Trip trap træsko:)
Kystlinien.
Ungerne fandt så mange fine koraller og muslinger, dog kun til leg på stedet, da de ikke må tages ud af landet.
Sol-Vims.

Vega og fætter Viitus på vej hjem med metroen efter hjemkomst til Kastrup.
Vega fik selvfølgelig mavehejs natten til vi skulle rejse, og vi løb i returfart mellem badeværelset og sengen med hende, og i lufthavnen var det bare med at holde tungen lige i munden i forhold til toiletbesøg og alt det andet der skal ordnes inden boarding..og jeg fangede da også en fed egyptisk baktusse, og måtte have læge, drop, penicillin og et utal af ukendte egyptiske præparater, men når det er sagt, så har vi haft en fantastisk tur. Lækker mad, smuk svømning, skønt vejr, masser af børneaktiviteter, mødt og talt med en bunke søde og meget imødekommende egyptere, haft uvurderlig voksentid med de andre voksne, vi rejste med.
Vi var ca. 20 mennesker afsted sammen, heriblandt 4 børn udover vores egne. Skønne unger mellem 9 og 13, som var enormt søde og gode til at lege med, og Viggo voksede en halv meters selvtillid:) Drengene fik sågar deres første frisørklip i selveste Egypten, dog af en dansk makeup artist, der var med og som lavede den skønneste klip, de er blevet så lækre! Bedste børneferie vi hidtil har haft:))
Da vi landede i kastrup igen blev vi modtaget af farmor og fætrene Viitus, Villads og Villum, som havde lavet flag og friskbagte quinoaboller og havde frugt og guf med, kunne man ønske bedre?