Søg i denne blog

Indlæser...

søndag den 22. juni 2008

Der er egentlig så mange emner og tanker jeg gern eville skrive om i øjeblikket, menjeg har simpelthen ikke den fysiske tid eller det psykiske overskud! Så det bliver kune til en kort opsummering.
Jeg er alene med drengene F er drønet til modeuger i Milano og Paris, sidste uge var også slem og det var ikke meget tid vi havde med ham, så tiden gik med at hente en halv-klatmas Viggo hjem fra børnehaven, og have sygedage med ham, være hos min mor, der ikke har det godt, ordne praktiske sager med pladsanvisningen, drøne til lægen med Vincent, der nok har astma-på trods af kernesund livsstil, alskens kosttilskud mm, så er vi altså nogle slatne bananer- men det kunne jo være, at det ville være meget værre!Tiden blev også brugt med at pleje det tiltrængte forhold. Denne uge bliver ikke et hak bedre, for det første er jeg alene på skansen, Vincent er dårlig med 39 i feber. Vi skal til farmors fødselsdag imorgen, og så skal jeg have oprustet hjemmet, for Viggo skal have fjernet mandler og polypper på torsdag, og jeg er jo alene, så ud over at skulle værre stærk og ligge ham i narkose, så er jeg også alene i alle de dage efter vor han skal være helt roligt, og altså aktiveres godt liggende eller siddende..samtidigt med at Vincent er en være kravle mus, der også skal aktiveres og ikke vil sidde stille ret længe ad gangen, det skal nok blive energikrævende.-Og nævnte jeg at Vincent stadig natteammer heeellt vildt..Og så er der jo alt det almindelige i hjemmet der også skal ordnes. Jeg kan godt mærke, det er lige lidt for meget.

tirsdag den 10. juni 2008

Fødselsdag.

Jeg har haft en dejlig fødselsdag, med min fantastiske familie. F havde som altid arrangeret et vidunderligt morgenbord, i år efter den kernesunde livsstil, det var smukt og indbydende. Ydermere havde min skønne modemand købt lækkert nyt tøj fra ungerne og ham, og hvis der er noget min mand kan så er det da at købe tøj til sin pige, så det var fedt. Formiddagen gik med venindefrokost på min nye yndlingscafe, Cafe Sonja i Saxogade, som er et lidt specielt sted, med stemning a la morgenstedet på Christiania. Så hentede jeg Viggo og den stod på eftermiddagshyg med drengene, inden vi trillede til 2900 og så farmands nye kontor og mødte hans chefredaktør. Vi spiste dejligt og hyggeligt på Sticks,n sushi på strandvejen, og Viggo var i sit skønne plaprehumør lige fra han blev hentet i børnehaven, og når han er det´, er det som at blive lukket ind i en verden af helt andre dimensioner, hvis der er noget den lille mand kan, så er det at reflektere og spinde ting sammen. I øjeblikket er fokusområderne, særligt, moser, rummet, døden, relationer og krop og sundhed. Så blev først Vincent puttet, og herefter Viggo, mens vi legede omvendt rollespil, hvor jeg var ham og han var mor. Nu har F og jeg siddet og hygget sludret, og inden længe håber jeg det er tid til at ligge i ske.
PS. Viggo har fået tid til operation på Hamlet d. 26/6, nu krydser jeg for, og håber på, at det er, det rigtige vi gør..

søndag den 8. juni 2008

Vi har haft en hård weekend. Drengene og jeg var på Roskilde dyrskue i fredags, det var for fedt, og vi hyggede os stort,og som en stor overraskelse var de godt med på økologien. Da vi kom hjem havde drengene stadig knald i røven og vi endte med at køre i svend og ellen kl 22 og hente kyllingespyd..på vej hjem overværede vi distortion-fest på Enghave plads, som Viggo gerne ville crashe, men her måtte jeg slutte vores fest. Til gengæld gav trætheden, samt ondt i halsen bagslag lørdag for den lille mand-og stort set hele lørdagen forsvandt i skrig og skrål, og midt på dagen glemte vi vores redskaber o det fik bestemt ikke dagen til at blive lettere, så ordentlig reminder til mor, om at følge stien..
Idag har vi holdt familiefødselsdag for snart 29 årige mig, og det gik godt og var hyggeligt, og bortset fra lidt fnidder i starten storhyggede Viggo sig også, badede i springvandet, legede med fætrene og gårdens børn og var totalt i hopla. Vincent var som altid storsmilende. Vi havde arrangeret stenbiderrogn, men de måtte desværre ende deres dage i skraldespanden, da de af en eller anden grund var pilrådne..så Viggo og jeg hjulede til pizzamanden, og bragte herefter pizzaer ud..
F og jeg har igennem weekenden talt meget om vores egen og Viggos følsomhed, og sum a summarum må være at han simpelthen har fået begge vores mest følsomme sider, da vi begge er godt udstyret med sensitivitet på forskellige områder, den lille mand.
Imorgen er dagen hvor vi har vores forundersøgelse på Hamlet, jeg krydser for det ser ligetil og nemt ud med de mandler og at de kan tage ham hurtigt, hurtigt, hurtigt.

lørdag den 7. juni 2008






Theo kom lige forbi med en cd med billeder fra Viggos fødselsdag, så her følger lige et par stykker.

fredag den 6. juni 2008

følsom mor, følsom søn.

