blomster, og mødtes med min søster. Min mor havde desværre en dårlig dag med mange smerter. Puhh, hvor jeg håber der ikke er spredning!
Bagefter lagde vi vejen om Frederiksberg og Fs mor, og nu sidder vi her, helt udkokset på sofaen.

Så er bloggen åben for alle comments..

2007-05-13T12:28:00.000-07:00

2007-05-10T12:52:00.000-07:00

Hele lejligheden flyder, kan godt mærke at jeg ikke er helt ovenpå.- Men Viggo og jeg hygger om eftermiddagen, for at abstrahere tankerne. Idag var vi i zoozity og kigge på levende dyr, i modsætning til gårsdagens oplevelse.
Her til aften holdt Fs blad et såkaldt herreklub-arrangement, for 100 (vigtige, kendte, modeagtige) indbudte mænd-og nogle få kvinder. Havde hele tiden tænkt, åh jeg hopper bare i et eller andet og så stryger Viggo og jeg derind et kvarter. Meeeennnn, når den faste garderobe, det sidste halve år har heddet joggingbukser og løse trøjer, så hopper man ikke bare lige i noget! Jeg stod fandeme på hovedet i klædeskabet i en time for bare at finde noget brugbart..kunne jo åbenbart ikke lige passe, det sædvanlige'ude-tøj'!! Nå men, jeg kom i noget sort, og Viggo blev også iklædt noget fantastisk kluns, og fik sågar ros for påklædningen af modefar, da vi ankom til festen. Hos os er det jo altså normalt farmand, der klæder sønnike på når vi skal ud!!
Viggo glædede sig enormt til 'festen', og talte ikke om andet hele vejen derind. Han har jo altid været vant til at blive slæbt rundt til div receptioner og modefester, det er jo vores liv, og vi synes også han skal være en del af det. Tror nærmest Viggo synes de fester slår selv den vildeste børnefødselsdag, for han er altid midtpunkt, som eneste barn! Da vi ankom stod der en masse hoveder udenfor, og Viggo strøg lige hen til en af vores bøssevenner og røg op i hans arme, da vi kom ind og havde sagt hej til far hyggede han rundt og talte med de forskellige mennesker. Jeg havde egentlig ikke haft den største iver for at deltage, men så mødte jeg heldigvis vores venner Asger og Sara- Sara fik konstateret brystkræft som 27 årig og har skrevet bog om det. Hun er helt fantastisk at tale med, om livets mere absurde sider, så vi fik heldigvis en god snak, det lettede lidt. Imens var Viggo tullet op bag mixerpulten, til en anden af vores venner Dan, der er DJ, og Ih hvor han hyggede sig. Senere op på armen af far, alt i alt en god tur ud, for det lille team. Kl 9 vendte vi bilen tilbage hjemad, og spiste rugbrødshapser i sengen og sludrede om dagen indtil lillemanden puttede sig ind til mig og sov, puhh, hvor jeg elsker ham og vores dage sammen.

2007-05-09T12:47:00.000-07:00

Tak for alle jeres fine ord, I fantastiske blogpiger.

Chokket er ved at ligge sig en smule, forventede bare slet ikke, at det her ville ske for min familie(den klassiske, med at det kun sker for naboen!!)-vi har haft nok med de psykiske sygdomme og overforbrug af alkohol og piller, og troede mest at det var der, det bløde punkt lå!

Min mor skal på patientskole de næste par dage og til en operationssamtale. På mandag skal hun CT-scannes og røngten-fotograferes, og onsdag er der opfølgende lægesamtale, med svar og information om fremtid og operation. Desværre er min kære F, i Paris fra tirsdag til lørdag i næste uge, og hans varme, rolige skulder vil blive frygtelig savnet, og jeg kan næsten ikke overskue at komme igennem den uge.

Hvad angår Viggo har han umiddelbart haft nogle gode første børnehave-dage. Han bliver afleveret kl 9 og hentet kl 12. Der har ikke været nogle tudeture(endnu). Men han er helt færdig kl 12, og vågner et par gange i løbet af natten, halvgrædende, og i mandags tissede han i sengen, for første gang i måneder.
Jeg håber bare sådan at han også indgår godt socialt, og er spændt på imorgen, hvor hans søde kontaktpædagog ikke er der.

Da jeg hentede Viggo i dag, tog vi på zoologisk museum, hvilket vi har talt om at gøre et stykke tid(Viggo havde set det i Peter Pedal). Det blev en fantastisk oplevelse, jeg havde været lidt nervøs for om han var gammel nok og ville kunne kapere det. Han slugte det hele og spurgte og spurgte til alt fra dinosaurer, til muldvarpen, og udstillingen fra Galathea ekspeditionen.

Desuden er Vesterbrofamilien gået i sundhedsmood- ud fra forskellige faktorer. Ja, altså min mors sygdom, som til en vis grad kan forebygges ved fiber- og vitaminrig kost, og udlukning af alkohol, fede og søde sager.-At F også går til udredning på Frederiksberg hospital for mavegener, og at lægerne siger at sodavand, alkohol, stærke og søde sager er bandlyst. At Viggo gennem en lang periode, næsten hver dag også har klaget over ondt i maven. Jeg har været slem til at give ham kiks, og søde sager om eftermiddagen, fordi jeg selv røg ned i et sukkerhul..
Desuden har jeg min yoga-ernæringslære liggende i baghovedet. I mange år har jeg trodset den, og kun undervist i yoga på et lavt niveau, fordi jeg kørte træt i at det lige pludselig var sååååå fashion, at dyrke yoga og at hele den Københavnske modebande, mødte til yoga i Shamballa, med deres Gucci-måtter og louis-hunde!!
Nå men tilbage til yoga og ernæring- Der er kød forbudt, da vi ikke kan nå at fordøje al den kød vi propper i hovedet, og meget når at forrådne i kroppen og skabe toxiske tilstande. Sum a summarum, så er vi på grøntsager, frugt, fisk og kylling. Frederik har ikke længere de samme maveproblemer og Viggo har heller ikke klaget. Så sådan vil vi nok køre et stykke tid, selvom vi for fremtiden nok ikke kan forblive helt hellige.

Jeg var til jordemoder i går. Vincent ligger med hovedet opad og hun vurderer ligesom jeg selv, at han ikke vender sig, og at alt tyder på at det kan blive en gentagelse af Viggo. Dvs at jeg her de sidste måneder skal observeres nøje og at hun selv vil prøve at kunne være med under operationen, samt samle det bedste hold sammen. Det er simpelthen så fantastisk med sådan en overskuds jordemoder. Ville ønske alle kunne opleve dette.

