Kropsudsmykning.

Jeg fik hul i ørerne da jeg var 7 år-jeg husker det mest som noget vi bare skulle (min mors ønske), men måske jeg selv har gået og plaget om det, jeg husker det bare ikke sådan.Fra jeg var 14 til 17 år, ønskede jeg mig inderligt en ring i næsen, men jeg måtte først når jeg blev 18, hvilket nok var meget godt, for da jeg nåede dertil ville jeg det ikke længere..Fra jeg var 18 år blev jeg hooked på tatoveringer, men mine ideer og ønsker ændrede sig med jævne mellemrum, hvorfor det ikke rigtig blev til noget. Da jeg mødte F havde han allerede et par tatoveringer og jeg gik med og så ham få lavet et par stykker mere. Efter at have været kærester i 1,5 år fik vi sammen lavet en hver, et hjerte og den andens forbogstav-rimelig cliché...men jeg synes stadig den er pæn i dag 10 år efter, og F tegnede selv Fet på min arm, og den betyder rigtig meget. Herefter kunne jeg godt tænke mig en mere, men ligesom tidligere ændrede mine ønsker sig hele tiden, så jeg fik ikke lavet noget. Da vi blev gift for to år siden, fik vi som mange andre..en tatovering, det er 3 små prikker, der står for tro, håb og kærlighed-og for de 3 børn vi har sammen, de sidder lige under hjertet hos os begge, og vi fik dem 'på huset' af Frederiks faste tatovør. Det må have set sjovt ud, for vi kom ind lige efter vielsen, med alle ungerne og mig i stort skrud! Jeg holder meget af dem, de blender bare ind og folk tror som regel det er skønhedspletter.. Siden jeg var 14, har jeg også ønsket mig et hul mere i øret, men det er heller ikke blevet til noget, før her i ferien. Vi havde været i Knuthenborg og skulle lige til Maribo og handle, hvor jeg fik øje på en piercingbiks, der også skød huller i ørerne og vupti, så havde jeg det ekstra hul. Nu går jeg så og drømmer om en sidste tatovering, en miniaturesløjfe mellem håndflade og håndled, men lad os nu se, måske der går endnu 10 år inden jeg får taget mig sammen..

Det nye hul:)

Det ser lidt skørt ud, men det her er altså lige under armhulen..

Og prikkerne lige under brystet/hjertet:)