Søg i denne blog

torsdag den 18. oktober 2007

Vi har været med på bølgen, og holdt efterårshygge med store bagedag i dag, kombineret med halloween-uhygge-hygge. Vi bagte to forskellige slags muffins, og Viggo synes det var en fest, bagefter pyntede vi op med spindelvæv, 100vis af edderkopper, flagermus og rotter til farmands hjemkomst først på aftenen. Det var en succes, og vi hyggede os højst upædagogisk med muffins kl 6, lige før aftensmaden!

Hvad Viggo angår har vi besluttet at besøge psykologen Ole Kyed først, og herefter tale med den pædagogiske konsulent for vesterbro, for den videre fremtid.

Vincent pludrer og smiler lystigt, til alle der er opmærksomme. Til gengæld er han kommet ud af trit med soveriet og sover ad pommeren til om dagen, med lure på max 3 kvarters varighed. Han vokser som ukrudt, og er 7 centimeter fra at være 77 cm, det var Viggo på sin 1 års fødselsdag!

Efter endnu en uge alene på skansen, mens F har været i London, kan jeg mærke, at jeg er ved at køre lidt sur i at være 'enlig mor', så det må weekenden og den næste uge forhåbentlig rette op på.
Glædelig halloween til alle i blogland.

mandag den 8. oktober 2007

Rod på hjernen!

Først stort undskyld for mit fravær, og end ikke et lille kuk, dernæst tak for alle beskederne. Min søster har punket mig for at gå ind og skrive til alle jer støtter i blogland. Hvis jeg skal være ærlig, har jeg slet ikke været inde, siden mit sidste indlæg, jeg har haft rod på hjernen. Manglende søvn, min mors situation, Viggos situation, at være nybagt mor, og en gammel venindes forladen af Danmark, har fyldt, rumsteret og gjort at jeg ikke har kunne finde hoved og hale på mig selv og mine tanker.

-Men nu prøver jeg alligevel.
Jeg starter med Vincent, for han er da et lille lyspunkt i det hele. Han er sådan en glad og rolig dreng. Siden han var to uger har han smilet lystigt til os. Her to måneder gammel er han et rigtigt fjollehoved, der bare ligger og griner til os. Han tager 400 gr på om ugen, imod de normale 200, så han er blevet en ordentlig basse på 6500 gr. Han kører på fuld modermælk, og nogle nætter er han kun vågen 2 gange, andre spiser han nærmest løs hver anden time. Han er skøn, lækker og rigtig, rigtig sød. Vi sidder helt betaget i sofaen om aften og lader os tryllebinde af hans humør. For det er godt nok en helt anden oplevelse, end et barn med kolik. Med Viggo havde vi ikke nogen god, smilende øjenkontakt før han var omkring et halvt år.

Min mors situation har været rigtig dum, siden hun ikke blev opereret. Istedet skulle hun have kemo, så kunne hun ikke tåle kemoen, så blev hun genindlagt, da hendes operationssår sprang op, og sådan kørte det bare. Det har været virkelig svært at rumme, samtidigt med at være nybagt mor. Nu ser det heldigvis ud til at gå lidt bedre. Hun er alligevel opstartet på kemo, og har ikke så mange bivirkninger nu, samtidigt virker hun også mere frisk rent psykisk.

Det går rigtig skidt, med Viggo i børnehaven. Kort ridset op, så udtrykker Viggo selv, at han ikke kan lide at gå der, han føler sig tromlet af de andre, og føler at de ikke vil lege med ham. Vi oplever at han er dårlig til at søge kontakt, og lukker sig meget inde i sig selv, og egne lege. Vi har selvfølgelig talt meget med institutionen om det, men de negligere det, og udskyder aftalte samtaler, med argument om at der er personaleproblemer, og netop personalemangel, og skiftende vikarer kommer også til udtryk i utryghed hos Viggo. Vi overvejer meget hvad pokker vi skal stille op, og det er et fast samtaleemne i sofaen om aften.

Det var sådan kort beskrevet hvad vi dealer med, og tænker på i øjeblikket.
Jeg vender snart tilbage, og så skal jeg lige ud i blogland og se hvad der er sket siden sidst. V