Har det seneste tid tænkt meget over Viggos følsomhed, og er pludseligt kommet i tanke om episoder fra min egen barndom. I folkeskolen lavede jeg det vi skulle i timen, plus hjemmeopgaverne, så jeg som regel var færdig med det hele længe før timen sluttede, det samme skete i gymnasiet, hvor det faktisk lykkedes mig at komme igen uden at åbne en bog, for på det tidspunkt var jeg nok blevet doven og understimuleret. Socialt set var jeg en del af en populær pigegruppe, men kunne ikke helt overskue det, og ofte når nogen ville ses om eftermiddagen undskyldte jeg mig med at skulle hjem og gøre rent, fordi jeg havde brug for tid med mig selv. Jeg husker nogle fødselsdage, jeg holdt, hvor jeg endte med at gemme mig halvdelen af tiden-og jeg tror ikke der var nogen der opdagede det..Jeg kunne heller ikke tage roligt på koloni, indtil gymnasiet, og sådan er der så meget.
Jeg ved også tit fuldstændigt ordret hvad Viggo synes om det ene eller anden, og oplever tit at kunne gøre hans sætninger færdige..

tirsdag den 3. juni 2008

Viggo havde en god fødselsdag. Han blev vækket på sengen med sang, kys og gaver. Vi havde jo lavet hans værelse, med ny køjeseng, robotter på væggen, og købt tons af gamle spiderman, batman og lignende figur, der hang ned fra køjesengen. Han blev så glad og er bare helt vild med at sidde derinde og nyde det, det er så fint. Han rykkede også direkte ud af fars og mors seng og ind i køjen efter eget ønske, den store dreng.
Farmor var her og hjalp til, og Helene, Malthe og Milo. Viggo, fætter Malthe og farmand hentede børnehaven kl. 10. Det var meget overvældende og der Viggo var ikke vild med at de kom og rodede på værelset, så vi skyndte os i gården, hvor vi legede en sørøversangleg, lavede sørøverhatte, spiste mad og legede skattejagt.
Da alle var gået ved 13.30 tiden, tog vi en slapper til en fantasirejse-cd farmor var kommet med i gave. Den er rigtig fin og skulle stimulere, bygge selvtillid op og afslappe. Det fik Viggo til at slappe godt af, han har jo svært ved at rumme mange indtryk og det må man sige det var. Derefter tog vi i Tivoli, hvor han rigtig hyggede sig. Han havde kun lyst til at prøve 4 ting, og så på Wagamama, hvor han fik sin yndlingsmisosuppe. På vej hjem gik vi forbi paradis på Vesterbro torv og fik en lækker fødselsdagsis, og så ville han ellers bare hjem i seng. Han var så fin og rolig. Om lørdagen havde vi inviteret familie og venner til fødselsdag igen her var det lidt meget at rumme, og han nød det først rigtig da der blev tyndet ud i folk. Tilgengæld storhyggede han sig så, og legeonkel Theo, blev og legede og spiste med til aften og det synes Viggo var fedt-Det er skønt stadig at have venner der ikke har børn, da de har en helt anden tilgang til Viggo.
Igår var jeg og drengene en tur på Ishøj strand, det nød de begge 2, Viggo legede mest i vandet og Vincent studerede og smagte på sandet..
Vincents 3 tand kom på Viggos fødselsdag, det er en stor flot overtand. Han øver sig helt vildt på lyde i øjeblikket og prøver tydeligt at gentage det vi siger. -Men puh hvor er han svær at få i seng om natten, han har ellers i lang tid haft sådan en fin rytme med at sove 2 gode lange lure om dagen og fra 7 til 6.30 om natten, men nu er der altså sket et ryk, så jeg tror vi må ned på at sove en enkelt lur om dagen, for han holders os godt i gang hele aftenen nu..
Vores læge har konkluderet at Viggo nu får fjernet de mandler og polypper, for så lukker man de indgange til bakteriedannelse, og så mente han at selv hvis han har en immundefekt, så kunne det være det var nok, så vi venter med evt børnelæge til efter mandler er taget.