Søg i denne blog

Indlæser...

mandag den 1. oktober 2012

Tak....

..for alle de mange, kærlige opfordringer og tilbagemeldinger på at bloggen har været savnet, det havde jeg ikke ventet, men det har været sjovt og dejligt at høre fra jer der læser med her i suppedassen. Tiden er gået med at få Vincent i gang med sit børnehaveliv, og Viggo tilbage i skolen efter den mest vidunderlige, rolige sommer. Socialt samvær i stort og småt format. Veninderne er blevet plejet mere end vanligt, men stadig slet ikke nok. Masser af madeksperimenter og arbejde på lejligheden har der også været, og yoga, yoga, yoga, blandet med jobansøgninger, for speltmor er på vej ud i hverdagens vrimmel igen...
Jeg har også været syg og er det til dels stadig, og pludselig giver det hele mening! Midt i undersøgelser og blodprøver viser det sig, at jeg har en defekt på mit immunsystem, hvilket forklarer hvorfor jeg river alt til mig. Jeg lever det meste af tiden sundt, fordi jeg netop har kunne mærke, at hvis jeg spiser for meget sukker, får jeg bla. halsbetændelse konstant. Denne 'opdagelse' har egentlig bare bevirket, at jeg for alvor har en grund til at leve ekstra sundt, og styrke mit immunsystem så godt jeg kan. Samtidigt er vi blevet opfordret til at pille især sukkeret ud af Viggos kost- i al fald for en periode, da de på Bispebjerg har gang i en undersøgelse af kostens påvirkning af de her særligt påvirkelige børn (mest inden for ADHD-spektret), og det har allerede nu vist sig at have en gavnlig effekt på børnene i projektet, og jeg vil sige, at vi også kan mærke forskel herhjemme og i skolen, hvor Viggo ikke i samme grad, bryder sammen længere eller går sukkerkold-til gengæld har vi fortæret 12 kilo gulerødder på en uge, og mængderne af rå grøntsager, der ryger indenbords er fuldstændig ufattelig-og skønt for sådan en helsemor som mig..:)

9 kommentarer:

  1. Dejligt at høre fra dig igen. Godt at du er ved at være ovenpå igen og du har fundet ud af, hvordan du kan undgå at blive syg. Dejligt med en sund livsstil ;) Kh Maja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvor er du sød-Ja, det tog lige pusten fra mig med sygdom, og ny hverdag for hele familien.

      Slet
  2. Dejligt at det hele er ved at gå godt igen Vibeke ;-) Var det ikke nu her at Vega skulle i børnehave? Glæder mig til lidt mere blogging fra dig igen <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, du er så sød. Lejligheden er endelig ved at blive beboelig igen, og når den er helt færdig byder jeg på the:)

      Slet
  3. Hvor skønt for jer! Glæder mig til at se lejlighed og jer ;)

    SvarSlet
  4. Jeg melder mig også i koret, som en der har savnet din blog:-) Skønt, at du er tilbage igen. Kan godt forstå, at der har været nok at se til i jeres familie, men håber også, at der med den nye opdagelse og bestyrket tro på kosten kan falde lidt ro på. Held og lykke med børnehavestart også:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Pernille. Overskuddet er i hvert fald kommet tilbage:)

      Slet