2007-05-07T01:42:00.000-07:00

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Har ikke så meget overskud, der er så meget der fylder, og jeg er ved at sprænges, men kan endnu ikke få det ordentligt ned på papir, så det blir nok mest en update.
Viggo er startet i børnehave, vi havde to dage af et par timer sidste uge, hvor far var med hele tiden første dag, og jeg anden dag. Idag er så første dag han skal være der alene og en halv time efter ankomst skulle de afsted på tur, og det var med klump i halsen, at Viggo blev sendt med halvdelen af gul stue (9 børn og 2 pæd) afsted. Håber, håber, håber, det bliver en god og tryg oplevelse for ham, og at han generelt biver glad for at være der.
Hans ve og vel fylder jo en del pt.
-Men efter små tre måneders problemer med maven, har min mor nu fået konstateret tyktarmskræft. Ringede i onsdags med beskeden, og det slog benene fuldstændigt væk under mig.
Hun har som sagt haft det skidt de sidste par måneder, og jeg burde vel have set signalerne, og tænkte også hele tiden at der var en risiko, i og med at hun udsætter sig for samtlige risikofaktorer, i forhold til tyktarmskræft, men som pårørende slår man nok skodderne for, for jeg blev alligevel fuldstændig chokkeret.
Hun skal igennem nogle flere undersøgelser og så opereres den 22 maj, og indtil da ved vi ikke hvor slemt det står til-det er næsten, det sværeste at forholde sig til-Kan det bare fjernes med lidt tyktarm, eller skal hun have stomi og igennem et længerevarende kemoforløb, eller endnu værre?
Så vi er sat fuldstændig i venteposition. Det er rigtig ubehageligt, og stressende.
Maven arter sig heldigvis, men måske er det også bare et spørgsmål om tid, før den bukker under for alle de stresshormoner, jeg har susende rundt i kroppen.

Slut-prut-finale.

2007-04-25T13:51:00.000-07:00

Så er Viggo ikke længere vuggestuebarn- Har jo egentlig ikke været det længe, men nu er det officielt. Vi holdt afslutning i går og han sprudlede, selvom selve afslutningen var noget kejtet, på trods af medbragt kage og godt humør.
Bagefter turede vi rundt på div legepladser og endte hos en veninde på Østerbro, hvor vi også gik i parken og på en legeplads, rigtig solskins-hyggedag.
I dag klarede han ydermere 2 stive timers bankmøde, så økonomien er klar til små halvanden års barsel. Lillemanden sad såmænd på gulvet ved siden af min stol og legede med klodser, som en dresseret hund, men så tog vi også i zoo, med veninde og barn og fik fyret krudt af de næste mange timer.
For at sætte prikken over iet, kom F hjem med goodie-bag, til mormand. F får ind imellem de her godteposer af forskellige firmaer, der gerne vil have ham til at bruge deres produkter. I denne, lå et par fine sommer gamacher, et par armbånd og halskæder, lidt slik, en cd og en notesbog- fuldstændig som juleaften. Nu ligger jeg her på sofaen med ondt i maven over al slikken, og dårlig samvittighed for bebsen!

2007-04-23T08:20:00.000-07:00

Tak for jeres søde kommentarer. Det gik godt heldigvis godt i dag. Der var ikke for meget fostervand, men lige, den mængden, der skulle være. Vincent ligger bare med hovedet opad, og så kan det gi en livmoder der virker lidt større, konkluderede de. Samtidigt fik jeg talt med en gammel, garvet læge, med et godt ry. Han er egentlig ikke på 'gulvet' mere, men sagde at han gerne ville lave kejsersnittet, så alt kunne foregå rimelig roligt, selv i tilfælde af at det ikke forløber helt efter bogen, så det håber jeg kan lade sig gøre.

Hele det her graviditetsforløb minder i det hele taget meget om min graviditet med Viggo, Viggo lå også med hovedet opad fra starten, ham her ser heller ikke ud til at rykke sig en meter. Vincent er ligesom Viggo også meget langskallet, hvilket i sin tid med Viggo fik dem til at lave mange ekstra scanninger, dels fordi scannernes målesystem ikke er lavet til langskaller, så de har meget svært ved at bedømme fosterets rigtige mål og størrelser, dels fordi de troede der var noget galt med ham, når han nu var så langskallet, men kun til den dag F tog med til scanningen, så kunne de blot konkludere, at sønnike lignede farmand, tror I F var stolt?
Alt det postyr slipper jeg heldigvis for denne gang, for da de i dag begyndt at studse over vincents lange skalle, havde jeg jo heldigvis erfaring med det, og så slipper jeg da for unødige bekymringer om det også..

Nu håber jeg bare, at jeg kan få lov til at nyde de sidste par måneder, uden for meget hurlumhej.

Ka jeg lige få lov at være bekymringsfri fem minutter?

2007-04-19T10:41:00.000-07:00

Var til 24 ugers lægetjek i går, og alt så fint ud, lige indtil vi nåede til livmoderens størrelse, som han endte med at tjekke 3 gange. Den var selvfølgelig for stor, så nu skal jeg have tjekket fostervandsmængden, ved næste scanning på mandag. Her ved jeg så af erfaring fra gyn op, at hvis der er for meget fostervand, er der med stor sandsynlighed noget galt med barnet, så nu be'r jeg til, at det er mit fibrom eller noget andet der får livmoderen, til at være noget større end normalen!
Derudover er jeg meget plaget af stærke plukkeveer i de her dage, og håber ikke det har den store betydning, men er naturligvis spændt på at få tjekket livmoderhalsen, også på mandag.

Ellers bare store kys til mine to mænd. Den store for at være min tro støtte, der efterhånden stempler ind på hjemmebanen, allerede klokken 5, til leg og støtte, som nusser tæer i sofaen om aften og ligger øre til alle dagens tanker og bekymringer.
Den lille for al den lykke han fylder os med, med sin søde og fine tilstedeværelse.

Jeg elsker dameblade..

2007-04-13T11:52:00.000-07:00

..så er det sagt!
Jeg har ikke haft meget tid til blade de sidste par år, pga bebs, færdiggørelse af studie, arbejde og familieliv, men det har jeg nu!
Inden jeg blev mor, læste jeg primært i modeblade a la Elle, Vogue, Eurowoman og Costume, lidt arbejdsskadet er man vel..Men når sommeren kom, vendte jeg altid tilbage til Alt for Damerne, som jeg fik et abonnement på, da jeg som 14 årig deltog i Supermodel konkurrencen!
Når jeg en til to gange om måneden, efter jeg har fået Viggo, har læst blade har det primært været Boligliv, Vi forældre og Alt for D.
I øjeblikket sluger jeg alt. F kommer hjem med alle bladene fra forlaget Benjamin, hvor han arbejder, Boligliv er jeg begyndt at abonnere på, Alt for D bliver købt stort set hver uge, Vi forældre ligeså hver måned, og så er jeg på forsiden af Sirene, så det er også røget i indkøbskurven. Desuden læser jeg lidt i modebladene Cover, Dansk, og Eurowoman, men det, mest fordi F får dem tilsendt, og de altså ligger her alligevel!!
For hulen da, havde regnet med jeg skulle læse faglitterær inden for gynækologi og obstetrik området og være helt updatet og med på beatet når jeg engang, er tilbage på arbejdsmarkedet..
-Men jeg elsker mine dameblade, de gør mig sgu glade, de er mit eventyrland og jeg bliver inspireret til nye retter, flytten rundt på møbler, indkøb af nibs, drømme til sommerhuset, afprøvning af nye pædagogiske teorier og et bredere og større kendskab til alskens skamysler!!
Jeg ville ønske jeg følte samme gejst overfor aviser, så jeg virkelig kunne blive updateret på verdenen, men det der grå, stive papir, tiltaler mig overhovedet ikke på samme måde. Server det i farver på lækkert papir, med lidt blomster i siden, så er jeg på!!

Det kører stadig ikke med vuggestuen..

