Nå, men billederne bliver fixet, lige så snart F får en fristund fra det moderæs der hersker i denne uge-eneste positive ting jeg kan se ved det, er at jeg kan gå i seng samtidigt med drengene-når man nu er vågen en gang i timen hele natten igennem-og så er der jo den sidegevinst at F kommer hjem med alle de der goodiebags. Forleden fik Viggo en ny legehund i form af en ny Woofy-figur fra Normann, egentlig til at samle ledninger mv i, men fin til Viggo. Så læste jeg igår morges på den tilhørende seddel at den kostede den nette sum af 160 Euro..perfekt legetøj!

Jeg kan mærke jeg isolerer mig-jeg kan også huske det samme skete med Viggo-ikke som i fødselsdepri-isolering. Jeg har bare svært ved at overskue at komme ud af døren-kommer da ud og får handlet, og hentet Viggo og hver eftermiddag på legepladsen, men så kan jeg absolut heller ikke overskue mere. Jeg tror også det hænger sammen med min umådelige træthed. Jeg er bare rigtig, rigtig dårlig til at sove om dagen. Når jeg ligger der i sengen, kører alle tankerne rundt i hovedet på mig-også selvom jeg prøver alle mine yogakneb til afslapning-og så kl præcis 3, så kan jeg næsten ikke holde mine øjnene åbne og det er altså der Viggo kræver mig mest, og Vincent, de sidste par dage også har bestemt sig for at tage sig sådan en lang vågen periode..
Nåmen jeg kan jo også bare sove om et par år, når de er lidt mere selvkørende;-)

Viggo er dejlig, men utrolig morkrævende pt. Moar råber han gennem hele lejligheden ligeså snart, jeg ser mit snit til at liste mig ind og sætte mig 2 sek i sofaen. Så vil han have jeg skal komme ud i køkkenet, på hans selvopfundne sørøverskib og være sørøvermor-eller sørøverfar, når han leger med rollerne, og det er skideskægt og hyggeligt, hvis man da ikke lige var så træt-glæder mig, glæder mig, glæder mig til Fs ferie/barsel på mandag, så kan jeg forhåbentlig tage den lur kl 3, når behovet er der.

Billederne gik ikke helt som forventet og det med kejsersnittet skulle ikke lige have været med, men jeg kan ikke finde ud af at ændre dem..Blir ændret ligeså snart jeg ser F igen, sorry!

At finde hverdagen igen.

Først og fremmest, så er Vincent bare så fin og dejlig, og de 2 første uger er forløbet rigtig godt. Han har været helt utrolig rolig INDTIL videre, sammenlignet med sin storebror.
Storebror har været lidt kulret, sovet lidt dårligt, men også været utrolig kærlig og omsorgsfuld, og INDTIL videre, ingen liggen på gulvet-skrig-ture.
Men hold op lige pludselig er han ikke lille Viggo længere, at se ham i forhold til Vincent, sætter godt nok tingene i perspektiv, og lige pludselig er han vores store dreng, der kan alt muligt og egentlig helst vil tingene selv. På nogen punkter tror jeg ligefrem at han nyder at noget af det ekstrem meget fokus der altid har været på ham, er droslet noget ned.
F har været helt, helt fantastisk. Først da han var alene på skansen med Viggo og samtidigt klarede alt det praktiske. Efter han startede på arbejde, har han også været god til at komme hjem, efter en lang arbejdsdag og være på med enten Viggo eller Vincent. Og da min mors situation, tog den uventede drejning, var han yderligere en kæmpe støtte. Idag skydes modeugen igang, og til og med søndag, skal jeg for første gang være alene med drengene fra morgen til aften, de næste fem dage. Det er jeg godt nok lidt spændt ved. Må nok gå i seng samtidigt med Viggo for at klare resten af ugen alene. Til gengæld begynder Fs 14 dages barsel på mandag og ih hvor jeg glæder mig-så skal der hygges i et forhåbentligt solbeskinnet dansk sommerland.
Hvad angår min mor, synes jeg hun tackler det hele utroligt flot, i hvert fald udadtil, men jeg kan jo selvfølgelig ikke se hvad, der foregår inde i hovedet på hende. Hun har meddelt at hun ikke gider blomster, eller ynk, men vil har glade miner og hyggeligt samvær. Vi har været en del på visit, men har stadig svært ved at sluge det hele, og kan slet ikke holde ud at tænke på, at det er på begrænset tid vi har hende tilbage.

Jeg smider lige et par billeder(hvis jeg kan finde ud af det), af det nye vidunder og hans dejlige storebror.
Og tak for alle jeres fine kommentarer og ord på vejen.