Søg i denne blog

Indlæser...

lørdag den 30. juni 2012

Japansk kålsalat!

Min kære F nåede lige hjem 3 dage efter Japan, før han tog til herremodeugen i Paris. Den ene aften hjemme nåede han at forkæle os, med denne lækre salat, som er så simpel at det dårligt kan kaldes en hel salat, men så lækker at den nærmest smelter på tungen, hvis man kan sige det med kål, der jo faktisk skal tygges en del, men det er i hvert fald blevet en ny yndlingssalat:)INGREDIENSER: 1/2 HVIKÅLSHOVEDE, 1/2 SPIDSKÅLSHOVEDE, OG GODT MED GOMA, SOM ER EN JAPANSK SESAMDRESSING, DER OGSÅ KAN KØBES HERHJEMME.
Man river kålen i fine, tynde strimler på et mandolinjern, hvis man har et sådan, ellers med kniv eller andet rivejern. Herefter blander man de to kåltyper godt, og hælder individuelt, den mængde Goma på, man har lyst til, og det smager som sagt himmelsk.

Ferie ferie ferie.

Denne søde sang er et fast afslutningshit på Viggos skole, og sikkert halvdelen af resten af landets?? Herhjemme har ungerne skrålet løs, og set denne gamle version på youtube et væld af gange i den forløbne uge. Fredag morgen sang hele banden sangen meget højt igen og igen, inden vi nåede skolen på cyklen, og da vi et par timer senere hentede Viggo strømmede sangen ud af alle åbne sprækker, og det lød så fint med et helt børnekor, og nu har vi endelig ferie:)))

fredag den 29. juni 2012

Skybrud.

Igår aftes fik jeg et skybrudsvarsel fra Falck, og det er noget der kan få min puls i galop-Sidste sommer blev vi fanget midt i skybruddets øje... Vi stod nede på Roskilde festivalen og så de mest vanvittige skyer trækker ind over, og besluttede at jeg skulle køre hjem i sikkerhed med ungerne...troede vi. Allerede da jeg nåede til Tåstrup kunne jeg stort set ikke se motorvejen, pga massiv regn og hagl. Da vi nåede Valby var der ikke bare aquaplanning, men flere steder gav hele bilen slip og lod sig flyde på vejen, det var meget skræmmende og jeg troede ikke, vi ville kunne nå hjem uden uheld, samtidigt turde jeg ikke parkere bilen, da jeg var bange for at andre ville ramme ind i os. Vi nåede ind til Istedgade hvor vejret var værre end nogensinde, det lynede og tordnede, der var ingen udsyn for det voldsomme regn, og hagl på størrelse med femkroner knaldede mod ruden. I krydset mellem Gasværksvej og Istedgade lige foran os, sprang alle kloakdækslerne op, og alle de biler der holdt foran os havarerede på kryds og tværs, så jeg måtte køre op på fortovet og dreje om hjørnet. Her kunne vi ikke komme videre, vandet var nu halvt oppe på siden af dørene i bilen, og jeg måtte slukke motoren på bilen og blive holdende. Heldigvis holdt vi mellem et vejskilt, et vejrarbejdsskilt og muren til skolen, så selvom bilen skvulpede rundt, stod vi nogenlunde i spænd. Da vi havde siddet i bilen yderligere et kvarter, og vejret fortsatte, blev jeg nervøs, nu var vandet lige under dørhåndtaget på ydersiden af bilen, og den begyndte at tage vand ind, telefonnettet, og elektriciteten var gået ned, så jeg kunne ikke finde ud af om det ville fortsætte, så jeg så ingen anden udvej end at springe ud i lortevandet med ungerne i favnen. Heldigvis havde jeg Vegas gamle bæresele liggende i bilen, så hun blev spændt fast. Med Vincent på armen og Viggo i hånden, fik vi presset døren op og sprang ud i lortet. Det var så uhyggeligt at gå der i vandet, som gik mig op over lårene og Viggo lige på maven. Vi vidste ikke hvor kloakdæksel-hullerne var. Lynen stod omkring os og der var meget strøm i vandet. Jeg var så nervøs for Viggo skulle falde i det beskidte vand, og på et tidspunkt flød både en rotte og en kanyle forbi os..Men vi fik kæmpet os op til den højere ende af Gasværksvej og hjem i sikkerhed, og bad.. Der gik kun yderligere en halv time, så stoppede det, og klokken 5.30 da Frederik kom hjem fra Roskilde-som kun havde fået et mindre skyl, var vejen allerede tømt for vand, så han kunne slet ikke forstå situationen..Men derfor har jeg det lidt svært nu, med tunge regnskyl..Klippet herunder er fra netop Istedgade/Gasværksvej, dog efter regnen er stoppet og en del af vandet tyndet ud, men det er vores blå Volvo der holder bagved taxaen i de første klip..