2007-04-13T02:02:00.000-07:00

Egentlig ville jeg slet ikke skrive om det, men det fylder ad h til. Besluttede at aflevere ham idag, er bange for at han kommer helt ud af gængen med at komme i en institution, og at indkøringen i børnehaven, bare bliver værre af det. -Men jeg havde sgu lyst til at tage ham med hjem igen, da jeg afleverede ham...Viggos stue var på vej på legepladsen, med en anden stue. Der var en pæd fra Vs stue og en pæd og en medhjælper fra den anden stue med de 15 børn. Først hilste pæden fra Vs stue ikke på os da vi kom. Da vi kom over på legepladsen ville Viggo gynge, nede i enden af legepladsen, og jeg gik ned og tog en gyngetur med ham, så kom der en anden dreng, som også ville gynge, og som jeg så også skubbede. Det kan jeg jo også godt, men pæden fra Vs stue ved at jeg går hjemme på aflastning, og hun og den anden pæd stod bare og gloede på os i den anden ende, mens medhjælperen, sad i sandkassen med 8 af de andre børn. Nå, men der stod vi altså, så kommer der tre tonser drenge og kører en lille dreng ned fra Vs stue. Kommer pæderne ham til undsætning, nej, så ham går jeg også hen og henter og trøster..Senere da jeg skal gå, har jeg fået V ned i sandkassen til medhjælperen, som virker som værende den eneste der har kontakt til ungerne. Herefter siger jeg til Vs pæd, at jeg henter ham efter frokost, hvorefter hun råber mig op i hovedet; EFTER FROKOST ALLEREDE. Jeg svarer at F og jeg har besluttet at det er bedre at V får korte, men gode dage der, og spørger om det er et problem, hvortil hun bare ser sur ud. Da jeg skal ud af porten, er den låst og efter lidt hiven, spørger jeg pæden, om hun vil låse den op, hun kigger bare surt på mig og siger at jeg bare skal løfte det øverste håndtag. Det er prøvet, efter lidt argumentation, frem og tilbage, kommer hun og låser mig ud. Æv, mavepine, da jeg går derfra, hvor er den gal, os eller dem?

En fantastisk dag med Viggo

2007-04-12T12:10:00.000-07:00

Det kører stadig ikke med vuggestuen. Igår da jeg hentede Viggo, sagde de, at han havde haft en god formiddag og haft gode samspil med de andre børn, men efter frokost synes de, han virkede træt og valgte at putte ham (selvom vi jo ikke ønsker det). Så spurgte jeg om han fik sovet, det gjorde han ikke, men de havde ladet ham ligge inde i mørket i to timer og igen og igen, sagt at han skulle ligge stille(dette sagde pædagogen selv!!), og så havde han været i dårligt humør fra han stod op, mærkeligt...
Men om 14 dage skal Viggo starte i børnehave, og jeg gider ikke slås mere, så nu kommer han sgu kun der hen, hvis jeg fra morgen kan mærke at jeg har det rigtig dårligt, så vi har holdt fridag, og sikke en.

Vi har haft sådan en rolig, skøn dag. Samlede alle puderne på stuegulvet, og har ligget og badet i solen, mens vi har spillet memorycard og bygget klodser. Så lavede vi skøn frokost med hjemmelavet ægge- og tunsalat, og prikken over iet var de havregrynskugler vi lavede i eftermiddags..Herefter talte Viggo en halv time i telefon, med meget tålmodig farmor, som stadig er sygemeldt ovenpå sin meningitis-omgang, under samtalen sagde han, mig har leget bedste leg med min mormand og min mormand laver fin mad med mig, så er det lige al besværet værd.

Om jordemødre og sundhedsvæsenet

2007-04-11T00:52:00.000-07:00

Var hos jordemoder igår. Har virkelig fået en fantastisk én af slagsen. Da jeg var gravid med Viggo, følte jeg mig som en kastebold, ved jordemoder-besøgene. Ved de 8 jordemoderbesøg jeg nåede op på, så jeg aldrig den samme, to gange!
Grundet alle de tidlige komplikationer, går jeg i et team, for særligt udsatte gravide, og det kan virkelig mærkes på jordemoderen, hun er sådan en rigtig ressourcestærk person. Hun kommer mig i forkøbet, med forskellige tanker, og gør sig de samme bekymringer for selve fødslen, som jeg gør, og prøver, at hjælpe med at finde den bedst mulige læge til opgaven. Det er sådan, en jordemoder bør være, men det oplevede jeg aldrig med Viggo, og har heller ikke hørt om lignende fra andre, for når man skal have kejsersnit, så stopper jordemoderens opgave, ret tidligt i forløbet normalt.
Ydermere er hun virkelig indstillet på at holde mig hjemme på aflastning om muligt og sågar selv komme til mig, hvis jeg får det værre. Normalt er det enten eller, men hun kunne sagtens forstå, at det ville stresse mig mere at være væk fra Viggo, og den der forståelse er ikke noget man tit møder i det danske sundhedsvæsen. Jeg ved det, fra når jeg selv arbejder som sygeplejerske. Der er fx ikke særlig stor tolerance overfor indvandrefamilier, og deres måde at mødes omkring den indlagte på. Egentlig synes jeg det er fantastik, at de støtter hinanden sådan, selvfølgelig kan der være situationer, hvor en stue med flere indlagte og svært syge eller patienter med komplicerede forløb, ikke kan rumme at der dagligt sidder tyve mennesker ekstra på stuen, men det der med at mødes med patienten, hvor den er, er noget sundhedsvæsenet må blive bedre til, men altså ikke min jordemoder!
Desuden havde hun læst sig til, at det er en dreng, der ligger i min mave, og hun omtalte ham hele tiden, som ham, hvilket jeg synes var helt skønt, fordi det ellers kun er F og jeg der gør det nu. På den måde, blev han ikke tingsliggjort. Hun talte samtidigt meget om, at det var godt, at vi herhjemme var begyndt at tale ham ind i vores liv, for uanset hvad der sker, så har han været her og vil blive en sorg at miste, hvis det skulle ske, og jeg synes, at det var meget respektfuldt af hende at sætte ord på at det stadig godt kan gå galt, men at han ikke må fortrænges. Hun var ikke bange for at tale om tingene, hvilket jeg ellers også oplever meget i vores sundhedsvæsen, så alt i alt, en virkelig fantastisk oplevelse.

2007-04-04T13:25:00.000-07:00

Har slet ikke tid eller overskud til at blogge i øjeblikket, eller tænke selvstændige tanker, for den sags skyld. Viggos 'kære' vuggestue, har siden sidste onsdag holdt nogle af deres utallige lukkedage!! Farmand skynder sig så meget, som muligt, at komme tidligt hjem, men prøver samtidigt, at lave modestof til bladet måneder frem i tiden, så han kan 'tillade' sig, både at holde 14 dages barsel og 14 dages sommerferie, når den tid kommer. Så jeg er lidt presset, og at være fuldtidsmor, hver dag, kræver sin planlægning, for at hænge sammen med at aflaste! Heldigvis har vejret været med os, så formiddagen har stået på køretur i bil til en ny legeplads hver dag, hvor mor har siddet stille, mens Viggo har løbet, rutsjet, kravlet mm, efter frokost har vi taget 1 times stilletid, hvor jeg har ligget på gulvpuderne på gulvet og solet med åbent vindue, mens lillemanden, henholdsvist har ligget ved min side, eller siddet ved siden af og leget/læst bog, eftermiddagene er gået med boglæsning, maling, puslespil, eller med at fylde vores seng med legetøj, og lege med liggende mor. Når far er kommet hjem, er drengene så strøget på legepladser eller i gården for at lege, inden vi sammen har lavet aftensmad og puttet Viggo. De fleste aftener, er jeg gået i seng, samtidigt med Viggo for at kunne aflaste max i 11 timer inden næste dags strabadser.-Men nu har F ferie indtil tirsdag, så imorgen rykker vi i sommerhuset, og slapper af på bedste vis. Jubi.

