Vi burde have været på Fejø og fixe hus, her i den forlængede weekend. Vi mangler en hel del, og det ville være så dejligt, hvis det kunne have været færdigt, til bebsens komme, så vi kunne rykke derned de første par barselsuger, men uha det går langsomt..Istedet har vi hygget stort, med regnvejrskarneval i lørdags, det var super. Jeg får altid en mægtig lyst til at danse, når jeg høre de dejlige sambarytmer. Derudover kørte vi byen tynd; strøget, hamleys, fisketorvet og fields, for at finde de rigtige gaver til Viggos 3 års fødselsdag på onsdag. Det blev rigtig hyggeligt, vi legede i samtlige butikker, mens F og jeg på skift, prøvede at finde det rigtige legetøj. Nu laver vi en stor papkasse, fuld af gode sager, og håber det er sagen.
-Det bliver en travl uge, imorgen skal Viggo med far på arbejde, noget han gerne har ville længe, de skal ud og skyde en fotoserie, i et eller andet hi-tec fitnesscenter, håber ikke far ender med at stresse for meget. Imens håber jeg på at få købt ind, betale regninger og gøre klar til fødselsdagen.-Men der kommer også lige en veninde forbi til brunch, og jeg ville også gerne nå at male et skab-shit, jeg kan umuligt nå alt det!
Om onsdagen holder F og jeg morgenfødselsdag for vores store dreng, så skal han holde fødselsdag i børnehaven, hvor jeg kommer med over efter frokost,med lagkage og frugt. Om eftermiddagen, har vi inviteret et par børn fra gården, som vi plejer at lege med. Hvis vejret er godt står den på kage og leg i gården, ellers bliver det i lejligheden. Håber nu vejret er godt, det ville være hyggeligst, og nemmere at lege skattejagt. Klokken 5 går vi i Tivoli med farmand, og prøver et par sager og spiser-Jeg håber bare, at han kan kapere alle de oplevelser og indtryk, og ikke bliver kulret, men får en dejlig dag.
I weekenden, skal vi så holde stor kombi venne og familie fødselsdag, og weekenden efter er det min tur til at holde ramasjang!Puha, puha.

Fik en total aha-oplevelse i går.
Udover min mor har Viggos ve og vel fyldt meget, det seneste stykke tid. Både på baggrund af kommentarer og oplevelser fra vuggestuen, som vi havde med i bagagen, og fordi, at han jo skulle indkøres i den nye børnehave.-Men igår da jeg hentede ham fra børnehaven, hev lederen fat i mig og fortalte at de havde observeret at vi havde et utroligt kvikt barn, der var noget foran sin aldersmæssige udvikling. De voksne havde talt sammen, og på baggrund af oplevelser med ham og ting han fortalte var de meget imponeret. Det havde jeg slet ikke ventet at høre, gik herhjemme og var meget nervøs, fordi, jeg synes at kunne se at han ikke helt faldt ind, i forhold til at han altid sad alene og legede, men til det sagde lederen, at med børn som Viggo der opfangede mange ting og havde meget rumsterende i hovedet, var det sådan at de tit var meget følsomme og i perioder havde brug for fred omkring sig. At det var helt naturligt, men at hun synes han, umiddelbart indgik fint i det sociale og at han bare skulle have lov til at have de rolige stunder, og at det var dejligt, som det var, at jeg kunne hente ham tidligt, så han kunne komme hjem og fordøje. Jeg var lige ved at tude da jeg gik derfra, det var som en sten der faldt fra mit hjerte. Det har virkelig været rædselsfuldt i vuggestuen, hvor de ikke kunne rumme ham, og jeg tænkte hele tiden på hvad vi gjorde galt, og her i børnehaven, virker det, som at de tager ham som han er, uden at gøre det til et problem, men fremhæver det gode-Det var fantastisk. Tidligere på dagen havde jeg desuden købt Vi forældre-bladet, fordi de havde en overskrift der hed, Har I et følsomt barn. At læse den artikel var fuldstændigt, som at læse om Viggo. I går aftes læste F den igennem og var også helt chokkeret, over at kunne se Viggo i alle linierne. Der var desuden, en side hvor man kunne gå ind og teste sig selv og sit barn, i forhold til at være Higly sensitiv, hvilket vi gjorde, selve resultatet og testen var vag, men både Viggo og jeg scorede på samtlige spørgsmål. Det var utrolig rart at læse, at sådan er der nogle børn der er, og se at det vi gør er rigtigt, og godt nok, fordi vi konstant har tvivlet på os selv. Jeg kunne samtidigt mærke på F, at han også blev meget lettet. Nu har vi noget at kunne forholde os til, og en psykolog, vi evt kan kontakte, som arbejde med følsomme børn.

