Kropsudsmykning.

Jeg fik hul i ørerne da jeg var 7 år-jeg husker det mest som noget vi bare skulle (min mors ønske), men måske jeg selv har gået og plaget om det, jeg husker det bare ikke sådan.Fra jeg var 14 til 17 år, ønskede jeg mig inderligt en ring i næsen, men jeg måtte først når jeg blev 18, hvilket nok var meget godt, for da jeg nåede dertil ville jeg det ikke længere..Fra jeg var 18 år blev jeg hooked på tatoveringer, men mine ideer og ønsker ændrede sig med jævne mellemrum, hvorfor det ikke rigtig blev til noget. Da jeg mødte F havde han allerede et par tatoveringer og jeg gik med og så ham få lavet et par stykker mere. Efter at have været kærester i 1,5 år fik vi sammen lavet en hver, et hjerte og den andens forbogstav-rimelig cliché...men jeg synes stadig den er pæn i dag 10 år efter, og F tegnede selv Fet på min arm, og den betyder rigtig meget. Herefter kunne jeg godt tænke mig en mere, men ligesom tidligere ændrede mine ønsker sig hele tiden, så jeg fik ikke lavet noget. Da vi blev gift for to år siden, fik vi som mange andre..en tatovering, det er 3 små prikker, der står for tro, håb og kærlighed-og for de 3 børn vi har sammen, de sidder lige under hjertet hos os begge, og vi fik dem 'på huset' af Frederiks faste tatovør. Det må have set sjovt ud, for vi kom ind lige efter vielsen, med alle ungerne og mig i stort skrud! Jeg holder meget af dem, de blender bare ind og folk tror som regel det er skønhedspletter.. Siden jeg var 14, har jeg også ønsket mig et hul mere i øret, men det er heller ikke blevet til noget, før her i ferien. Vi havde været i Knuthenborg og skulle lige til Maribo og handle, hvor jeg fik øje på en piercingbiks, der også skød huller i ørerne og vupti, så havde jeg det ekstra hul. Nu går jeg så og drømmer om en sidste tatovering, en miniaturesløjfe mellem håndflade og håndled, men lad os nu se, måske der går endnu 10 år inden jeg får taget mig sammen..

Det nye hul:)

Det ser lidt skørt ud, men det her er altså lige under armhulen..

Og prikkerne lige under brystet/hjertet:)

Ribssaft med vanille.

Min rabarbersaft var et kæmpehit herhjemme, men ribssaft som jeg har lavet i liter og litervis i ferien, af vores skønne ribs fra haven, var så stor en succes, at jeg kun har et knap så godt billede af det, for jeg lavede kun en portion af gangen, som var væk inden jeg så mig om. Jeg synes i skal have opskriften, for det er simpelthen for lækkert, også rigtig god med danskvand, eller hvidvin/gin hvis man er til det:) Jeg bruger ikke atamon, da jeg bedst kan lide det så rent som muligt, og det alligevel højst får lov at stå et par dage i køleskabet, ellers kan man fryse det ned, det gør jeg som regel med hyldeblomstsaft. INGREDIENSER TIL CA 750 ML; som passer til de fleste af mine gamle glasflasker. 1 kg. ribs 4 dl. vand 3 dl. økologisk rørsukker 1 spsk vaniljesukker- Skyl bærrene godt, og kom dem herefter i en rustfri gryde, og hæld vandet over. Kog bærrene op, og lad dem simre i 10 minutter under låg. Mos bærrene mod grydens sider, og hæld massen i en sigte/tyndt klæde(jeg bruger gamle stofbleer, og lad den dryppe af i ca 20 minutter. Hæld derefter saften tilbage i gryden, tilsæt sukker og vanillesukker, og lad den simre i endnu 10 minutter. Tag så gryden af varmen og skum saften godt. Saften hældes på nyskoldede flasker, og opbevares køligt.