Mht det fysiske, så er jeg, omkring 22+5. Ligenu går det faktisk stille og roligt, mærker liv hver dag, bløder ikke, har kun få, men dog smertefulde og lange plukkeveer. Er sågar begyndt at tænke, rigtigt, på fødslen, som jeg dog er ret bange for, pga Viggos forløb. Jeg er også lidt nervøs for hvordan det vil gå fra 25. uge, hvor der for alvor kom komplikationer i min graviditet med Viggo, men F bliver ved med at minde mig om, at jeg bliver fulgt tæt, og at de kender min historie, så det må jeg holde fast i. Min største frygt er, at skulle have foretaget akut kejsersnit, efter kl 15 eller i en weekend, for jeg har jo selv været på operationsgangen, og ved at speciallægerne og de gamle garvede, som regel er gået hjem der..Der er virkelig både fordele og ulemper ved at kende systemet indenfra!

Sikken dejlig dag, det blev idag

2007-03-23T11:09:00.000-07:00

Scanningen gik godt, og sygeplejersken var meget grundig, informerende og sød. Alt hvad hun kunne se, var fint, og så er det en lille Vincent Emil, så det sagt! Bagefter havde vi den planlagte lægesamtale, og det var rigtig dejligt at have F med på en lytter i forhold til støtte og indføling. Min livmoderhals er meget blød, og jeg skal derfor aflaste max., forhåbentlig herhjemme indtil kejsersnittet, der planmæssigt skal ligge midt juli, og stadig følges tæt med scanninger af livmoderhals, fostervand og tilvækst.

Efter Hvidovre hentede vi Viggo og kørte hend for at se den nye børnehave, som umiddelbart var rigtig fed. Dejlig stemning, søde unger, rart personale, dejlige lyse rum med god plads og en skøn lille legeplads med et fedt sand og klatreområde. Viggo begyndte straks en leg og var egentlig ked af at forlade instituitionen, det var slet ikke skræmmende. Lederen fortalte at såfremt vi ville have pladsen, var den Viggos per 1.maj.
Det går næsten for godt, jeg bliver helt nervøs af al den her medvind..

2007-03-23T01:14:00.000-07:00

Har egentlig altid haft det lidt svært med veninder, og altid været lidt af en enspænder.
Da jeg gik i folkeskole, boede jeg i en lille flække syd for Roskilde. Jeg var ikke upopulær og vel egentlig også en del af den populære pigegruppe, men jeg orkede det ikke, alt det fnidder og pigeintriger, så det meste af tiden, fandt jeg på historier om hvorfor jeg ikke kunne ses om eftermiddagen, eller aftenen. Jeg havde desuden et stort behov for at bruge tid alene, til at tænke, spille guitar, og tegne, som dengang var min store hobby (jeg synes også jeg kan se det hos Viggo. Vuggestuen fortæller, at han er sød og kærlig, men han gider ikke de andre og hvis der bliver for megen uro trækker han sig tilbage. Så håber jeg bare, at jeg kan være en god mor og støttte ham i den sociale kontakt!). Da jeg kom i 5 klasse, blev jeg under en gymnastikopvisning 'opdaget' af en model-scout. Det var en lidt svær situation, for to af pigerne i den gruppe jeg var en del af, havde søgt og søgt om at blive modeller, men var aldrig kommet ind, så fra pludselig ikke selv at gide de andre, blev jeg på denne baggrund mobbet ud. I en lang periode, var den eneste rigtige ven jeg havde, en dreng fra nabogården, som gik i min parrallelklasse, og som var noget overvægtig, og derfor også mobbet ud af sammenholdet. Vi havde gode lange snakke, passede på hinanden, kørte markræs, hørte hiphop og blev hurtigt et stærkt team. Da han så tog på efterskole i 9 klasse og kom hjem med de 'sejeste' venner og jeg gik til fester med dem, blev jeg også selv populær igen, men orkede det stadig ikke og syntes egentlig at de tøser var noget falske. Efter folkeskolen arbejdede jeg som model en periode, heller ikke her blomstrede venskaberne, da jeg synes de andre piger var temmelig tåbelige. I gymnasiet, gik det lidt bedre, men jeg skulle gemme alt væk om modelverdenen, og jeg oplevede meget, at selv gode veninder, havde svært ved at deale med det, hvis jeg åbnede op og fortalte lidt. Da jeg blev 17 år, flyttede jeg til København, med min daværende kæreste, og kort efter tog min far sit eget liv, og det sendte mig endnu længere væk, fra at være en normal 17 årig med teenageproblemer, og jeg røg i en periode alt for meget hash, samtidigt, begynder min daværende kæreste og jeg at gå ind i alle mulige religiøse og new age agtige bevægelser, i et forsøg på at finde os selv. Vi ender i en yogasekt, som udøvede fantastisk yoga, men ovenihatten skulle man selvudvikle sig ved, at løsrive sig fra sit ego, blandt andet ved at se sin kæreste have sex med andre og selv have flere partnere. Jeg er 18 år og mister mere og mere mig selv i alt det her hurlumhej, men lever heldigvis-ka jeg sige nu- også som model og møder nogle helt andre typer og meninger, hvilket alligevel sætter perspektiv på hele, det her roderi og 19 år gammel, mander jeg, mig op og ud og væk fra min kæreste og sekten- han forfulgte mig længe og endte selv som pykiatrisk patient.
Jeg fik rettet mit liv op, flyttede hjem til min mor, blev kæreste med en bussiness-mand, af en helt anden karakter, arbejdede godt som model og begyndte så på sygeplejerskestudiet. Her mødte jeg for første gang i mit liv i en alder af 20 år, en rigtig veninde, vi festede vildt, mængede os til alle kendis-festerne og gav den rigtig meget gas i et par år: Jeg holdt lidt orlov, fra studiet, rejste lidt som model, og tilbage på studiet, men vi holdt ved. Da jeg så for alvor kom tilbage på studiet, var min veninde blevet færdig, og selvom de fleste af pigerne, helt tydeligt hadede mig fra første dag af udseende og karakter, så har jeg alligevel indimellem, fået en god veninde her og der. De fleste fra landet, som jeg, og vi har det til fælles, at også de gennem hele deres liv, har levet et liv, der ikke helt minder om andres, og langsomt og fint har jeg fået bygget en venindegruppe op på en 5 stykker, som holder ved og som er gode rigtige piger.
Hvorfor hele denne svada?
Fordi; Jeg mødes indimellem om aftenen med en pige, som bor i min gård, vi har lært hinanden at kende for halvandet år siden, fordi vi begge har brugt gården, med vores børn. Nu er vi egentlig ved at arbejde på en ny forbedret legeplads til gården og det er under dette dække, at vi ca hver 14. dag mødes, efter ungerne er puttet, førhend med rødvin, nu med the..og sludrer, som regel ud på de meget små timer, som igår. Igår kom vi netop til at tale om det med at passe ind i grupper og selskaber, da vi begge havde dårlige oplevelser med det, og det var det, der fik mig til at tænke på hvordan hele mit liv havde været i forhold til venskaber og det at passe ind.
Da jeg var gravid med Viggo, valgte vi at føde på Gentofte, vi ville have en familiestue og ikke kunne få Hvidovre. Derfor gik jeg til fødselsforberedelse på Gentofte sygehus. Frederik og jeg følte os som de svedigste teenagere, under de her seancer, da alle andre var meget satte, seriøse og tog heftige noter. Vi fnes os gennem det hele, og passede slet ikke ind. Da jeg så kom i mødregruppe, var det fuldstændig det samme, alle de andre skulle i løbet af et par måneder, flytte til de Københavnske forstæder, hvorimod vi, på trods af Viggos kolik, som dog jo var bedre når han sad i bæresele og særligt ved høj musik, slæbte ham med til modefester og ingen plan havde, om at forlade København- Ved første møde i denne gruppe, var der desuden en af de andre, der lod denne kommentar falde, 'Jeg så godt dig, da du var gravid, du lignede en der bare havde spist en sandwichbolle'-altimens de andre skreg af grin, og begyndte at tale om alle de kilo, de nu skulle have tabt, mens jeg sad i hjørnet og var skind og ben, da jeg jo er tynd i forevejen, og Viggos kolik, gjorde at jeg farede rundt med ham i bæreselen og amningen fik også kiloene til at rasle af. Det kunne have været en sjov kommentar, men jeg blev hele tiden udsat for ligenen ting og hurtigt stemplet. Og min nabo, kunne fortælle næsten samme historie, om hendes oplevelser med mødregrupper, fordi hun også er tynd. Det er ikke altid fedt at se ud som andre gerne vil, når man gerne vil indgå med de andre, for det kan man tit ikke.
Det var endnu en lang, snørklet historie.