Har været ude og sige hej på mit arbejde idag, det var godt nok mærkeligt-Lige nu ligger det meget langt væk og det er egentlig skønt, ikke at skulle deale med et arbejdsliv i øjeblikket! Tror egentlig også, at jeg er typen der i en årrække sagtens kunne gå hjemme og hygge mig med det, men jeg har osse altid gang i 117 ting uanset arbejde eller ej.

Mht lilleprutten, så vokser både livmoder og han flot ifølge jordemoderen, som jeg bliver tjekket af hver 14 dag. Jeg går dog nok og lækker lidt fostervand, hvilket jeg også gjorde med Viggo, og det virker også som om at livmoderen slutter sig mere og mere fast om ham. Jordemoderen sagde igår at hvis man kunne ligge et planlagt kejsersnit 4 uger før tid, var det nok det man ville have gjort med mig. Det kan man jo bare ikke, men jeg tror hun mente, at det var det jeg kunne forholde mig til, både i forhold til denne faldende mængde fostervand og min livmoderhals. Derfor ville hun også tjekke om der kunne være et team klar 4 uger før, til standby-det ville i al fald være dejligt.
Men alt i alt, kan jeg godt mærke at jeg har haft paraderne oppe længe i forhold til at miste Vincent, for igår da jeg stod i badet gik det først rigtig op for mig, at vi rent faktisk skal ha et barn mere og at det er snart, og der begyndte jeg at panikke lidt..Tør dog stadig overhovedet ikke at overveje, at kigge på babysager, eller hente ting ned fra loftet, der må gå en måned endnu!

Tilbage i venteboksen

Min mor var til lægesamtale i onsdags-knuden i tyktarmen er tilsyneladende temmelig stor, og er måske endvidere vokset ind i både blære og livmoder. Så operationen imorgen er aflyst. Nu skal hun tjekkes i blære og livmoder og så skal hun måske have stråling, for at se om knuden kunne blive mindre. Så nu følger der igen en række undersøgelser og så samtale d. 30, på Viggos fødselsdag. Det er virkelig rædselsfuldt, det her.

Til gengæld kom F hjem fra en MEGET lang tur til Paris.., lørdag formiddag og det var skønt, både at have savnet ham og få ham helskindet hjem igen. For midt i børneræset, og hverdagen, kan man indimellem godt få taget hinanden lidt for meget, for givet.

-Men så har jeg altså desværre også totalt fået den kolde skulder af lillemanden. Nu hvor far er hjemme, er det kun ham der duer. Det er virkelig mærkeligt at opleve. Viggo og far skal lave drengeting, som mor ikke må være med til, sir han, og hertil morgen måtte jeg ikke følge ham i børnehave, og han strøg, som en fornærmet teenager ud af rummet, da far ikke kunne følge ham!!Så har man prøvet det med.

Halli hallo

..så er vi de lykkelige ejere af en intet mindre en RØD TOYOTA COROLLA STATIONCAR fra 98. Lige sådan en bil, som vi aldrig i vores liv havde troet, vi skulle eje! Vi har i 4 år kørt rundt i en meget gammel Mazda, men den kostede zip og vi kom over tiden til at elske den. Den havde et år til næste syn/skrot, og så gik vi og forestillede os, at vi så skulle have en brand new frækkert, men så kom vores mekaniker fra Fejø med et tilbud på den corolla sidste weekend, som vi ikke kunne afslå. Så idag kørte vi mazdaen på en sidste Kbh-Fejø-tur, og hentede den røde røv, som F og Viggo har besluttet den skal hedde. Vi kørte herefter forbi min mor, med mors dags chokolade og blomster, og mødtes med min søster. Min mor havde desværre en dårlig dag med mange smerter. Puhh, hvor jeg håber der ikke er spredning!
Bagefter lagde vi vejen om Frederiksberg og Fs mor, og nu sidder vi her, helt udkokset på sofaen.