torsdag den 28. juni 2012

En lille sideret!

Jeg plejede at lave denne her aubergine-ret, rigtig meget i mine spæde vegetarår. Nu er jeg stødt på nogle lidt andre variationer på Pinterest, og blev mindet om den igen, så igår serverede jeg, den gode gamle kending for familien, som guffede det i sig.
DU SKAL BRUGE 2 FED HVIDLØG, EN LILLE HÅNDFULD FRISK KORIANDER, CA. 1 TSK URTESALT(ELLER ALM., JEG BRUGER HERBAMARE), LIDT PEBER, SAFTEN FRA 1/4 CITRON, 1/2 DL. OLIVENOLIE, 1/2 AUBERGINE, 1 TOMAT, 1/2 DL. FETA, OG ET SQUISH ÆBLECIDDEREDDIKE(ELLER HVAD DU HAR AF MADEDDIKE). Pres hvidløgen, og bland godt med hakket koriander, urtesalt, peber, citronsaft, og olivenolie. Varm en pande, på middel temperatur og hæld blandingen på panden, vend auberginer livligt i starten og lad dem ellers stå og blive langsomt brunede på panden, ca. 10-15 minutter. Tag auberginerne af varmen, lig dem på en tallerken, og drys med hakket tomat og feta, og lille squish æbleciddereddike. Auberginerne er lækre til fisk eller som en del af et tapas bord.

onsdag den 27. juni 2012

Tromborg.

Jeg har før fortalt om min kærlighed til Tromborg-og den er stor:) Både Marianne og hendes mand Tim, og ja hele deres team kan deres kram. Jeg mødte Marianne første gang for snart 100 år siden eller noget, da jeg lavede mine første testbilleder som model, og hun var makeupper-En fantastisk én af slagsen, og som 12 årig var det rart og trygt at være i stolen hos mor Tromborg. Efterfølgende blev jeg ved med at beundre hendes måde at lave lækker hud, læber, øjne og hår på, og arbejdede endnu et par gange med hende, inden hun selv sprang ud som bagmand, og hold op hvor gør hun det godt. Min hud elsker hendes cremer, scrubs og rens. Hendes deo er, som jeg tidligere har beskrevet en af de få, jeg kan bruge og som er effektiv. Makeuppen taler for sig selv, den er bare helt fantastisk og med superskønne og holdbare farver!

Bonpoint.

Jeg er vild med hele Bonpoint universet, og kunne rask flytte ind i butikken og bosætte mig, og når nu der er udsalg, så må man da forbi,
bare en gang eller 4..

Kiehls double strength deep wrinkle filler.

Jeg har hørt en hel flok fugle fra skønhedsbranchen, pippe om at dette skulle være et helt fantastisk produkt, så det vil jeg lade komme an på en prøve, og håber jeg om et par uger ser mindst 5 år yngre ud:) Den er tilmed silikonefri, men med to typer hyaluronsyre til at få rynkerne til at forsvinde langt væk:)))

Den sidste uge..

...har stået på oplevelser på bryggen, og selvom vejret godt måtte smile lidt mere, nyder vi alligevel sommeren, med oplevelser på bryggen, loppemarkeder, stilleleg, sminkning af mor..dejlig Skt. Hans hygge bare ungerne og jeg, med borddans, lækker mad, favoritbamser som gæster, udklædning, og høj musik. Den har også stået på masser af hjemmebag, da vejret jo mere har været til inde end ude..kreatid, farmorfødselsdag og studenterfest!

søndag den 24. juni 2012

Alt føles som tomgang...