Any way, kunne godt tillade mig at sidde længe med naboen igår, for hun er jordemoder, så jeg følte jeg var i de bedste hænder, og der blev også lyttet og følt, og dikteret sengeleje idag, når jeg jo sådan havde været ude til sent og 'danse på bordene' igår!!
Hvis der er nogle der skulle have læst denne blog, håber jeg ikke at have virket tåbelig, fornærmende, eller lydt helt mærkelig, når jeg beretter sådan en historie.

Så er der ikke så meget mere at sige end, at der idag venter misdannelsesscanningen, og pga alle komplikationerne hidtil, må jeg sige, at jeg er lidt nervøs, for tænk hvis, komplikationerne skyldes, at der rent faktisk er noget galt med barnet!

Et nyt kapitel skal starte.

2007-03-22T01:07:00.000-07:00

Viggo blev pludselig meget stor igår, der fik vi nemlig en børnehaveplads fra 1. maj, og to dage tidligere, havde pladsanvisningen sagt, at vi først skulle regne med en plads til aug.! Med klump i halsen ringede jeg til instituitionen, og Viggo og jeg kunne komme og se den allerede igår, så det gjorde vi. Det var skræmmende, meget skræmmende. En ting var at det altså var virkelig skræmmende, at han skal starte i børnehave og være næsten selvkørende, men en anden ting var at jeg ikke var helt vild med stedet. For selvom man bor på stenbroen, så drømmer man jo om børnehaver i villaer med haver og lys og luft, dem er der så bare ikke så mange af på vesterbro, og denne her var i hvert fald slet ikke en af slagsen. De have en lille 25 m2 legeplads, med fliser, en lille rutjsebane og en lille sandkasse, derudover lå den oppe under taget på 3 sal, i små lumre, og støjende lokaler. Sidst må også nævnes, og jeg er ikke racist, har flere venner af forskellige kulturer og elsker den mangfoldighed der er på vestebro, men ud af 22 børn, var 19 pt tosproget. Jeg tænker i forhold til sproglig udvikling og ressourcer.
Så er der bare lige den krølle ved historien, at hvis vi takker nej til stedet, bliver han, da han i denne måned bliver 2 år+ 10 måneder, udskrevet af sin vuggestue fra dags dato, og kommer bagerst i køen til ny børnehave. Hvis vi siger ja, kan han blive i vuggestuen til 1. maj og stadig stå på listen til andre steder, men så vil jeg jo ikke starte ham op det sted, og så står vi pludselig i den situation, at jeg skal aflaste, hvilket ikke svinger pissegodt med at være fuldtidsmor, at han ikke får den daglige sociale kontakt, som mit skønne, men lidt indadvendte barn, har så stærkt brug for, og sidst men ikke mindst, kan det jo være, at vi kommer til at vente mange måneder og så står, vi også med fødsel og nyt barn, uden at have kørt Viggo ind et sted, arghh!

Ord fra en venteboks

2007-03-20T01:41:00.000-07:00

Tak for formaningerne, I har fuldstændig ret!
Jeg synes, I blogpiger er vanvittig gode til at støtte hinanden, det er virkelig en rar legeplads at komme på, uanset egne dårlige perioder, er der som regel altid plads, til at give de andre en skulder, et par ord og nogle gode råd med på vejen, det er så skønt at have fundet denne klub.

Jeg har i øjeblikket, dage, hvor jeg føler mit liv er gået i stå. Det er svært, at befinde sig i denne venteboks over så mange måneder, uden at kunne lave det mindste,- samtidigt har jeg dage, hvor jeg ville ønske at mit liv normalt, kunne leves uden afhængighed af arbejdsmarkedet, og hvor jeg føler, det er sagen at have tiden til, at begrave mig i både skøn og faglitterær, bare for hyggens skyld. Hvad angår min fysiske tilstand, så er dagene også meget svingene. Indimellem har jeg så mange plukveer, tenderende til rigtige veer og enorme mængder af udflåd, at jeg tror, at nu, er det nu, men indtil videre er det hver gang gået i stå, ved at sluge en panodil og blive liggende musestille.

F har vist sig at være en større støtte end jeg nogensinde havde regnet med, både med de praktiske ting herhjemme, men også som min bedste ven, og det på trods af stort arbejdspres, og syg mor. Ham elsker jeg.
Viggo, vores lille stjerne, han er også fantastisk, hvis jeg, indimellem, når jeg har det godt, har sat mig ned på gulvet for at lege med ham, har han hurtigt beordret mig op i sofaen igen, mens han siger 'Nej mor, ikke sidde på gulvet, mor har baby i maven', og slæber istedet al legetøjet op til mig. Så leger vi på de givne præmisser, mængder af puslespil bliver lagt, og bøger gennemtærsket, min lille trold kan efterhånden halvdelen af alfabetet!
Jeg er nu 20+4, og mit mål er bare 28, så jeg begynder så småt at kunne ane lys forude, selvom 7 uger stadig er en stor mundfuld.

Så stod den på skæld ud..

2007-03-06T12:42:00.000-08:00

Har været på Hvidovre til kontrol og samtale idag-og ja skæld ud..Lægen virkede helt skuffet, da jeg måtte gå til bekendelse og fortælle hvad opløbet for mine plukkeveer havde været..Prikken over iet satte hun til sidst i talen, da hun sagde, at jeg jo skulle huske, at hun bestemt ikke endnu kunne sige, at jeg kom hjem med et barn. Godt så, så er vibstjert tilbage i sofaen, med nerverne uden på tøjet..
Derudover var det egentlig en god kontrol, dejligt at høre hjertelyd, okay med opsang og rart med en hjembragt sygemelding til terminsdatoen.

