Scanningen gik godt, og sygeplejersken var meget grundig, informerende og sød. Alt hvad hun kunne se, var fint, og så er det en lille Vincent Emil, så det sagt! Bagefter havde vi den planlagte lægesamtale, og det var rigtig dejligt at have F med på en lytter i forhold til støtte og indføling. Min livmoderhals er meget blød, og jeg skal derfor aflaste max., forhåbentlig herhjemme indtil kejsersnittet, der planmæssigt skal ligge midt juli, og stadig følges tæt med scanninger af livmoderhals, fostervand og tilvækst.
Efter Hvidovre hentede vi Viggo og kørte hend for at se den nye børnehave, som umiddelbart var rigtig fed. Dejlig stemning, søde unger, rart personale, dejlige lyse rum med god plads og en skøn lille legeplads med et fedt sand og klatreområde. Viggo begyndte straks en leg og var egentlig ked af at forlade instituitionen, det var slet ikke skræmmende. Lederen fortalte at såfremt vi ville have pladsen, var den Viggos per 1.maj.
Det går næsten for godt, jeg bliver helt nervøs af al den her medvind..
Sommerferie med Bravo Tours
1 time siden