..synger børnene konstant hehjemme, og selvom det ikke ligefrem er en børnesang, så er den catchy og har en god melodi, og bliver helt sikkert en del af sommersoundtracket sammen med Lily Bitten!

Grov hummus med koriander.

Ingredienser: 3 dl kikærter 2 fed hvidløg ½ dl olivenolie 2,5 spsk. citronsaft ½ tsk. stødt spidskommen 1 tsk. tahin (sesampasta) salt, peber og en lille håndfuld frisk koriander, skåret i stykker. Sådan gør du: På første dagen lægges kikærterne i en skål og dækkes med vand. Læg noget over skålen og stil den i køleskabet i min. 10 timer. Dagen efter hældes kikærterne i en sigte og skylles med koldt vand. Put dem i en gryde og fyld vand i, så det dækker kikærterne. Læg låg på, sæt gryden på kogepladen og skru helt op for varmen, indtil vandet koger. Skru lidt ned for varmen, let eventuelt lidt på låget og kog kikærterne i 1 time. Når kikærterne er kølet af, blendes de med hvidløg, olie, citronsaft, spidskommen, tahin og koriander. Tilsæt eventuelt mere citronsaft eller lidt vand, hvis du synes, hummusen er for fast, og smag til med salt og peber. Opbevar i en lufttæt beholder i køleskabet og spises i løbet af et par dage.

fredag den 22. juni 2012

Eventyret om Lily Bitten.

Jeg håbede den lå på youtube, så I kunne høre det helt fantastiske musik der er til. Vi havde den med til Dubai sidste år, og den er siden blevet vores faste feriemusik. Det er en rigtig sød historie, med det fedeste musik til og herhjemme danser vi meget til den, både store og små. Lån den på biblio, eller køb den nu over Itunes, den ligger og venter:)

Nemme sunde morgenmadsboller.

INGRDIENSER:15 G. GÆR, 1/2 L. KOLD GRØN THE(JEG BRUGER SOM REGEL EN REST FRA DAGEN), 400 G. ØKO HVEDEMEL, 1,5 TSK. HIMALAYASALT/ELLER HVAD MAN HAR, 1 TSK KARDEMOMME, OG 200 GR. HAVREGRYN. Fremgangsmåde: Rør gæren ud i vandet, tilsæt mel, salt, kardemomme og havregryn. Bland det hele godt med en gaffel. Dejen er stadig meget klistret, og skal ikke æltes med fingrene. Saml dejen og drys med mel. Dæk den godt med film, og sæt den i køleskabet for natten. Når du står op, tændes ovnen på 275 grader, og du former 10-15 boller, enten med en ske dyppet i vand, eller med våde fingre. Drys med hvedemel på toppen, og bag bollerne først i 8-10 min. ved 275 grader, hvorefter de skal have 15-20 minutter ved 210-225 afhængig af ovntype.

Sommertid.

Det er rigtig blevet sommer, og selvom dagene er blevet længere, så flyver de afsted. Jeg er alene på fortet, og tiden er gået med at ture rundt med ungerne, på visitter, legepladser, og ud i naturen, store mængder nærhed og grøn the med kvæde, både i høj sol og i vanvittig regn, begge dele lige sjovt:)

mandag den 18. juni 2012

Pink, sort og lækker hud!