Jeg føler ellers ikke at jeg rigtig kan få sat ord på følelserne og få dem ned på skrift i øjeblikket, tror der er sket for meget i hele baglandet på det seneste, så jeg vender tilbage, når ordene begynder at flyde lidt igen.

Til sidst, søs, det er så dejligt at vi er rykket nærmere på det sidste, og det her er en lidt anden side end den du normalt kender, så jeg er overrasket og glad over din entusiasme for min side her. Tak for besøget og tak for gaven til F han er helt elektrisk!

En lille hurtig update

2007-03-02T11:46:00.000-08:00

Har lavet alllltt for meget i denne her uge. Efter at jeg er begyndt at følge restriktionerne fra Hvidovre, har jeg bare fået det bedre og bedre, og jeg har nok meget en tendens til at tro, at nu køre det så på skinner. Så i denne uge var jeg både i Randers tirsdag, og lave gravidbilleder og tog den store rengøringsrunde herhjemme. Turen til Randers var hård, jeg tog med holdet fra København kl 5.00 tirsdag morgen, var hjemme kl 22.30. Da jeg kom hjem, gik jeg ind til Viggo som lå og gispede efter vejret i sengen og var vanvittig hævet på læber og omkring mund, næse og kinder. Rystende kaldte jeg på F og så måtte vi fluks på skadestuen med lillemanden. Han havde fået en allergisk reaktion (havde spist en hel bakke hindbær inde på Riget hos farmor om aftenen..), og al den panik satte bestemt osse noget i gang i underlivet. Så igår nat rullede plukveerne ind over mig, jeg begyndte at bløde kraftigt igen, og måtte her til morgen ud på Hvidovre til mange, mange scanninger for at fastslå livmoderhalsstørrelse mv. Konklusionen blev at de ville indlægge mig idag, men F har været på fotoshoot og jeg kunne ikke overskue at afsætte Viggo (min mor er nu indlagt på Køge med maveproblemer, og Fs mor er stadig på Riget!). Så aftalen lyder på indlæggelse fra imorgen, men jeg vil prøve at tale med en læge, for jeg tror ikke ligenu, at jeg vil aflaste bedre der end hjemme. Da det pt, er det psykiske der stresser mig, og det tror jeg egentlig vil blive forværret, hvis jeg er væk fra min base, så må jeg overgive mig, og lade alt praktisk være til F. Men hvis her bliver stille er jeg måske på 'mit andet hjem'!

Så fik influenza-bølgen overtaget..

2007-02-23T12:42:00.000-08:00

Efter at have været småsyg de sidste tre uger og haft meget ondt i bihulerne i fire dage, er jeg nu bukket under. Ligger her med bihulebetændelse...æv. Jeg håbede at jeg kunne klare det med næsespray, men måtte her til aften ringe vagtlæge og er opstatet penicillin. Nu har jeg det bare rigtig skidt med det, i forhold til toflen! Jeg har selvfølgelig fået noget man kan bruge under graviditet, men kan ikke lide at tage medicin når det hele i forevejen er så kompliceret, dumt.
Ellers sover Viggo sødt inde i vores seng og F og jeg sidder og fletter tæer i sofaen, mens sneen daler hvid, ku næsten ikke blive mere romantisk!

To skridt frem, og to tilbage

2007-02-23T02:26:00.000-08:00

Ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Sidste uge var egentlig meget god, gik og forberedte fastelavn (Viggo ville være lyserød prinsesse, blev købt ind, men efter lidt afprøvning, endte han med at blive lyserød sommerfugl, han var øøøndig!), og min kære Fs 30 års fødselsdag. Rent fysisk havde jeg det rimeligt, led som resten af Danmark af tung-influenza et par dage, men der var ro på maven og undervognen, så tog mine kontroller stille og roligt. Søndag var vi så til fastelavn hos Fs mor, som var kommet hjem fra Riget og gerne ville se alle børnebørnene. Hendes boligforeningen holder kæmpe fastelavnsarrangement for beboere og deres familier, men Fs mor havde det ikke godt og blev i lejligheden, mens vi andre gik i gården, til fastelavnsboller, tøndeslagning, slikposer og pizza. Senere da vi kørte hjem talte F og jeg om at hun virkede rigtig skidt, så vi var spændte på den kontrol og MR-scanning hun skulle til dagen efter.
Mandag tog jeg så med Viggo i vuggestue til fastelavn og kaos, et mylder af udklædte børn, ikke så mange forældre og en tønde der fes om ørerne på os alle..Jeg ved jeg skal slappe af og gør det osse normalt, men efter tøndeslagning, bad personalet forældrene om at gå igen, og der var skrig og skrål og forvirrede unger, og jeg havde lilletrolden klistret op af kjolen, så jeg valgte at tage ham med hjem til videre hygge. Så var det at Fs søster ringede at moren skulle genindlægges på Riget, for hun havde stadig betændelse i hjernen..Første udmelding lød på at hun skulle opereres tirsdag morgen..på Fs fødselsdag! Der stod vi så med mad der skulle afbestilles, en fest der skulle aflyses og en mor der skulle igennem en hjerneoperation- og ja, så lige en F-mand der var ude på location og skyde billeder, og som derefter skulle arbejde hele aften og så ind på Riget til sin mor.
Jeg besluttede mig for at holde fast på en suprise-morgenfødselsdag med div venner, da operationen først skulle drøftes på morgen-konference, og vi alligevel ikke, ville kunne sidde ved hendes seng fra morgenen, og så fik han da lidt fødselsdag om ikke andet!
Morgenen oprandt og suprise det fik han med 13 morgenfriske venner, det var rigtig hyggeligt og jeg tror han, omstændighederne taget i betragtning, nød det. Efter lidt oprydning, kørte vi så ind til moren, med lagkage og lommerne fulde af fødselsdag. Lægerne havde igen kigget på MR-billederne, og konkluderet at det var et for stort omåde af hjernen, der var betændelse i, til at de turde operere. Anne var både lettet og chokeret, hvilket jo er helt forståeligt. Hun skal have stærk antibiotika i.v. en uge og så en ny MR, men det mest frustrerende er at de ikke kan komme med et alternativ, hvis tingene ikke ser anderledes ud, det synes jeg er frygteligt, så ligenu krydser vi fingrene og be´r til en markant forbedring.
Resten af dagen forløb med hygge på et stille plan.

Idag har jeg været ude på mit arbejde med brød, det var hyggeligt at være der, men osse lidt mærkeligt, for det var virkelig, som at være på besøg, og da de begyndte at tale om de forskellige operatons-regier og detil hørende medicinering, kunne jeg mærke at jeg bare steg af, det var sgu mærkeligt-Men som lykkejægeren skriver, føler jeg også at arbejdet er meget langt væk og jeg føler ingen lyst eller savn, jeg befinder mig i en anden bobbel pt.

Hvad maven angår, så er nogle dage gode=kun lidt alm graviditetsgener, iform af næseblod, træthed, oppustethed, kvalme ved over eller underspisning, stakåndethed og dårlig soverytme. Andre dage er skrækkelige med masser blødning, plukkeveer, opkastninger, og smerter fra lysken, der stråler ned i benet. Men alt i alt bedre end tidligere og hvis jeg tager mine forholdsregler, intet stramt tøj, tisser en gang i timen, for slappet af i løbet af dagen, ligger mig ved smerter, så går det meget godt- Er nu 17 +3.
Angsten kommer og går, jeg har meget udflåd som er helt vandigt og når det kommer stiger pulsen, for med Viggo havde jeg også en stor mængde vandigt udflåd, og det blev aldrig fastslået at det var fostervand, men jeg gik og mistede forstervandet, til der til sidst næsten intet var, og bagefter ville lægerne ikke udelukke det kunne være det, så derfor!