Så er bloggen åben for alle comments..

Hele lejligheden flyder, kan godt mærke at jeg ikke er helt ovenpå.- Men Viggo og jeg hygger om eftermiddagen, for at abstrahere tankerne. Idag var vi i zoozity og kigge på levende dyr, i modsætning til gårsdagens oplevelse.
Her til aften holdt Fs blad et såkaldt herreklub-arrangement, for 100 (vigtige, kendte, modeagtige) indbudte mænd-og nogle få kvinder. Havde hele tiden tænkt, åh jeg hopper bare i et eller andet og så stryger Viggo og jeg derind et kvarter. Meeeennnn, når den faste garderobe, det sidste halve år har heddet joggingbukser og løse trøjer, så hopper man ikke bare lige i noget! Jeg stod fandeme på hovedet i klædeskabet i en time for bare at finde noget brugbart..kunne jo åbenbart ikke lige passe, det sædvanlige'ude-tøj'!! Nå men, jeg kom i noget sort, og Viggo blev også iklædt noget fantastisk kluns, og fik sågar ros for påklædningen af modefar, da vi ankom til festen. Hos os er det jo altså normalt farmand, der klæder sønnike på når vi skal ud!!
Viggo glædede sig enormt til 'festen', og talte ikke om andet hele vejen derind. Han har jo altid været vant til at blive slæbt rundt til div receptioner og modefester, det er jo vores liv, og vi synes også han skal være en del af det. Tror nærmest Viggo synes de fester slår selv den vildeste børnefødselsdag, for han er altid midtpunkt, som eneste barn! Da vi ankom stod der en masse hoveder udenfor, og Viggo strøg lige hen til en af vores bøssevenner og røg op i hans arme, da vi kom ind og havde sagt hej til far hyggede han rundt og talte med de forskellige mennesker. Jeg havde egentlig ikke haft den største iver for at deltage, men så mødte jeg heldigvis vores venner Asger og Sara- Sara fik konstateret brystkræft som 27 årig og har skrevet bog om det. Hun er helt fantastisk at tale med, om livets mere absurde sider, så vi fik heldigvis en god snak, det lettede lidt. Imens var Viggo tullet op bag mixerpulten, til en anden af vores venner Dan, der er DJ, og Ih hvor han hyggede sig. Senere op på armen af far, alt i alt en god tur ud, for det lille team. Kl 9 vendte vi bilen tilbage hjemad, og spiste rugbrødshapser i sengen og sludrede om dagen indtil lillemanden puttede sig ind til mig og sov, puhh, hvor jeg elsker ham og vores dage sammen.

Tak for alle jeres fine ord, I fantastiske blogpiger.

Chokket er ved at ligge sig en smule, forventede bare slet ikke, at det her ville ske for min familie(den klassiske, med at det kun sker for naboen!!)-vi har haft nok med de psykiske sygdomme og overforbrug af alkohol og piller, og troede mest at det var der, det bløde punkt lå!

Min mor skal på patientskole de næste par dage og til en operationssamtale. På mandag skal hun CT-scannes og røngten-fotograferes, og onsdag er der opfølgende lægesamtale, med svar og information om fremtid og operation. Desværre er min kære F, i Paris fra tirsdag til lørdag i næste uge, og hans varme, rolige skulder vil blive frygtelig savnet, og jeg kan næsten ikke overskue at komme igennem den uge.

Hvad angår Viggo har han umiddelbart haft nogle gode første børnehave-dage. Han bliver afleveret kl 9 og hentet kl 12. Der har ikke været nogle tudeture(endnu). Men han er helt færdig kl 12, og vågner et par gange i løbet af natten, halvgrædende, og i mandags tissede han i sengen, for første gang i måneder.
Jeg håber bare sådan at han også indgår godt socialt, og er spændt på imorgen, hvor hans søde kontaktpædagog ikke er der.