Det er kodeordene for min sommermakeup. Jeg bruger kun en anelse mineral foundation fra Tromborg, og kun på næseryggen, under øjnene og på øjenlågene, for en ensartet, naturlig sommerhud. Tromborgs foundation får altid min hud til at virke frisk og u-makeuppet! Jeg bruger Jane Iredales skønne In touch highlighter i kanten af øjenlåget og inde i øjenkrogen, det er super flot, uden at blive for tydeligt. Jeg er helt dårlig med eyeliner, og har fundet et trick til at få den til at holde lidt bedre og pænere. Jeg ligger først en fast streg i form af sort kohl fra Tromborg, og ovenpå ligger jeg den flydende eyeliner, som i øjeblikket er fra Dr. Hauschka, den er ikke perfekt, da den lidt for hurtigt krakelere, men her hjælper kohlen, til gengæld er den uden crap! Jeg har ikke fået mascaraen med på billedet. Jeg bruger Dr. Hauschkas sorte Volume mascara, som jeg altid vender tilbage til, uanset hvad jeg prøver. Den er god, holdbar, genere ikke øjnene, klumper ikke, og så har den, den skønneste svage duft af rose-og bedst af alt, så er den lige til at fjerne med en lille smule vand, men holder alligevel hele dagen! Jeg fik for noget tid siden, en del sager fra Body Shops nye samarbejde med Lily Cole, og jeg er blevet virkelig glad for en del af deres ting. Bla. deres super skønne lip & cheek dome i skarp pink, den er skøn, skøn, skøn, og nem at arbejde med, man drejer den bare rundt på kinderne, hvor den laver de fineste æblekinder, og bliver farven lidt for stærk, fader man bare lidt ud med fingrene. Deres highlighter fra samme serie er også rigtig god, den kører jeg over øjenlågene for et ekstra touch, på næseryggen og hagen. Øjenebrynene skal være naturlige og sidde ordentligt, til det bruger jeg Body Shops brow & lash gel, som er god og naturlig. Labello har lavet den lækreste læbepomade, der hedder Vitamin Shake, som laver en sart fin lyserød farve, og giver lidt skin, uden at være for meget, og så er den proppet med vitaminer, spf og har en dejlig smag/duft af æble. Jeg har tidligere skrevet om Fnug lakkerne, som efterhånden er de eneste jeg bruger. Der er ingen ond kemi i, men protein, kaviar og vitaminer-og så laver de smukkeste farver, der holder fint. Ligenu veksler jeg mellem glamour, som er sommerpink og fashionistas, som er sandfarvet.

søndag den 17. juni 2012

Roskilde, er du der?

Kan simpelthen næsten ikke holde på mig selv af spænding længere-Glæder mig SÅ meget til snart at drage afsted mod Roskilde-Ja, ja, der er lidt til endnu, men jeg glæder mig MEGET til mit (åh nej) 19 festival år-For de få af jer der har fulgt bloggen længe, ved I at jeg er vokset op med Roskilde festivalen i baghaven, og vi er BFF. F og jeg tager afsted hvert år, dog på luksus-udgaven uden telt og med alle ungerne i hånden, men jeg glæder mig ufatteligt igen i år! Billedet har været på før, men jeg kunne ikke finde de andre Roskilde snaps-og det viser også meget godt hvad jeg glder mig mest til musik og hygge med venner, man får set alt for lidt i hverdagen:)

Uge 24..

..har været god ved os. Jeg blev fødselsdagsforkælet af en veninde, og endnu mere af farmor. Viggo tog overraskende nok, med på overnatningstur med klassen, og mig og de små hyggede på nationalmuseet, biblioteket, på de lokale legepladser og tog på fisketur. I weekenden har den stået på lego, sneaker banquet i Kødbyen, god loppefangst, skøn middag på Davids Bistro og Euromans cykelløb Criterium. Farmors altid smukke bord-Det var dejligt at blive forkælet, og overrasket. Nogle af de fine gaver, jeg fik af Anne; farmor, som jeg glæder mig utroligt til at afprøve! Nationalmuseet, med vores lille Buddha foran Ganesh. Vega på biblioteket, med den hue, hun er endt med at iføre sig hele ugen.. på fisketur. Euromans cykelløb, Bo Hamburger vandt, der var god stemning og Matthias Zanga gav Viggo sin FCK spillertrøje(jeg ved godt hvad den 8 årige skal have på hele næste uge..), så selvom det styrtede ned, var det et par dejlige timer:) Vel hjemme igen, blev resten af søndagen brugt på Lego:)

Den der kærlighedsaffære.

