Vincent har fået sit første måltid!

Lille mand, snart stor mand, har spist to portioner af en deciliters størrelse risgrød med æblemos, på hans første prøvesmagningsdag. Han har altså også virket sulten de sidste par uger, og set med længsel på vores mad, og hængt på brystet hver halvanden time, så her 4 dage før hans 4 mdrs dag, opstartede vi grød, umiddelbart til stor glæde for Vimse.

Biopsierne var skide-svære at få lavet, dels fordi jeg stadig havde en form for infektion, ingen slimhinde havde, samt at min livmoderhals havde trukket sig helt sammen pga amningen. Så hun napsede og napsede og napsede og det gjorde sgu ondt. Hun havde ikke rigtig nogen oversigt fordi det hele var så sammentrukket, så om tre uger foreligger svaret. Men bagefter er det ikke holdt op med at gøre ondt, og bløde tværtimod tager det til, synes jeg, så i lørdags måtte jeg en tur forbi akutklinikken. De kunne ikke svare på hvorfor, men jeg har fået noget antibiotika, og så må jeg bare vente og se og håbe det går i sig selv igen. Jeg be'r bare til at det intet har med celle-forandringen som sådan at gøre.
Men i vores familie at det jo ikke nok at stå med håret i postkassen med det. Nej! Vincent havde jo haft noget feber, diarre og opkast tidligere på ugen, og kom sig ikke rigtigt, om fredagen virkede han rigtig forkølet, og om aftenen kastede han stort op med slim i. Vi gik i seng og håbede på det bedste, men kl 23 var han glo'hed, og jeg ringede til vagtlægen, som stod her 20 min senere, og sendte os direkte på børneafd., med obs lungebetændelse. Vi blev indlagt, og Vincent fik masker, det viste sig heldigvis 'bare' at være rs-virus og falsk strubehoste, men det er ret voldsomt for babyer under 6 mdr at få. Så lørdag farede vi mellem børneafd nedenunder og gyn ovenpå.., så man kan ikke sige det var en rolig weekend-Jeg har seriøst brug for en pause.

Så oprandt dagen.

Jeg er ret nervøs for den biopsi, jeg ved godt at resultatet ikke foreligger i dag, men hvis det er et svært stadie kan de se det allerede ved undersøgelsen-og jeg synes jeg har symptomer på at det kunne være svært, egentlig er celleforandring symptomfrit, men jeg ved at der er nogle der har haft det på udviklede stadier, der har haft smerter strålende fra lysken ned i benene, og det har jeg, men om det er det eller noget andet ved jeg ikke.
Vi bliver nød til at tage afsted til undersøgelsen, alle 4..F skal med for at passe Vincent, og Viggo bliver hentet 11.30 i børnehaven nu, fordi hele situationen omkring ham og børnehaven er så tilspidset.
O. Kyed har først tid i slut januar og vi har ikke ville flytte ham før vi har fået nogle råd til, hvad der vil være bedst for Viggo.-Men jeg har haft ringet til den pædagogiske konsulent i området, også for at klage over institutionen, som kører rundt uden ledelse og pædagogisk personale, men der er ansættelsesstop i kbh pga sammenlægningerne, så før efter årsskiftet sker der ikke en fis-til gengæld henviste hun mig til den superviserende psykolog i området og nu har jeg fået en tid hos hende i næste uge, for der er lang tid til jul, for en lille ked dreng..
Tilbage til hvorfor drengene så overhovedet tager med-så er det fordi lille altid glade Vincent, er blevet syg for første gang i sit knap 4 mdr gl. liv. Han har slugt en baktusse eller virus og har næsten 40 i feber og kastet op og haft diarre hele natten, det lille pus-og jeg synes, at når man er syg, så har man brug for at have mor indenfor rækkevidde, i den alder.-så det skal nok blive festligt..

Når først stenene ruller..

Sidste weekend blev Viggo bare dårligere og dårligere, og rød på kroppen, med små bumselignende sår i, og over 40 i feber. Frem og tilbage til vagtlægen, som bare vurderede det var endnu en halsbetændelse, mandag morgen hos egen læge, som synes vi skulle se det an, men tirsdag blev vi stående indlagt på børneafdelingen- Viggo havde skarlagensfeber, med begynde børnesår i, og det er ret alvorligt hvis det udvikler sig-så nu er vi igen igang med penicillinen-for pokker da.

Vincent pludrer på livet løs, og elsker bare fis og ballade, det er så befriende og fantastisk.

Til gengæld var jeg igen i denne uge alene på skansen og det var virkelig en hård nyser med de to kanaljer, og Viggo der er begyndt at blive noget jaloux på lillebror.

Venter stadig på svar fra O. Kyed, men har fået tid til egen udredning på onsdag. Har bange anelser, men håber det bedste-og er bare så træt af at blive rodet i det underliv, troede det ville være overstået, nu hvor jeg ikke skulle have flere børn-arghh.

øv øv øv

smearsvaret kom idag, og jeg har selvfølgelig celleforandringer, så nu ryger jeg på Hvidovre til udredning og behandling-dum start på weekenden.

Har talt med Ole Kyed vedr viggo. Han bad os sende ham en beskrivelse af viggo, og de primære problemstillinger-det er gjort, nu venter vi bare på han melder tilbage med en tid.

Vincent er ssuper dejlig, det lille smile-hoved. Han er så nem at jeg næsten ikke kan tro det. Han øver sig konstant med sine hænder for tiden, og vi har så god kontakt med ham-og så 'taler' vi sammen-dvs han prøver at gentage de lyder og ansigter vi laver til ham, det er fantastisk.