Da jeg hentede Viggo i dag, tog vi på zoologisk museum, hvilket vi har talt om at gøre et stykke tid(Viggo havde set det i Peter Pedal). Det blev en fantastisk oplevelse, jeg havde været lidt nervøs for om han var gammel nok og ville kunne kapere det. Han slugte det hele og spurgte og spurgte til alt fra dinosaurer, til muldvarpen, og udstillingen fra Galathea ekspeditionen.

Desuden er Vesterbrofamilien gået i sundhedsmood- ud fra forskellige faktorer. Ja, altså min mors sygdom, som til en vis grad kan forebygges ved fiber- og vitaminrig kost, og udlukning af alkohol, fede og søde sager.-At F også går til udredning på Frederiksberg hospital for mavegener, og at lægerne siger at sodavand, alkohol, stærke og søde sager er bandlyst. At Viggo gennem en lang periode, næsten hver dag også har klaget over ondt i maven. Jeg har været slem til at give ham kiks, og søde sager om eftermiddagen, fordi jeg selv røg ned i et sukkerhul..
Desuden har jeg min yoga-ernæringslære liggende i baghovedet. I mange år har jeg trodset den, og kun undervist i yoga på et lavt niveau, fordi jeg kørte træt i at det lige pludselig var sååååå fashion, at dyrke yoga og at hele den Københavnske modebande, mødte til yoga i Shamballa, med deres Gucci-måtter og louis-hunde!!
Nå men tilbage til yoga og ernæring- Der er kød forbudt, da vi ikke kan nå at fordøje al den kød vi propper i hovedet, og meget når at forrådne i kroppen og skabe toxiske tilstande. Sum a summarum, så er vi på grøntsager, frugt, fisk og kylling. Frederik har ikke længere de samme maveproblemer og Viggo har heller ikke klaget. Så sådan vil vi nok køre et stykke tid, selvom vi for fremtiden nok ikke kan forblive helt hellige.

Jeg var til jordemoder i går. Vincent ligger med hovedet opad og hun vurderer ligesom jeg selv, at han ikke vender sig, og at alt tyder på at det kan blive en gentagelse af Viggo. Dvs at jeg her de sidste måneder skal observeres nøje og at hun selv vil prøve at kunne være med under operationen, samt samle det bedste hold sammen. Det er simpelthen så fantastisk med sådan en overskuds jordemoder. Ville ønske alle kunne opleve dette.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Har ikke så meget overskud, der er så meget der fylder, og jeg er ved at sprænges, men kan endnu ikke få det ordentligt ned på papir, så det blir nok mest en update.
Viggo er startet i børnehave, vi havde to dage af et par timer sidste uge, hvor far var med hele tiden første dag, og jeg anden dag. Idag er så første dag han skal være der alene og en halv time efter ankomst skulle de afsted på tur, og det var med klump i halsen, at Viggo blev sendt med halvdelen af gul stue (9 børn og 2 pæd) afsted. Håber, håber, håber, det bliver en god og tryg oplevelse for ham, og at han generelt biver glad for at være der.
Hans ve og vel fylder jo en del pt.
-Men efter små tre måneders problemer med maven, har min mor nu fået konstateret tyktarmskræft. Ringede i onsdags med beskeden, og det slog benene fuldstændigt væk under mig.
Hun har som sagt haft det skidt de sidste par måneder, og jeg burde vel have set signalerne, og tænkte også hele tiden at der var en risiko, i og med at hun udsætter sig for samtlige risikofaktorer, i forhold til tyktarmskræft, men som pårørende slår man nok skodderne for, for jeg blev alligevel fuldstændig chokkeret.
Hun skal igennem nogle flere undersøgelser og så opereres den 22 maj, og indtil da ved vi ikke hvor slemt det står til-det er næsten, det sværeste at forholde sig til-Kan det bare fjernes med lidt tyktarm, eller skal hun have stomi og igennem et længerevarende kemoforløb, eller endnu værre?
Så vi er sat fuldstændig i venteposition. Det er rigtig ubehageligt, og stressende.
Maven arter sig heldigvis, men måske er det også bare et spørgsmål om tid, før den bukker under for alle de stresshormoner, jeg har susende rundt i kroppen.