M/S Christine. Vores gamle baghave. Sommerferie chill sidste år. Vi havde hestefold direkte op af baghaven, det var RET så hyggeligt!!! Jeg er et par gange blevet spurgt lidt ind til Fejø, så derfor har jeg besluttet at fortælle lidt om Romancen. Første gang jeg kom til øen var for at besøge Anne, 'farmor', og jeg blev helt betaget fra første færd. Jeg er selv opvokset på landet, men det her havde en hel anden Morten Korchsk charme, med alle de smukke frugtplantager, og så tiltalte det mig, at det ikke var en decideret turist-ø. I de næste mange år kom vi meget på besøg hos Anne, og lånte også hendes fine hus, og blev mere og mere hooked på at få vores eget. I 2004 kom der endelig et lille bitte hus der passede til os, og lykken var gjort. Huset kostede ikke særlig meget, men der skulle laves en del, og hverken F eller jeg havde handyhænderne skruet ret godt på, men man lærer meget med tiden, og så fik vi STOR hjælp af børnenes bedstefar, som har lagt utrolig mange timer i det hus. For 2 år siden, da vi var blevet 3 børn rigere, blev vores lille hus alt, alt for småt til os, og vi fandt et stort hus, vi kunne boltre os i. Det har også krævet en del arbejde og gør det stadig, og vi har heldigvis igen fået god hjælp af bedstefar, og ihh hvor vi nyder det. Vi er mange, der har 'rigtige' huse på Fejø, men som normalt eller halvt bor i, især København. Det tager os ca 1,5 time at komme fra København til Kragenæs Havn hvor vi sejler fra med færgen, som tager 15 minutter. Husene er billige, og mange af dem har ikke bopælspligt. Der er både kreative, og engagerede sjæle, der søsætter flere gode projekter på øen, og der er både eget pinsekarneval, Skt. Hans fest og æblets dag, som alle er fantastisk hyggelige og samlende. Vi kommer hinanden meget ved dernede, og der holdes gode, smukke havefester. Både telefonsignalet og internettet fungerer enormt dårligt, men vi elsker det simple liv, langt fra København når vi rammer øen.

torsdag den 14. juni 2012

Sunde pandekager.

Efter at have skrevet om vaflerne, fik jeg også lyst til at dele min gode, gamle opskrift på de sunde pandekager, mine børn nærmest er vokset op på..De er gode til morgenmad, i madpakken, som stabiliserende eftermiddagssnack og som sund dessert! INGREDIENSER: Jeg bruger kun økologiske råvarer, men det behøves selvfølgelig ikke! 2 håndfulde havregryn, 2 håndfulde grahamsmel, 2 håndfulde speltmel eller kamutmel el.lign., 2 æg, 1/2 tsk. salt, 1 tsk. vanillepulver, 4 dl. rismælk, samt kokosolie eller et smørbart blandingsprodukt. JEG STARTER MED AT KOMME ALLE TØRDELENE I SKÅLEN, OG BLADER GODT. HEREFTER TILSÆTTER JEG ET ÆG AF GANGEN, OG AFSLUTTER VED AT PISKE GODT MENS JEG HÆLDER MÆLKEN I, STILLE OG ROLIGT. JEG STEGER SOM REGEL I KOKOSOLIE, MEN NÅR DET SKAL VÆRE EKSTRA LÆKKERT BRUGER JEG ET BLANDINGSPRODUKT. Der er uendelige variationer af denne grundopskrift. Hvis man bruger mindre mælk, bliver pandekagerne tykkere og bedre velegnet til fx. madpakken. Hvis man gerne vil have noget der minder om amerikanske pandekager tilsætter man en teskefuld bagepulver og laver dem mindre i størrelsen. Hvis man gerne vil have dem sødere kan man tilsætte en teskefuld agave sirup, men jeg synes egentlig at de er lækre som de er, og så søder jeg med toppingen, hvor jeg bruger æblemos, agavesirup, Fiordifrutta marmelade, som er sødet med æblesaft istedet for sukker, friske bær, raw chokoladesmør og meget andet:)

tirsdag den 12. juni 2012

Fejø igen, igen...

Ja, undskyld al den billede-spam fra Fejø, men af en eller anden grund, bliver jeg endnu mere motiveret for at tage billeder når vi er dernede..Jeg havde også fødselsdag i weekenden, som jeg holdt på øen.