Søg i denne blog

Indlæser...

tirsdag den 11. december 2007

Prøver lige igen..

Der er lige lidt meget..
Vi har herhjemme nu i 6 uger haft den forfærdelige streptokok-familie på besøg, Viggo har ikke på et tidspunkt været erklæret rask, men haft den i den ene eller anden form konstant, jeg selv er på min 3 10 ugers penincillin-kur og F og Vincent er også med. Jeg har samtidigt tilbragt det meste af weekenden frem og tilbage på børneafdelingen, da Vincent fik penicillin allergi, den lille stakkel og blev rød og køende over det hele, og kastede op i stride strømme. Natten mellem fre og lør fik jeg ikke en eneste times søvn..Desuden har min mor lige haft en opblusning af sin sygdom med hospital indlæggelse og så skal Vincent døbes på søndag-Vi har godt nok hænderne fulde..
Vincent er ellers en dejlig grinbidder, og der skal rigtig meget til for at fjerne hans humør. Han er stærk og sidder allerede flot, han kan også rulle, dog kun til siden. Maden er vi gået i stå med, først havde han ondt i halsen, så fik han kvalme af medicinen, og nu er skeen der bliver proppet i hans mund 3 gange dagligt fuld af grimtsmagende antibiotika, så han vil slet ikke åbne op for mad-det er helt cool vi tager en pause, han er heldigvis så lille.
I en alder af 4 måneder er han til gengæld begyndt at bruge sut, og jeg troede vi også var kommet udenom den, men her i sygdomsperioden har han haft et enormt suttebehov, og det har været en kæmpe trøster, og nu er han aldeles hooked..

Der er lidt ro på Viggo, i øjeblikket trives han i børnehaven, de har fået en rigtig god, desværre kun midlertidig leder, som har vendt op og ned på det hele og er super-inspirerende. Viggo er tryg og udvikler sig og græder efterhånden minimalt, og har ikke brug for de samme slags pauser, når han kommer hjem. Desuden havde jeg i efteråret, måske dumt, lovet ham, at hvis han stadig var ked af institutionen til jul, så ville han blive flyttet, men jeg følte jeg måtte vise ham at han blev støtte og vi gjorde vores for at hjælpe. Efter ikke at have talt om det halvanden måned, kom han i sidste uge og sagde, at han ikke længere ville flytte børnehave. Så måske har det alligevel været en tryghed for ham.
Han fortsætter også med at imponerer os og kan aflæse ting , folk og situationer. Han er så fantastisk et lille menneske.
Glæder mig til lidt ro og overskud, og til at komme en tur ud i blogland og læse om alle jer andres liv og situationer.