Jeg overvejer så småt at få taget det første billede af maven og poste det, men det er et lidt stort skridt, men uanset billede eller ej forløber det jo som det gør, og så blir dagbogen måske også lidt mere personlig?
Nu vil jeg slappe lidt af, inden krudtuglen skal bringes hjem gennem snebankerne, hej.

En blandet landhandel af tanker

2007-02-13T00:26:00.000-08:00

Weekenden var sådan en der bare skulle overståes. Blev tilset i fredags på Hvidovre pga blødning, det viste sig at min livmoderhals på en uge var gået fra 2,5 til 2 cm, så der blev dikteret sengeleje indtil blødning-stop, og så fik jeg en stikpille-et-eller -andet, der skulle hjælpe til at holde ro på understellet. Så der røg 30 års fødselsdagstjuhej, hyggebrunch med venner og tur til Cirkus Arena. Til gengæld hyggede Viggo og jeg i sengen, med div lege, og inden der var gået et par timer havde Viggo fået slæbt halvdelen af sit legetøj op til mor, plus krummer og div..Var så til tjek igen igår og nu ser det OK ud, men skal aflaste max herhjemme.
Jeg må virkelig prøve ikke at lave noget, for jeg kan ikke holde tanken ud om evt at skulle indlægges. Hønemoren har aldrig været væk fra sønnike mere end 10 timer. Jeg ved det sikkert ville være sundt for ham, men ovenpå hans start fik vi som skrevet tidligere besked på, at det var bedst ikke at lade ham passe det første år, og derudover har vi ikke de bedste pasningsmuligheder. Dejlige F og jeg har haft et par dates og det har været skønt, og meningen var også at de skulle holdes hver 14 dag, men det er ikke helt gået sådan. Nu efter at Viggo aldrig er blevet passet rigtigt, er det godt nok svært at få taget hul på det, jeg ved det må gøres, men damn hvor jeg savner min trold, når jeg ikke er sammen med ham.
Skal til min 'første almindelige' jordemodertid idag, skulle have gået på Vesterbro, men er blevet rykket til Hvidovre i det team, der har med komplicerede graviditeter at gøre. Jeg glæder mig meget, og især til at høre den lille. Jeg har jo været vant til scanninger flere gange ugentligt, men i sidste uge aftalte jeg med den læge, jeg går hos på Hvidovre, at jeg skulle væk fra scanningerne, da det var med til at fastholde mig i, at der var noget galt og at den skulle overvåges. Jeg synes det er cool og en god ide, men hold op hvor er det svært, når jeg har været vant til at følge den.
I alle mine graviditeter har jeg tidligt haft en fornemmelse af kønnet, og fødsel, obduktion og scanninger, har bekræftet, hvad jeg havde på fornemmelsen, men denne gang har jeg hele tiden følt det var en pige, lige indtil nu hvor jeg er blevet i tvivl, hmm..så jeg ser frem til midtvejsscanningen, hvis den viser noget.

Det jeg har på hjertet, er..

2007-02-06T11:05:00.000-08:00

...egentlig mest Viggos sociale liv/vuggestuen også min tur til Hvidovre idag.
Først Hvidovre, det var godt og følelsesmæssigt helt roligt.
Virkelig sød læge, og følte mig for første gang taget helt seriøst. Hun vil følge mig tæt, og holder øje med fosteret, livmoder, halsen, infektioner, blødningen, mv. Så blev der dikteret absolut aflsatning hjemme, den bliver vist svær at holde med hr-moderedaktør-rejsen-rundt-manden og så midt i cph modeugen, men må prøves.
Desuden synes hun, som jeg selv havde besluttet mig for, hvis jeg kommer så langt, at et kejsersnit nok vil være det bedste, med min historie og da jeg højst sandsynligt har en placenta prævia. Sidst men ikke mindst hev hun et blåt kort op af lommen, et såkaldt VIP-kort, som nu ligger forrest i min journal, så skal jeg ikke diskuterer noget med nogen, hvis jeg får det skidt, så skal de kigge på mig med det samme. Hele denne her samtale, udersøgelse og opfølgning har givet mig en ro indeni, som jeg bare håber blir boende længe.

Så er der Viggo, mit hjertebarn. Jeg knuselsker ham. Ligenu ligger F og Viggo inde i sengen og putter, det er så hyggeligt.
Viggo har aldrig været rigtig glad for vuggestuelivet, først var han bare utryg, og græd der, rigtig meget det første halvår, så blev han ok med det et par måneder. Det skal lige siges, at der fra starten, har været udskiftning af personalet månedligt, og derudover mange forskellige vikarer. Hend mod foråret blev han ked af det igen og græd nærmest hele tiden, når jeg spurgter ind til hans dag, derovre, sagde de, at den havde været lidt hård, intet andet. På trods af, at jeg bad om information. Vi besluttede så, at han holdt en laaannng sommerferie, og så måtte vi prøve at starte på ny, hvis det ikke virkede, ville vi ændre instituition(det er bare ikke så ligetil på vesterbro). De første 14 dage efter, var ikke sjove, men så nærmest fra den ene dag til den anden ændrede han sig og var fuldstændig ligeglad med hvem der var der, der var han lidt over to år. Nu hvor han er 2 år og otte måneder er han også ok med at være der, men kun ok. Han siger tit Viggo, vil ikke gå i vuggestue mere og kommer også tit hjem og er frustreret, og siger at de andre ikke vil lege med ham. Så er der en anden del af det, dels har jeg holdt meget fri med ham, fordi han aldrig er blevet superduper med vuggestuelivet. Det vil sige, at han er blevet afleveret sent og hentet meget tidligt og haft mindst en fridag ugentligt, jeg ved det er for meget, men det er svært at se sit barn være frustreret og ked af det. Jeg kan nu se, at det måske har medvirket til at han ikke er blevet en del af teamet, og nu vil de to andre jævnaldrende, som bliver afleveret forholdsvis tidligt og hentet sent , ikke lege med ham, hvilket skaber en ond cirkel og nu kommer han hjem og taler om det dagligt, og har mavepine..Desuden fortalte pædagogerne os i efteråret til forældresamtalen, at Viggo er meget godt med udviklingsmæssigt og at det kan være svært for hans jævnaldrende at følge med i hans lege, den var også lidt svær at sluge. Her kommer finalen, og det lyder ikke af meget, men når nu F og jeg det sidste år har gået og været nervøse for Viggos sociale liv, er den lidt svær; Viggo skal være prinsesse til fastelavn, han er pt vild med alt lyserødt, fortabt i prinsesser og slotte og vil være prinsesse til fastelavn. De fleste forældre ville nok være lidt skeptiske, og måske ikke give efter. Men hvis der er en ting jeg har lært af mine mange år som model og med en pæn omgangskreds af bøsser, så er det, at feminine sider/faser hos drenge, bestemt ikke skal undertrykkes, så nu leves det ud i fuldt flor. ÅÅÅh, vi er bare så nervøse for hans sociale liv og hvordan omverden modtager vores stjerne.

Tør næsten ikke skrive det, men

2007-02-06T01:23:00.000-08:00

jeg har det godt. Har haft 'hyggedage', med syg Viggo, som vi begge har nydt. Hyggelæsning under dynen, puslespil, pandekager osv, og samtidigt har jeg graviditetsmæssigt haft nogle forrygende dage. Har ikke blødt i to dage, har ikke haft plukkeveer, kvalme, ikke været træt-Men dumme, dumme mig, så begynder bekymringerne om jeg så overhovedet er gravid længere! Mærker mig selv på brysterne hver 10. minut, for at tjekke brystspændingen, som jeg indimellem føler er aftagende, aaaaaagghhr, hvorfor kan jeg ikke bare være glad!
Heldigvis har jeg tid idag hos lægen i svangreamb., er meget spændt på hvad planen er, og håber virkelig der er en plan, og noget opfølgning.
Allerførst skal jeg dog ud til Fs mor, hun ligger stadig på Riget. Nu venter hun på en MR-scanning, da hun stadig ikke er på toppen, men jeg glæder mig til at tale med hende, hun er så vis.

jeg elsker min blog..

2007-02-02T11:44:00.000-08:00

..selvom det er helt nyt for mig, og jeg godt kan mærke og se på det jeg skriver, at jeg lige skal i gang.
Jeg tilhører heller ikke en gruppe, under et emne som mange, men det har jeg heller aldrig gjort. Er egentlig altid faldet udenfor, hvad alle andre normalt deler- Men jeg elsker min blog, fordi den som min dagbog jeg kasserede i 5. klasse, får mig til at reflektere. Jeg har altid været god til at tænke og undres, men mest over andre folk og overordnede emner. Men min blog får mig til at tænke over mine følelser og får ringene til at brede sig i vandet, og jeg oplever faktisk, at jeg i disse dage er bedre til at sætte ord på mine tanker og handlinger i samtaler med veninder, hvilket er skønt, jubii og tak.
Sidst på eftermiddagen idag, besøgte vi Fs mor, som stadig ligger på Riget, og da vi kørte hjem talte vi om hvor heldige vi er hun stadig er her, vores høvding. Hun er en stædig, beslutsom dame, der tænker stort og meget og melder klart ud, hvilket jeg synes er skønt. Jeg derimod er opdraget til ikke at tale om tingene-en knudrefamilie-jeg husker en af mine skoleveninder, der sagde til mig i niende klasse, at hun synes det var svært at dele hendes familieproblemer med mig, når jeg altid tegnede et lyserødt billede af min familie. Jeg forstod hende ikke helt dengang for dels, var jeg jo opdraget 'knudret*, vi talte ikke om det der skete hjemme, med folk ude...., og dels havde jeg stort set aldrig hørt mine forældre skændes...Så 2 år senere fik jeg da også mit livs chok, da virkeligheden bankede på, og min far skød hovedet af sig selv! Herefter fulgte års jagt på at finde mig, selvudvikling og på at sno mig selv, ud af alle mine knudrede bånd. Jeg er kommet langt idag, men indimellem kan jeg godt se, mærke og smage båndene, så jeg kæmper stadig.-Det gør også, at det kan være lidt svært at skrive for mig, for selvom jeg får det overordnede med, så kan jeg ikke altid komme bag om det oplevede, gyset, smagen, og følelsen, men jeg øver mig.

Hvidovre mit andet hjem..

2007-02-02T10:40:00.000-08:00

...når jeg ikke selv er på arbejde som sygeplejerske på Hvidovre, så er jeg fandme god til at være patient der..
Jeg havde fået tid på akutklinikken idag efter al blødningen forleden. Lægen og sygeplejersken mente endeligt, at det ikke var det rigtige sted for mig at komme, da det primært er uerfarne læger, der blot scanner og hvis der er fosteraktivitet og ingen pågående blødning, bliver man sendt hjem igen. Hvilket jeg efterhånden også har prøvet et væld af gange og det er temmelig frustrende, da jeg mangler svar og min psyke er ved at være i laser. Jeg priser mig lykkelig og elsker mit ene barn, men har altid ønsket mig en god stor familie, hvor vi sammen kunne leve livet. Jeg ville egentlig gerne have haft mange børn, men var nået til at erkende, at jeg ikke er skabt til de her graviditeter, og derfor ville prøve med 2 børn, og så evt senere være aflastningsfamilie eller heltidsplejefamilie, hvilket jeg har haft inde på livet tidligere. Men efterhånden er jeg ikke sikker på, at jeg vil prøve mere hvis denne gang ikke lykkes, jeg er ved at være slidt. Når tilbage hvor jeg kom fra-lægen mente, jeg hellere skulle til at have et forløb i svangre-ambulatoriet, hvilket jeg både er lettet og bange ved. Lettet fordi jeg ikke længere tilhører boksen for gravide aborterende der kommer på akutklinikken. Bange fordi jeg skal til at give slip og turde tro på graviditeten, da jeg nu overgår til den svangrende del. Primært er jeg selvfølgelig glad, ikke mindst fordi der bliver fulgt op på det-det er fandme ikke normalt at være gravid i uge 15 og gå konstant rundt med et bind i trusserne-og fordi det bliver den samme læge hver gang, ikke hele tiden nye teorier.
På tirsdag skal jeg så derud, så ingen koagler og tiltagende blødning, eller voldsomme plukveer inden tirsdag, for så er det op på akutten igen.

Update på maven

2007-02-01T00:59:00.000-08:00

Siden al det her med Anne, synes jeg at min blødning og plukkeveer har været vand ved siden af, og jeg har egentlig bare levet side om side med det.- Hvilket sikkert har medvirket til, at jeg har ordnet hjem, leget med Viggo osv over evne, i al fald, lå jeg på sofaen igår efter at have puttet lillemanden, og synes at, der var rigeligt gang i underlivet og tiltagende smerter, ud på toilettet og tisse-aaaghh-Ud væltede det med store koagler, pis pis pis, hjertet endnu gang op i halsen. F havde været i London og skulle være landet for længst, men mobilen var stadig slukket, tilbage på sofaen, ligge musestille, kun afbrudt af tisseture med ny blødning med koagler, ringe ringe ringe. Endelig F i røret, aftalte at jeg nu ringede vagtlæge for at kunne tage til Hvidovre, da jeg ikke længere havde åbne tider, herefter ville F komme i taxaen og drøne Viggo i dyne , F og jeg selv til Hvidovre.
Efter lidt ventetid kom vi til kl 00.30. Meget sød og grundig reservelæge, for en gangs skyld(hvor har jeg prøvet mange gange at komme derud, blive scannet, minus undersøgt og smidt hjem med besked; toflen lever andet kan vi ikke gøre...). Han undersøgte, podede, scannede, tjekkede alt og ringede endda til bagvagten, og hørte om der var mere han kunne gøre. Herefter tilbød han at vi kunne blive, men jeg ville hjem, at blive ændrede jo ikke situationen. Så fik jeg en tid til gennemundersøgelse imorgen, og så kunne vi tage hjem. Det der frustrerer mig mest, er at jeg ikke ka få en afklaring, at de ikke kan fortælle mig hvor blodet kommer fra, hvorfor, eller om jeg på nogen måde kan gøre noget for at holde på toflen. Jeg er efterhånden lidt af et nerverag med en puls på 120..-men ser frem til imorgen